Annonce
Aarhus

Kæmpe hop i besøgstal: Væksthusene er en populær fødselar

På en regnvejrsdag kan man drømme sig til varmen inde i Væksthusene. Det er der rigtig mange der gør. Foto: Jens Thaysen
Folk strømmer til Væksthusene i Botanisk Have, der knytter byen og universitetet tættere sammen.

AARHUS: Det gamle væksthus i Botanisk Have havde beskedne 40.000 årlige besøgende. I det nye, der 12. september kan fejre fem års fødselsdag, er besøgstallet vokset så eksplosivt, som en plante i en tropisk regnskov.

- På nuværende tidspunkt har vi haft 20.000 flere gæster end på samme tidspunkt sidste år. Samlet set er vi næsten oppe på 1,3 millioner besøgende på fem år, fortæller Bent Lorenzen, der er direktør for Væksthusene.

Godt 260.000 besøgende om året placerer museet på 33. plads blandt attraktioner i Danmark. Medregnet sommerlande, forlystelsesparker og Randers Regnskov. Væksthusene er det fjerde største museum i Aarhus.

- Vi er ligger i en stor by, og så er vi billigere, siger Bent Lorenzen.

Direktøren glæder sig over beliggenheden i Botanisk Have, tæt på byen og tæt på byens andre museer.

- Når folk har været på Aros eller i Den Gamle By, er pengene måske ikke til endnu et museumsbesøg, så kommer de her. Alle museer burde være gratis, siger Bent Lorenzen, der ikke tager penge for at besøge Vækssthusene.

- Hvis vi skulle tage penge for det, ville vi afholde børnfamilierne fra at komme igen mange gange. Hvis vi hver gang kan fortælle dem en lille ny historie, så får vi mere ud af det. På den måde får de en identitet sammen med universitetet, bringer byen og universitetet tætter sammen, fortæller Bent Lorenzen.

Annonce

Hvis vi skulle tage penge for det, ville vi afholde børnfamilierne fra at komme igen mange gange. Hvis vi hver gang kan fortælle dem en lille ny historie, så får vi mere ud af det. På den måde får de en identitet sammen med universitetet, bringer byen og universitetet tætter sammen

Bent Lorenzen.

Vælg Aarhus

Nøgleordet er formidling. Det at øge kendskabet til byens universitet.

- Vi ønsker at så mange som muligt skal komme ind og møde Aarhus Universitet på en platform, hvor vi kan komme til at tale med dem om det, vi laver inden for naturvidenskab og teknologi, siger Bent Lorenzen.

Han drømmer om, at alle sjette klasser i regionen kommer forbi universitetet, hvor Science Museerne skulle sørge for, de fik bredt indblik i, hvad der sker på institutterne.

- Det skal gerne være så handlingsmættet, at de her børn bliver nødt til at tage til Aarhus igen for at se mere. Det handler om at give dem en god oplevelse, give dem lidt mere end det, de forventer at få med hjem. Så er det en succes både for os og for byen. Så kender de os, og vælger måske Aarhus som studieby i fremtiden, siger han.

Begrænset forskning

De besøgende bevæger sig gennem fire forskellige klimazoner. Fra tropernes fugtige varme over middelhavslandenes behagelige klima, ud i ørkenen og op i bjergskoven.

Det er meget begrænset, hvad der foregår af videnskabeligt arbejde i Væksthusene.

- Vi har nogle ganske få forskningsprojekter. Forskningen har udviklet sig. Hvor der i gamle dage stod en forsker og kiggede på planterne for at artsbestemme dem, så bruger man i dag DNA-teknologi. Forskningsmæssigt er det økologiske studier og studier i biodiversitet, vi beskæftiger os med, og de er på en helt anden skala, fortæller Bent Lorenzen, der selv er uddannet biolog fra Aarhus Universitet.

Lige som de oprindelige væksthuse i Botanisk Have fra 1969 er de nye væksthuse, der stod færdig i 2014 tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Pengene kom fra Aarhus Kommune og Realdania og Nordea-fonden.

Der er ingen officiel fejring af fødselsdagen eller de flotte besøgstal, udover at entreen som sædvanlig er fri.

Næsten 1,3 millioner gæster har besøgt Væksthusene i Botanisk Have. Foto: Jens Thaysen
Børne familierne er i fokus i Væksthusene. Det handler om formidling, så kendskabet til Aarhus Universitet øges. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce