Annonce
Danmark

Eksperter: Master kan ikke erstattes af kabler

Det er nu slået fast på en høring i Landstingssalen på Christiansborg torsdag, at det med den nu kendte teknologi og den tidsramme, der er sat, ikke kan lade sig gøre at grave mere end 15 procent af højspændingsforbindelsen mellem Holstebro og den dansk tyske grænse i jorden. Arkivfoto
En tre timer lang høring på Christiansborg om den 170 kilometer lange elforbindelse ned gennem Jylland blev skuffende for de, som troede, at master kunne erstattes med kabler.

Høring: Der var bemærkelsesværdig enighed blandt en række indkaldte eksperter om, at det ikke er muligt at grave mere af forbindelsen mellem Holstebro over Endrup ved Ribe til den dansk tyske grænse ned i jorden. I Energinets skitserede forbindelse graves cirka 15 procent ned, og det er faktisk det maksimale af, hvad der kan lade sig gøre.

Sådan konkludere en række forskere, da emnet torsdag blev vendt under en tre timer lang høring, som foregik i Landstingssalen på Christiansborg.

Med den vigtige tilføjelse: Under de præmisser, som er opstillet.

For virkeligheden med forbindelsen er, at det er forudsat, at der bliver en stabil strømforsyning, samt at den skal være i drift senest i 2023. Og her vil mere end 15 procent af forbindelsen lagt i kabler skabe så store forstyrrelser og potentielt ødelægge folks el-apparater hjemme i huststandene, at det ikke er en mulighed. Man har i dag ikke kendt teknologi, der muliggør nedgravning af større dele af forbindelsen.

- De 15 procent vil jeg sige i sig selv er på grænsen, og som vi kan se, er der heller ingen andre steder i verden, hvor man opererer med støRre andele nedgravet, lød det fra professor på Institut for Energiteknik under Aalborg Universitet Claus Leth Bak.

Annonce

Masteplanen

170 kilometer 400 kv-elledninger skal lægges fra Holstebro til grænsen

26 kilometer - 15 procent af ruten - lægges ifølge Energinets plan som kabler

De nye elmaster er 35 meter høje

Samtidig vil man grave hele 150-kv-elledningsnettet i Syd- og Vestjylland ned

I dag er der 324 kilometer med elmaster i Syd- og Vestjylland - fremover bliver det mere end halveret til 145 kilometer

Kilde: Energi-, forsynings- og klimaministeriet.

Kritik i medierne

Hele høringen er foranlediget af en række kritiske historier i medierne, hvor det antydes, at Energinet simpelthen bare vil opstille master i stedet for at kabellægge, fordi det sparer penge. I historierne er blevet brugt en række eksperter, og flere af dem var til stede under høringen.

Eksempelvis Anna Ferguson, der er systemdirektør i det canadiske konsulentfirma WSP. Firmaet er blevet brugt som uvildig tredjepart til at tjekke Energinets rapport om nødvendigheden af at opstille master, og i ugerne op til høringen er det kommet frem, at der fra Energinets side blev rettet til i rapporten, så WSP kom til at fremstå mindre kritiske. Men under høringen på Christiansborg manede hun denne forestiling i jorden.

- Det er helt normal procedure, at der spørges opklarende ind til præmisser og forudsætninger, og jeg må sige, at Energinets rapport er pålidelig og dækkende.

En skarp kritiker er Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. I flere medier er han blevet brugt til at så tvivl om, hvorvidt en større del af strækningen i virkeligheden kunne graves ned, ligesom han har sat spørgsmålstegn ved, om dele af masteforbindelsen overhovedet er nødvendig. Under høringen sagde Brian Vad Mathiesen.

- Jeg er enig i, at man med det nuværende vidensgrundlag ikke kan grave mere af forbindelsen ned. Og hvis man ikke kan eller vil lave noget om med Viking Link (forbindelsen til England, som til en vis grad nødvendiggør forbindelsen i Jylland, red.), skal man informere borgere og virksomheder med det samme, sagde Brian Vad Mathiesen.

Mere generelt rejste han kritik af, at man overordnet vil transportere strøm over så store strækninger, fordi det vil plastre de danske landskaber til med master.

- I stedet bør man spørge, hvordan vi sikrer, at nye vind- og sol-anlæg placeres tættere på eksisterende store behov i eksempelvis København og Aarhus, lød det fra Brian Vad Mathiesen.

Energidirektør tilfreds

Den administrerende direktør i Energinet, Henrik Riis, var overordnet godt tilfreds med høringen, idet han finder det fastslået uden for nogen diskussion, at der ikke kan graves mere end 15 procent af forbindelsen mellem Holstebro og og grænsen ned.

Men det blev jo mere end antydet, at hele præmissen om nødvendigheden af denne forbindelse er forkert, hvad siger du til det?

- Der er jeg helt uenig. Udbygningen af vedvarende energi i Danmark er stegt voldsomt. Da vi i 2015 færdiggjorde projektet, regnede vi med, at der i 2030 ville være 2300 mw vedvarende energi i det vestjyske net. I 2019 er der allerede 2500 mw, så det vokser eksplosivt, og derfor har vi brug for yderligere kapacitet på forholdsvis kort sigt, siger Henrik Riis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce