Annonce
Aarhus

Ejer af glemt gård vil rive ned og lave hestestutteri

Planen er, at den gamle gård skal rives ned, og at der skal laves hestestutteri i stedet. Foto: Axel Schütt

Den nye ejer ønsker at lave hestestutteri på gården, men det halter med at få kommunens godkendelse.

AARHUS: Få måneder før, Aage Sørensen døde i 2007, solgte han sin gård på Hørret Byvej til Keld Pryssing Nielsen fra Tranbjerg.

Og Keld Nielsen ejer stadig ejendommen, der gennem årene er blevet pakket mere og mere ind i træer og buske.

Han har planer med gården. Det har han hele tiden haft. Det har bare knebet med at få kommunen til at sige god for dem.

Derfor ligger gården bare og forfalder og gror til.

- Jeg har præsenteret kommunen for et par projektforslag, men de er ikke blevet positivt modtaget. Derfor har det hele været sat i bero nogle år, siger Keld Nielsen.

Blandt andet har han ønsket at rive hele den faldefærdige, gamle gård ned og erstatte den med en større tre-længet privatbolig eller alternativt udstykke gård og have til fire byggegrunde.

Samtidig ønsker han at bygge et stutteri med stald til 25 islandske heste, lade og ridebane på markerne på den anden side af Hørretvej, hvor landskabet i dag ligger åbent.

Hensynet til at bevare landsbypræget i Hørret og friholde det åbne land på den anden side af Hørretvej for bebyggelse har fået kommunen til at vende tommelfingeren nedad for forslagene.

Keld Nielsen har dog ikke tabt modet.

- Lige nu er jeg ved at udvikle et nyt projekt, så må vi se, hvad kommunen siger til det, siger Keld Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce