Annonce
Aarhus

Ekspert: - Danmark har tre store fisk og en række små-sælgere

Some of Bitcoin enthusiast Mike Caldwell's coins and paper vouchers, often called "paper wallets", are pictured at his office in this photo illustration in Sandy, Utah, January 31, 2014. Caldwell recommended their use as a way to store Bitcoins offline. REUTERS/Jim Urquhart REUTERS/Jim Urquhart (UNITED STATES - Tags: BUSINESS)

Ny rapport viser, at danskere kun tegner sig for en halv procent af det samlede europæiske salg på nettet.

Handlen med ulovlige stoffer på det mørke net er støt stigende, men det er ikke danskere, der er mest aktive på disse markedspladser på skjulte netværk.

I en ny rapport, lavet af Jakob Demant og Rasmus Munksgaard fra Institut for Sociologi på Københavns Universitet, kortlægges mørkenettets kryptomarked over en tre-årig periode.

Tal fra undersøgelsen viser, at Danmark ikke fylder ret meget i det store billede, da Danmark tegner sig for 0,52 procent af det samlede europæiske salg på nettet, og forskerne har kun identificeret 43 aktive pushere på nettet. Tre store og så en række mindre

I Europa er det især Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien, der benytter sig af markedspladserne.

- Der er ikke mange danske sælgere. Vi ser langt mere aktivitet i Finland, Sverige og Norge. Det kan måske hænge sammen med, at hash er det foretrukne stof at købe på nettet, og da Danmark ikke er større, kan man jo nærmest hoppe på toget og købe sit hash på Christiania samme dag, uanset hvor du bor, siger Rasmus Munksgaard.

Annonce
Bitcoin themed balloons float in the air during the "Inside Bitcoins: The Future of Virtual Currency Conference" in New York April 8, 2014. REUTERS/Lucas Jackson (UNITED STATES - Tags: BUSINESS SCIENCE TECHNOLOGY)

Net-narko er ikke for begyndere

De to forfattere af rapporten har fulgt udviklingen på mørkenettes narkomarkeder gennem flere år, og de er ikke i tvivl om, at den tyske sælger, der er årsag til, at en række østjyder må i retten - var en af de helt store fisk.

- Vi har selvfølgelig også fulgt sagen om den unge tysker. Det var en af de helt store, som politiet fik fat i der, og det var jo absurde mængder stoffer, der blev fundet på hans værelse. Men sagen viser også bare, at uanset hvor meget du selv sikrer dig, så vil der altid være en risiko ved at købe ulovlige varer på mørkenettet, fordi du ikke ved, hvor godt sælgeren sikrer sig, siger Rasmus Munksgaard.

Udover at bestille varerne via et netværk, der ikke efterlader digitale spor, så kan man samtidig sikre sig ved at sende sin adresse krypteret, og betalingsformen er altid bitcoins. En digital møntfod, som er en slags "internet tryllepenge", der bruges som kontanter.

Bitcoin-transaktioner er dog offentlige tilgængelige, og selvom der ikke er angivet en modtager, så får politiet løbende bedre og bedre muligheder for at analysere bitcoin-adresser, som kan føre til bagmanden.

Sløseri blev farligt

I sagen fra Tyskland var det dog ganske enkelt sløseri, der førte til opklaringen af en af de største sager. Den unge tyske sælger benyttede det samme sted at sende alle sine pakker med DHL, og dermed kunne tysk politi nemt overvåge ham, da de først kom på sporet.

- Sagen fra Tyskland er arketypen på, hvad der kan gå galt. Sælger blev for sløset og uforsigtig med sine forsendelser, politiet kom på sporet af ham, og da han blev anholdt, var der et fint kunderegister som bevismateriale, siger Rasmus Munksgaard.

Han fortæller, at han og kollegaen ikke er kommet frem til et entydigt billede af, hvem den traditionelle køber på nettet er.

- Det er overvejende mænd i 20erne og 30erne, der har en længere uddannelse. Men vores data er ikke repræsentativt, så derfor kan vi ikke tegne et soleklart billede af den typiske køber, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce