Annonce
Østjylland

Ekspert afliver rygter: De store potespor er næppe fra en puma

Dyrepasser Jonas Schou har vurderet de poteaftryk, som er blevet fundet i Sønderskoven og på en ejendom vest for Nørre Vilstrup. Begge steder har der ifølge eksperten i kattedyr været en hund eller en ulv på spil. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Dyrepasser Jonas Schou fra Skærup Zoo har studeret de forskellige fotos af store pote-aftryk. Aftrykkene stammer hverken fra en puma eller en guldsjakal, men fra et hundedyr. En jæger så dyret i aftes, og han vurderer, at der er en tam los løs i Vejle.

Vejle: Dyrepasser i Skærup Zoo Jonas Schou har nærstuderet de fotos af poteaftryk, som er blevet sat i forbindelse med observationer af et stort kattelignende dyr på Nørremarken i Vejle.

Han er overbevist om, at sporene er sat af en stor hund eller muligvis en ulv.

- Der er ihvertfald ikke tale om spor fra et kattedyr, slår Jonas Schou fast.

- Kattedyr har runde trædepuder og trækker neglene ind, når de går. Og på de poteaftryk, jeg har set nærmere på, er trædepuderne aflange, og neglene er tydelige, og så peger de lige fremad i en spids form. Det er meget typisk for hunde, lyder det fra Jonas Schou.

Annonce

Der er ihvertfald ikke tale om spor fra et kattedyr.

Jonas Schou

Los eller guldsjakal?

Ud fra størrelsen på de observerede aftryk afviser dyrepasseren også, at der kan være tale om en guldsjakal, som er et rovdyr, der er observeret flere steder i Danmark.

- Poteaftrykkene er mellem otte og 11 centimeter i længden, og en guldsjakal har betydeligt mindre poter med aftryk på tre til fire centimer, fortæller Jonas Schou.

Jonas Schou, der til daglig passer Skærup Zoos sorte pantere og flere los-arter, oplyser, at geparden er det eneste kattedyr, som altid har kløerne fremme.

Om observationerne af et pumalignende dyr siger Jonas Schou.

- Der er ingen danske zoologiske haver eller dyreparker, der har pumaer, og de lever kun vildt i Nordamerika, så jeg tvivler meget på, at det kan være en puma. Det er mere realistisk, at det kan være en los eller en guldsjakal. Der lever vilde losser omkring os i Norge og Tyskland, og guldsjakaler er blevet observeret flere steder i den danske natur, så det lyder mere sandsynligt.

Dyret set i aftes

En kondiløber anmeldte lørdag formiddag, at hun så et stort, brunt kattedyr krydse over stien, da hun løb ved Grundet Tværvej, og hun beskrev efterfølgende dyret som en puma eller en los. Efter at have læst om kondiløberens observation ringede en mor til politiet, fordi hende søn havde set en stor kat løbe forbi en legeplads på Finlandsvej.

Den seneste observation af dyret kommer fra Jes Jessen, som i aftes ved 21-tiden kørte i sin bil ad Grejsdalsvej og Frederikshøjvej mod Uhrhøj.

- Jeg er sikker på, at der er tale om en los - og den er tydeligvis tam, siger Jes Jessen.

- Da jeg drejede op ad Frederikshøjvej, gik dyret tværs over vejen cirka 20 meter foran bilen. Den luntede op på cykelstien, som på det stykke ligger cirka en meter højere end vejen. Her lagde den sig ned og betragtede bilen. Det var tydeligt, at den forventede at blive fodret, siger Jes Jessen.

Han er selv jæger og troede i første omgang, at der var tale om en ræv, fordi størrelsen passede. Men da han så halen, som var stor og kraftig, kunne han se, at det ikke var en rævehale. Og da han kom tættere på og kunne se hele dyret og den plettede pels, blev han overbevist om, at der var tale om en los.

- Dyret har en kæmpepels, den er tydeligvis stadig i sin vinterpels. Den var plettet og havde et rovdyrhoved med spidse ører og store øjne. Jeg er sikker på, at der er tale om en los, som er vant til at omgås mennesker og til at blive fodret.

Jes Jessen fortæller med et glimt i øjet, at han nok skulle have strøet salt på dyrets hale - for så var den blevet stående og mysteriet om, hvad det er for et rovdyr, der lusker rundt i Vejles skove, var blevet opklaret én gang for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce