Annonce
forside

Eksminister overvejer V-farvel efter håndtrykskrav

Britta Schall Holberg kalder krav om borgmesterhåndtryk for statsborgerskab for helt uantageligt.

Nu kan man snart ikke være bekendt at være medlem af Venstre længere.

Sådan lyder det fra Britta Schall Holberg, tidligere minister, gruppeformand og hovedbestyrelsesmedlem og nu æresmedlem af Venstre.

Hun er i oprør over, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt et lovforslag i høring, hvor et håndtryk til en repræsentant for kommunen gøres til en betingelse for at opnå statsborgerskab.

- Vi bevæger os langt ud over grænsen for, hvad liberalisme handler om, siger Britta Schall Holberg.

Hun savner fokus på, at mange indvandrere klarer sig godt, kommer i job, gør sig umage med at lære dansk og aldrig volder problemer.

- Jeg går ud fra, at det kun handler om at please Dansk Folkeparti. Det er ved at ødelægge det liberale Venstre, mener Britta Schall Holberg.

- Det er et helt andet menneskesyn, vi har. Vi har endda haft et slogan, der hed "Frihed til forskellighed", påpeger hun.

Schall Holberg finder det særlig grelt, at kommunerne risikerer bøder, hvis de ikke gennemfører det lovpligtige statsborgerskabshåndtryk.

Holberg vil "meget nødig" melde sig ud af Venstre.

- Men hvis det her fortsætter - man kan jo ikke være med i noget, som man grundlæggende føler, er fuldstændig forkert, siger hun.

Venstres partisekretær, Claus Richter, siger til kritikken, at Venstre er rigtig glade for at have Britta Schall Holberg som æresmedlem.

- Vi er glade for, at hun udtrykker sine skarpe holdninger. Hun er velkommen til at møde op til møderne i Venstres organisation og sige, hvad hun mener om udlændingepolitikken, siger Richter.

Spørgsmål: Det er kravet om håndtryk, der har været dråben, der får hende til at overveje sit partimedlemskab. Kan du se, at hun kan have ret i, at det ikke er særlig liberalt?

- Vi er rigtig glade for, at Britta æresmedlem af Venstre. Det har vi selv udnævnt hende til. Hun er velkommen til at udtrykke sine holdninger på Venstres møder. Så har jeg ikke yderligere kommentarer til de konkrete dele af udlændingepolitikken, siger Richter.

77-årige Britta Schall Holberg meldte sig ind i Venstre i 1967.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce