Annonce
Indland

Eksperter fejlsøger letbane efter hidtil længste nedbrud

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det vides endnu ikke, om mandagens nedbrud skyldtes et hændeligt uheld eller kunne være forhindret.

Eksperter fejlsøger tirsdag fjernstyringssystemet hos Aarhus Letbane, der mandag gik ned og stort set lammede den østjyske letbane.

Det var det hidtil længste nedbrud hos letbanen, der begyndte at køre på strækningen fra hovedbanegården til Universitetshospitalet i Skejby 21. december 2017.

- Vores leverandør er i fuld gang med at lave en analyse af, hvordan fejlen opstod.

- Vi kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt der var tale om et hændeligt uheld eller en hændelse, der kunne være forhindret, siger letbanedirektør Michael Borre.

Fjernstyringssystemet sørger for, at alle signaler og sporskifter stilles korrekt efter den indlæste køreplan.

Letbanen har et backup-system, der kan tage over, når hovedsystemet går ned. Men det blev også ramt af nedbrud.

- Det var meget kedeligt, at vi måtte skuffe en masse passagerer, der ikke kunne komme på arbejde eller andre steder.

- Heldigvis er skoleferien begyndt, så der var ikke mange skolebørn. Men det er stadig en ærgerlig situation, som vi er virkelig kede af, siger Michael Borre.

Systemet, der skal holde passagerne informeret i togene og ved stoppestederne, brød også sammen.

Nedbruddet betød, at 800 af 1156 afgange blev aflyst - det svarer til 70 procent af de planlagte ture.

Fra klokken 06 til klokken 20 kørte der ikke letbanetog på strækningerne til Grenaa og Odder.

En del af tiden kørte der dog letbanetog på bystrækningen mellem hovedbanegården og Universitetshospitalet.

Det var muligt, da letbanen her kører efter de almindelige lyssignaler i trafikken.

Det indebar samtidig, at en medarbejder manuelt skulle omstille sporskifterne.

Mandag aften blev driften genoptaget, dog med uregelmæssigheder.

Tirsdag kører letbanen stort set efter planen, oplyser direktøren.

Aarhus Letbane regner med at have resultatet af fejlsøgningen i begyndelsen af næste uge.

Letbanen i Aarhus er den første af tre nye danske letbanesystemer. I Odense ventes en letbane klar omkring 2021, mens der er en ringbane på vej uden om København i 2024.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce