Annonce
Indland

Eksperter fisker med strøm efter uddøende laksefisk

Sportsfiskere og folk fra Miljøstyrelsen bruger elfiskeri i kortlægningen af den truede laksefisk snæblen, som er på kanten af at uddø. Når der fiskes med el, bliver fisken kortvarigt bedøvet og kommer op til overfladen. Så kan den blive samlet op, registreret og herefter genudsat. Billedet er fra et tidligere elfiskeri i Skals Å. (Arkivfoto).

Snæblen er på kanten af at uddø, selv om der er brugt millioner af kroner på at forbedre leveforholdene.

En af de mest sjældne og truede fisk i Europa er for tiden ved at blive kortlagt.

Det er snæblen, som er en laksefisk, der lever i Vadehavet og trækker op i vandløb i Syd- og Vestjylland for at gyde.

Eksperter fra Miljøstyrelsen og sportsfiskere foretager elfiskeri i to åer, Vidå og Ribe Å, for at kortlægge, hvor mange snæbler der er tilbage.

- Den nye viden om snæblen vil give vigtig viden om bestandens størrelse og udbredelse, som kan bruges i den fremtidige forvaltning af snæblen, siger Michael Deacon fra Miljøstyrelsen Sydjylland i en pressemeddelelse.

I sidste uge fangede og mærkede Miljøstyrelsen 64 snæbler i Vidå og Ribe Å. Herefter blev fiskene sat ud igen.

Kortlægningen af den fredede laksefisk fortsætter i denne uge. Men først til foråret er Miljøstyrelsen klar med et bud på, hvor mange snæbler der er tilbage.

Det er lidt af et mysterium, hvorfor bestanden af snæbler fortsat er i tilbagegang.

Tidligere var fisken med den spidse snude almindelig i både den danske, tyske og hollandske del af Vadehavet. Men i dag findes den kun i Danmark.

Der er blevet gjort store anstrengelser for at sikre gode forhold for snæblen.

Siden 1987 er der brugt 150 millioner kroner på at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.

Spærringer er fjernet, så fiskene har kunnet få adgang til flere gydeområder.

To millioner styk fiskeyngel er blevet sat ud i periode fra 1987 til 1992.

Alligevel er bestanden af snæblen kun gået én vej - tilbage.

- Snæblen har vist sig at være svær at hjælpe. Den store indsats har gavnet mange andre fisk, dyr, insekter og planter, men vi mangler at se en fremgang for snæblen, siger Michel Deacon.

De seneste skøn viser, at der var cirka 3000 snæbler i Vidåen og cirka 400 i Ribe Å i perioden 2010 til 2015.

En gruppe danske forskere kritiserede i foråret myndighedernes indsats for at beskytte snæblen.

I en artikel i tidsskriftet Nature Science pegede de blandt andet på utilstrækkelig regulering af skarven som en af de mulige årsager til, at fiskearten hænger i bremsen.

- Vi opfordrer de danske myndigheder til at forhindre en fortsat nedgang for denne fisk, før det er for sent, lød opfordringen fra forskerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce