Annonce
Sport

Ehlers: Anede intet om Stefan Lassens landsholdsfarvel

David W Cerny/Reuters
Stefan Lassen meddelte sit landsholdsstop før VM-kampen mod Slovakiet, men backen fik ikke en afskedskamp.

Landstræner Heinz Ehlers var helt uvidende om, at ishockeybacken Stefan Lassen tirsdag formiddag havde offentliggjort, at han stopper på landsholdet efter 12 år.

Derfor kom det aldrig ind i overvejelserne, hvorvidt Lassen skulle have en afskedsforestilling i Danmarks sidste VM-kamp mod Slovakiet tirsdag eftermiddag.

I stedet for at kæmpe en sidste gang med holdkammeraterne på isen, var den 33-årige back sat af holdet og måtte se opgøret fra tribunen i Kosice.

- På taktikmødet to en halv time før kampen havde vi taget en beslutning om, at Stefan ikke skulle spille. Så kom vi ud i hallen, og så fortalte I (pressen, red.) mig, at det var hans sidste VM.

- Men jeg kan altså ikke gå ind og ændre i opstillingen for at give ham en afskedskamp. Sorry. Det har jeg også efterfølgende fortalt spillerne i omklædningsrummet, forklarer den danske landstræner.

Stefan Lassen debuterede på landsholdet helt tilbage i 2007 og nåede at spille ti VM-turneringer.

Landsholdsstoppet har været på vej længe. Sidste sommer var han klar til helt at indstille sin professionelle karriere. Siden ombestemte han sig og indvilgede også i at tage VM med.

Men nu er det altså slut i landsholdsdragten.

Ehlers er glad for, at han ikke blev underrettet om beslutningen, fordi det ville have givet ham ekstra hovedbrud, da holdet mod Slovakiet skulle sættes.

- Jeg vil gerne rose ham for en rigtig fin og lang landsholdskarriere. Også for, at han var professionel og ikke kom til træneren og fortalte, at det var hans sidste landskamp. Det skal han have meget stor ros for, siger Heinz Ehlers.

Stefan Lassen nåede at spille 184 landskampe. Den sidste blev mandagens 0-5-nederlag til Canada.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce