Annonce
Livsstil

Efterskolerne holder liv i fællessangen

Rasmus Skov Borring voksede op på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole på Midtfyn, hvor hans forældre var forstanderpar. I dag hedder efterskoledelen Midtfyns Efterskole. Pressefoto
Efterskolerne er en vigtig del af fællessangens fødekæde, for når landets mere end 30.000 efterskolelever finder højskolesangbogen frem og synger sammen, er de med til at holde den danske kulturarv levende. Det glæder Rasmus Skov Borring, der lever af at formidle den danske fællessangstradition.
Annonce

Mange danskere, både hjemsendte efterskoleelever og alle mulige andre, sad troligt foran skærmen, når DR sendte morgensang og fællessang - hver for sig - gennem hele foråret. Og mange af os fik støvet stemmebåndet af og sunget nogle af de sange, der har fulgt os gennem livet.

2020 er for alvor kommet til at stå i fællessangens tegn.

- Det er lidt interessant at se tilbage på det her år, for allerede ved indgangen til 2020, inden vi overhovedet havde talt om corona i Danmark, snakkede man om, at 2020 ville blive et vildt fællessangår, fordi der udkommer en ny højskolesangbog. Og i de seneste år har der været en stor opbakning til fællessangen i Danmark. Det er en tendens, der i forvejen var godt i gang, fortæller Rasmus Skov Borring.

Han er pianist, komponist og foredragsholder og formidler af den danske fællesskabstradition, der er en vigtig del af vores kulturarv.

Faktisk gør fællessangstraditionen os ret unikke.

- Vi er et af de eneste lande i verden, der synger vores folkekultur, som vi gør i Danmark. Jeg ved godt, at der under corona også var fællessang på altanerne andre steder i verden, men det blev ikke brugt på samme måde, som vi gjorde her, hvor det blev en fast del af dagen. De har heller ikke samme repertoire, fortæller Rasmus Skov Borring.

Blå bog

Rasmus Skov Borring er pianist, komponist og foredragsholder.

I 2019 modtog han N.F.S. Grundtvigs Pris for sit arbejde med at formidle den danske fællessangstradition.

Han har blandt andet komponeret musikken til "Gi’ os lyset tilbage", der i 2015 blev kåret som nummer tre på DR's liste over danskernes foretrukne sange.

Rasmus Skov Borring voksede op på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole på Midtfyn, hvor hans forældre var forstanderpar. I dag hedder efterskoledelen Midtfyns Efterskole.

Han har selv gået på Mellerup Efterskole ved Randers.

Annonce

En del af noget større

Et af de steder, hvor fællessangen i forvejen betød meget, er på landets efterskoler, hvor sangen typisk er en fast del dagens program.

- Efterskolerne og højskolerne er en vigtig del af fødekæden, for det er her, de unge mennesker lærer traditionen at kende. Selvfølgelig er der nogle, der kender den i forvejen, fordi de har gået på en skole, hvor man har sunget i forvejen, siger Rasmus Skov Borring.

Så når eleverne på landets 241 efterskoler synger sammen, er de - måske uden at tænke over det - med til at holde den danske kulturarv levende.

- Det er lidt stort for et ungt menneske at tænke det, men for mig, som er formidler, kan jeg se, det har en stærk betydning, at fødekæden bliver holdt levende af efterskolerne, siger Rasmus Skov Borring.

Han fortæller, at det at synge sammen med andre er med til at styrke samhørigheden i gruppen og give en følelse af, at man er en del af noget større. Tanker, der er meget nært beslægtede med efterskolernes grundidé.

Annonce

Fortolkes individuelt

Lige så vigtigt, det er at synge sangene sammen, lige så vigtigt er det, at de kan fortolkes individuelt.

- Det er faktisk det vigtigste budskab, når der kommer et ungt menneske, der ikke kender sangskatten i forvejen. Der er ikke nogen bestemte krav om, hvad du skal mene om sangene.

Rasmus Skov Borring mener, at de individuelle fortolkninger af sangene er hele fundamentet for, at de bliver ved med at være aktuelle, selv om mange af dem efterhånden har en del år på bagen. Især hvis man vil have den unge generation - efterskoleeleverne - til at tage sangene til sig. For hvis de ikke har lyst til at arve traditionen, dør den.

- Befolkningsmæssigt ser Danmark anderledes ud i dag end for 30 år siden. Og hvis vi vil blive ved med at tale om, at vi skal være fælles om kulturen, skal vi kunne træde ind i den med forskellige udgangspunkter, ellers bliver det meget låst, forklarer han.

Rasmus Skov Borring har ofte holdt sangforedrag for efterskoleelever og deres bedsteforældre. Og selv om det er de samme sange, de synger, har de forskellige måder at reflektere over dem, fordi de er forskellige steder i livet.

- Sange får en ny dimension, når man er et nyt sted i livet. Derfor bliver man aldrig færdig med de her sange. Man kan godt møde en sang, når man er ung, som man synes er god. Når man møder den senere i livet, vil den både minde én om det, man oplevede engang, og samtidig sætte et nyt perspektiv på det liv, man har nu, fortæller han.

Annonce

En bred genre

Vi har nok alle en idé om en håndfuld sange, der er helt klassiske fællessange, men faktisk er det lidt svært at give en helt klar definition af genren. Fællessangsbegrebet er blevet udfordret de senere år, så den i dag spænder bredere end tidligere.

- Der er gode eksempler på popsange eller engelske sange, altså mere mainstreamsange, der ikke er lavet som fællessange, men som har vist sig at være gode at synge sammen, fortæller Rasmus Skov Borring.

Det vigtigste er, at sangene ikke er for svære at synge. Det kan nemlig få nogle til at afholde sig fra at synge med, og det går stik imod intentionen om, at alle kan og må synge med på en fællessang.

- Det er også det, man skal sige til efterskoleeleverne: De skal synge med den stemme, de har. Man skal ikke kunne synge på en bestemt måde, og hvis alle er enige om det, er man godt på vej, siger Rasmus Skov Borring.

Han tilføjer, at det i det hele taget er vigtigt at præsentere fællessangens præmisser for dem, der ikke er vant til at synge.

- Fællessangen kræver faktisk et ret stærkt værtskab. Alle vi, der kender den, synes, den er fantastisk, men det er, fordi vi kender præmisserne. Hvis man ikke kender grundpræmisserne, er det vigtigt, at man får dem præsenteret ordentligt, siger Rasmus Skov Borring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Beboere og medarbejdere smittet: Bofællesskab for handicappede hårdt ramt af coronaen

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Aarhus For abonnenter

Kiks i kommunikationen kan udløse konflikter: - Et plejehjem i Aarhus er på ingen måder et luksushotel

AGF

Skuffet David Nielsen efter nederlag: - Vi manglede kvalitet offensivt

AGF For abonnenter

Kampen kort: VAR, frispark og generel tumult dominerede i AGFs første sæson-nederlag

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Kun AGF-defensiven ragede en smule op søndag aften

Annonce