Annonce
Aarhus

Egå Rosport jubler: Nu kan Fru Jensen gå på pension

En 'gammel dame' går på pension. I 44 år har robåden Fru Jensen trofast tjent roerne i Egå Rosport med omkring 1.500 km på havet årligt. Det bliver til omkring 66.000 kilometer i alt. Foto: Flemming Krogh

Roerne i Egå kan glæde sig til foråret. Den udtjente robåd, Fru Jensen, kan snart blive afløst af en spritny båd. Pengene til den nye båd er netop bevilliget af Nordea Fonden

EGÅ: Bådebroen i aluminium er ny. En stor bådtrailer er også klar til brug, og snart kommer der nye porte i klubhuset. Der sker noget i Egå Rosport, hvor robåde og kajakker fylder op i stueetagen. Men én enkelt robåd kunne trænge til udskiftning, og derfor satte Mikael Sørensen, et af medlemmerne i klubben, der holder til ved bassinet i Egå Marina, sig til tasterne og skrev en fondsansøgning.

Heldet var med ham - og klubben. Nu har Nordea Fonden bevilget de 250.000 kroner, som en ny træbåd koster. På den måde kan Fru Jensen, den trofaste 4-mands-træbåd, komme på pension til foråret, når den nye båd formentlig vil stå klar.

- Fru Jensen bruger vi stadig, men den er ved at være udtjent, så det er en gave for os, at Mikael har haft held med at søge om pengene, lyder det fra Lars Bjørnstjerne, der også er medlem af den 250-mands store klub.

I klubben holder såvel roere som kajaksejlere til i skøn forening. Og at det var en af kajakroerne, der skrev ansøgningen, for at få en ny robåd, viser en del om sammenholdet i klubben.

- Selvom jeg ikke sejler robåd, vil jeg da gerne hjælpe til. Klubben er vigtig for mig. Her får jeg motion, frisk luft og oplever et godt fællesskab, lyder det fra Mikael Sørensen, der ofte tager en tur i en af kajakkerne, som klubben stiller til rådighed her.

Desværre har han ikke været meget på vandet i denne sæson.

- Jeg har brugt min tid på at renovere køkken derhjemme. Og på at skrive fondsansøgninger, smiler Mikael Sørensen, der ligesom Lars Bjørnstjerne bor tæt ved klubben.

For motionsroeren Lars er fællesskabet også vigtigt. Ofte sejler han med i de større både, og derfor forventer han også at få glæde af afløseren til Fru Jensen.

- Til foråret (28. maj, red.) har vi 50 års jubilæum. Fru Jensen har været med i de 44 år, så hun har tjent klubben flot. Nu håber vi bare, at den nye båd bliver bygget færdig til jubilæet, siger Lars Bjørnstjerne og giver træbåden et kærligt klap.

I ansøgningen skrev Mikael Sørensen, at man forventede et bådbyggeri i Grejdalen ved Vejle skulle have opgaven. Men nu er medlemmerne i klubben usikre på, om bådebyggerne kan overkomme det.

- Det tager mange timer at bygge en ny træbåd, da det meste er lavet i hånden. Vi har hørt, at de har travlt i Grejsdalen, så nu er vi ved at undersøge andre muligheder. Men det skal vi naturligvis have Nordea Fonden med til at godkende. Nu må vi se, lyder det fra Mikael Sørensen, som håber, han snart får flere timer på vandet i kajakken.

Annonce
Nordea Fonden giver de 250.000 kroner til den nye båd. Det ser to af medlemmerne i Egå Rosport, Lars Bjørnstjerne (tv) og Mikael Sørensen, frem til. Foto: Flemming Krogh
Fra afstand ser den gamle robåd fin ud. Men kigger man nærmere efter, kan man se der er slid på båden. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce