Annonce
Aarhus

Efterlysning: 29-årig fik røvet sin jakke

Politiet efterlyser en mand i midt i tyverne, efter en 29-årig blev truet til at udlevere sin jakke søndag aften. Foto: Kim Haugaard/Scanpix
En mand blev truet til at udlevere sin jakke på basketbane i midtbyen.

AARHUS: En 29-årig mand blev søndag aften udsat for et røveri ved en basketbane på Frederiksbjerg i Aarhus C.

Det var klokken 19.05, han blev udsat for røveriet. Den 29-årige mand har forklaret til politiet, at han gik alene, da en mand henvendte sig til ham og sagde, at han ville se, hvad han havde i jakken, oplyser Østjyllands Politi.

Da den 29-årige spurgte hvorfor, lød svaret, at det kom til at ende galt for ham, hvis han ikke gjorde, som han fik besked på. Den 29-årige mand følte sig truet og gav manden sin jakke. Manden sagde, at han skulle lukke øjnene i 30 sekunder, og så ville der ikke ske ham noget. Den 29-årige turde ikke andet end at gøre, som han fik besked på, og da han åbnede øjnene igen, var manden væk.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand, midt i 20’erne.
  • cirka 182 cm høj, tynd.
  • Han var iført en sort North Face hættetrøje med hætten trukket op om hovedet, sorte bukser og sorte sko.
  • Han talte dansk med århusiansk dialekt.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set gerningsmanden i området omkring basketbanen ved 19-tiden søndag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 114. sin jakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce