Annonce
Aarhus

Kæmpe hop i besøgstal: Væksthusene er en populær fødselar

På en regnvejrsdag kan man drømme sig til varmen inde i Væksthusene. Det er der rigtig mange der gør. Foto: Jens Thaysen
Folk strømmer til Væksthusene i Botanisk Have, der knytter byen og universitetet tættere sammen.

AARHUS: Det gamle væksthus i Botanisk Have havde beskedne 40.000 årlige besøgende. I det nye, der 12. september kan fejre fem års fødselsdag, er besøgstallet vokset så eksplosivt, som en plante i en tropisk regnskov.

- På nuværende tidspunkt har vi haft 20.000 flere gæster end på samme tidspunkt sidste år. Samlet set er vi næsten oppe på 1,3 millioner besøgende på fem år, fortæller Bent Lorenzen, der er direktør for Væksthusene.

Godt 260.000 besøgende om året placerer museet på 33. plads blandt attraktioner i Danmark. Medregnet sommerlande, forlystelsesparker og Randers Regnskov. Væksthusene er det fjerde største museum i Aarhus.

- Vi er ligger i en stor by, og så er vi billigere, siger Bent Lorenzen.

Direktøren glæder sig over beliggenheden i Botanisk Have, tæt på byen og tæt på byens andre museer.

- Når folk har været på Aros eller i Den Gamle By, er pengene måske ikke til endnu et museumsbesøg, så kommer de her. Alle museer burde være gratis, siger Bent Lorenzen, der ikke tager penge for at besøge Vækssthusene.

- Hvis vi skulle tage penge for det, ville vi afholde børnfamilierne fra at komme igen mange gange. Hvis vi hver gang kan fortælle dem en lille ny historie, så får vi mere ud af det. På den måde får de en identitet sammen med universitetet, bringer byen og universitetet tætter sammen, fortæller Bent Lorenzen.

Annonce

Hvis vi skulle tage penge for det, ville vi afholde børnfamilierne fra at komme igen mange gange. Hvis vi hver gang kan fortælle dem en lille ny historie, så får vi mere ud af det. På den måde får de en identitet sammen med universitetet, bringer byen og universitetet tætter sammen

Bent Lorenzen.

Vælg Aarhus

Nøgleordet er formidling. Det at øge kendskabet til byens universitet.

- Vi ønsker at så mange som muligt skal komme ind og møde Aarhus Universitet på en platform, hvor vi kan komme til at tale med dem om det, vi laver inden for naturvidenskab og teknologi, siger Bent Lorenzen.

Han drømmer om, at alle sjette klasser i regionen kommer forbi universitetet, hvor Science Museerne skulle sørge for, de fik bredt indblik i, hvad der sker på institutterne.

- Det skal gerne være så handlingsmættet, at de her børn bliver nødt til at tage til Aarhus igen for at se mere. Det handler om at give dem en god oplevelse, give dem lidt mere end det, de forventer at få med hjem. Så er det en succes både for os og for byen. Så kender de os, og vælger måske Aarhus som studieby i fremtiden, siger han.

Begrænset forskning

De besøgende bevæger sig gennem fire forskellige klimazoner. Fra tropernes fugtige varme over middelhavslandenes behagelige klima, ud i ørkenen og op i bjergskoven.

Det er meget begrænset, hvad der foregår af videnskabeligt arbejde i Væksthusene.

- Vi har nogle ganske få forskningsprojekter. Forskningen har udviklet sig. Hvor der i gamle dage stod en forsker og kiggede på planterne for at artsbestemme dem, så bruger man i dag DNA-teknologi. Forskningsmæssigt er det økologiske studier og studier i biodiversitet, vi beskæftiger os med, og de er på en helt anden skala, fortæller Bent Lorenzen, der selv er uddannet biolog fra Aarhus Universitet.

Lige som de oprindelige væksthuse i Botanisk Have fra 1969 er de nye væksthuse, der stod færdig i 2014 tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Pengene kom fra Aarhus Kommune og Realdania og Nordea-fonden.

Der er ingen officiel fejring af fødselsdagen eller de flotte besøgstal, udover at entreen som sædvanlig er fri.

Næsten 1,3 millioner gæster har besøgt Væksthusene i Botanisk Have. Foto: Jens Thaysen
Børne familierne er i fokus i Væksthusene. Det handler om formidling, så kendskabet til Aarhus Universitet øges. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce