Annonce
Erhverv

Ekspert: Banker vil tjene færre penge

Indtægterne falder, og overskuddet i Danske Bank holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danske Banks hvidvasksag, der handler om manglende kontrol med milliarder af kroner, der er strømmet igennem bankens filial i Estland, er alvorlig og stjæler fortsat opmærksomheden, selvom der snart er gået tre år siden de første afsløringer i Berlingske.

Men selvom sagen allerede har kostet dyrt og med stor sandsynlighed vil føre til bøder i milliardklassen, er der endnu større bekymringer i horisonten.

Banker kan generelt ikke forvente at tjene penge på samme niveau, som de har gjort igennem mange år. De lave renter har smadret den forretningsmodel, som har hevet svimlende milliardbeløb hjem i overskud til bankerne igennem det seneste århundrede.

Det oplevede man også onsdag, da Danske Bank præsenterede sit regnskab for 2019. Indtægterne falder, og overskuddet holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020.

- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang. Bankerne er blevet mere kedelige forstået på den måde, at de er så gennemreguleret, så de vil levere færre overraskelser i fremtiden, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Annonce
- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang, siger seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vigtige IT-systemer

Han lægger dog vægt på, at Danske Bank - hvis man prøver at se bort fra de dårlige sager - står stærkt i konkurrencen herhjemme. For nylig viste en måling blandt de helt tunge erhvervskunder, at Danske Bank har en klar førsteplads i denne gruppe, der er vigtig for både indtjeningen og omdømmet.

Erhvervskunderne bedømmer blandt andet Danske Bank ud fra de IT-løsninger, banken opererer med, og som binder kunderne tæt sammen med deres bankforbindelse.

I 2019 fortalte Danske Banks dengang nytiltrådte topchef Chris Vogelzang, at banken havde underinvesteret i IT. Det giver Lars Krull ham kun delvist ret i.

- Jeg tror, at han har ret i, at Danske Bank har underinvesteret i forhold til det omkostningsniveau, som han gerne vil være på. Men han står meget bedre end dem, han konkurrerer med, siger Lars Krull.

Han sammenligner med rivalen Nordea, der siden 2015 har puklet med en kompliceret udskiftning af de centrale IT-systemer. Det nye system, der ventes i drift i løbet af i år, skal erstatte de gamle programmer, der stammer fra før 1999, hvor fire nordiske banker fusionerede og skabte Nordea.

- Den slags har Danske Bank haft på plads siden før finanskrisen, så Vogelzang er kommet til en virksomhed, hvor han ikke skal kæmpe med den slags problemer, siger Lars Krull.

Velfungerende IT-systemer er blandt andet en genvej til at tjene flere penge, men i 2019 gik det den forkerte vej. Danske Bank øgede sine driftsomkostninger med 10 procent på et enkelt år - til 28 milliarder kroner - hvilket langt hen ad vejen skyldes bekæmpelse af hvidvask og omkostninger til hvidvasksagen i Estland.

I fremtiden skal IT dog automatisere mange af de opgaver, som medarbejderne tager sig af i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce