Annonce
Indland

Ekspert om fejl i udligningen: Kommunerne har alt at vinde ved en retssag

En kommunal retssag mod staten vil være en retshistorisk begivenhed. Og en vanskelig sag at håndtere for domstolene, mener forvaltningsretsekspert Frederik Waage. Arkivfoto

En retssag mod staten kan meget vel ende med, at kommunerne kompenseres for nogle af de millioner, de har tabt på skæv udligning. Men selv hvis det ikke sker, kan en retssag gavne kommunerne på længere sigt. Sådan lyder vurderingen fra forvaltningsretsekspert dr. jur. Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

21 kommuner overvejer at lægge sag an mod staten. Men den kommune, der har tabt mest på fejlen, Odense Kommune, er ikke med. Kan det betale sig for kommunerne at gå med i sagsanlægget?

- Det koster kommunerne meget lidt at være med når de deler advokatregningen. For en stor kommune som Odense ville det være et greb i lommen at deltage i søgsmålet, så økonomien er slet ikke afgørende. Hvis kommunerne vinder, gør de sig vel forhåbning om at få del i nogle af de millioner, de har tabt på udligningen. Uanset udfaldet vil retssagen være et signal fra kommunerne om, at de ikke vil finde sig i, at udligningen ikke forvaltes på den rigtige måde. De sender et signal om, at staten ikke kan skalte og valte med midlerne. Det kan godt være, Indenrigsministeriet slipper denne gang og vinder sagen, men det vil være en vigtig motivation for kommunerne, at ministeriet fremover bliver mere opmærksomme. Det kunne også tale for, at man for Odenses vedkommende gik med i sagsanlægget.

Hvad skal der til for, at de sagsøgende kommuner kan vinde sagen?

- De skal kunne overbevise en dommer om, at de fejl, der måtte være begået, har så en så grov karakter, at man ikke kan sidde dem overhørig. Fordi det er et område, som handler om myndigheders fejl, og den måde vi opfatter embedsmænds fejl på er mere lempelig end fejl begået af menigmand, vil det kræve, at det konstateres, at der er tale om en grov fejl. Det bliver afgørende. Det er svært at vurdere ministeriets optræden ud fra de foreliggende oplysninger, og om kommunerne har begrænset deres tab nok. Under en retssag vil der komme helt nye sagsakter i spil, som man ikke kan få i dag gennem aktindsigt, og der vil være vidneafhøringer af embedsmænd og måske endda ministre i retten. Derfor vil der være flere tangenter at spille på, end det vi ser nu.

Hvad kan sagen få af konsekvenser?

- Ud over at holde embedsmændene fast på, at udligningen skal behandles i henhold til loven, kan staten risikere at skulle betale millioner til kommunerne. I civile sager skal parterne dog også søge forlig, og det er meget nærliggende at tro, det kan ende med at parterne mødes og finder en løsning. På den anden side kan det være, at vreden i kommunerne er så stor, at man ikke ønsker at forlige sagen. Man vil have trukket en streg i sandet og få fastlagt, at det her er sket, simpelthen er for groft.

Hvad mener du med, at det er nærliggende at tro, sagen ender med et forlig?

- Udligningsordningen er en stor og kompleks størrelse og der har allerede været et politisk slagsmål i gang om kompensation til visse kommuner for de nye ændrede tekniske beregninger for udligningen. Retten vil formentlig forsøge at få parterne til at løse sagen ved forhandlingsbordet, frem for i retten. Det kan godt være, at risikoen for at staten taber sagen måske kun er 5-10 procent. Men det er stadig en betydelig risiko at løbe for staten. Det vil være uoverskueligt og meget dyrt, hvis staten skulle tabe. På den måde kan man argumentere for, at kommunerne har alt at vinde, og ikke særlig meget at tabe ved en retssag.

Annonce

Kommuner på krigsstien

I dag, torsdag, mødes 21 kommuner for at drøfte et sagsanlæg mod staten.

Ni af kommunerne har forlods tilkendegivet, at de vil gå med i en sag mod staten. Det er: Hjørring, Guldborgsund, Kerteminde, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Jammerbugt og Slagelse Kommuner. De 12 øvrige afventer drøftelserne på mødet, før de endeligt beslutter sig. Det er: Brønderslev, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Helsingør, Randers, Lejre, Holstebro, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn og Syddjurs Kommuner. Mødet skal kaste lys over de juridiske muligheder og risici ved at føre en retssag mod staten. Ud over de involverede kommuner deltager advokatfirmaet Hjulmand Kaptajn samt forvaltningsretsekspert og professor Steen Bønsing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Omskæringslæge kan fortsætte: En sejr for retssikkerheden

Den udskældte omskæringslæge Said El-Batran fra Vollsmose, der trækker et utal af smerteplagede patienter, klagesager og uhygiejniske spor efter sig, fik tirsdag byrettens ord i Odense for, at han kan fortsætte sit virke. Det virker umiddelbart helt hen i vejret, men det er et vigtigt vidnesbyrd om, at alle skal behandles retfærdigt i vores retssystem. Ikke mindst dem, som er under anklage. Said El-Batran kalder sig selv for "Skandinaviens bedste omskæringslæge" og fortæller, hvordan han i både Finland, Norge og Sverige bliver hentet ind som den fremmeste ekspert på området. Det præcise antal omskæringer, El-Batran har foretaget, svæver i det uvisse. Han fortæller til Avisen Danmark, han har forestået omskæringer siden 2001, hvilken bliver modsagt i dokumenter hos embedslægen i det tidligere Fyns Amt, hvor Said El-Batran skulle have praktiseret omskæringer siden 1989. Said El-Batran fik i 2016 fik to års forbud på at omskære efter et tilsyn på hans klinik i Aarhus afslørede stærkt kritisable og meget uhygiejniske forhold. Selv mener Said El-Batran, at han gennem mange år har været forfulgt, fordi mange læger er modstandere af rituel omskæring, der er og har været et politisk pres på myndighederne og læg dertil journalisters evne til at piske en stemning op.

Annonce