Annonce
Indland

Eksperter: Sundhedsplatformen har brug for hastereparation

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ekspertråd er særdeles hård i sin kritik af Region Hovedstadens håndtering af it-system.

Der skal tages helt andre midler i brug, hvis de sjællandske regioners it-system, Sundhedsplatformen, skal komme til at fungere tilfredsstillende, og lægernes og sygeplejerskernes tillid til Sundhedsplatformen skal genskabes.

Det er konklusionen fra et råd af uafhængige eksperter, som torsdag er klar til at fremlægge sin vurdering af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen. Det skriver Politiken.

I vurderingen skrives der blandt andet, at Sundhedsplatformen har udløst en række problemer for patientsikkerheden, først og fremmest på grund af fejlmedicineringer.

- Der er brug for markante forbedringer, siger Lilian Mogensen, der er formand for ekspertrådet og tidligere koncerndirektør i ATP.

I sin rapport påpeger ekspertrådet en række mangler i regionens arbejde med at forbedre Sundhedsplatformen:

Der har manglet en klar plan. Der har manglet udmeldinger fra ledelsen. Det er uklart, hvem der bestemmer. Det amerikanske selskab Epic har ikke deltaget aktivt nok. Regionens it-afdeling har slet ikke været indrettet til at løse opgaven, og det har taget alt for lang tid at rette fejl og gennemføre forbedringer.

Ekspertrådet understreger, at det "nu haster det med en fokuseret forbedringsindsats".

Men samtidig er det "uklart, om der er afsat tilstrækkelige økonomiske midler" til hurtigt at opnå de "nødvendige forbedringer".

Regionsledelsen får med egne ord "med grovfilen", erkender Jens Gordon Clausen, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

- Det er også helt berettiget, og vi er gået i gang med arbejdet, siger han til Politiken.

Region Hovedstaden nedsatte ekspertrådet, efter at Rigsrevisionen sidste sommer havde rettet en hård kritik mod de to sjællandske regioner for at have taget Sundhedsplatformen i brug på en uprofessionel og kritisabel måde.

Ekspertrådet konkluderer nu, at ledelsens arbejde med at forsøge at forbedre Sundhedsplatformen har været lige så dårligt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce