Annonce
Aarhus

Kæmpe hop i besøgstal: Væksthusene er en populær fødselar

På en regnvejrsdag kan man drømme sig til varmen inde i Væksthusene. Det er der rigtig mange der gør. Foto: Jens Thaysen
Folk strømmer til Væksthusene i Botanisk Have, der knytter byen og universitetet tættere sammen.

AARHUS: Det gamle væksthus i Botanisk Have havde beskedne 40.000 årlige besøgende. I det nye, der 12. september kan fejre fem års fødselsdag, er besøgstallet vokset så eksplosivt, som en plante i en tropisk regnskov.

- På nuværende tidspunkt har vi haft 20.000 flere gæster end på samme tidspunkt sidste år. Samlet set er vi næsten oppe på 1,3 millioner besøgende på fem år, fortæller Bent Lorenzen, der er direktør for Væksthusene.

Godt 260.000 besøgende om året placerer museet på 33. plads blandt attraktioner i Danmark. Medregnet sommerlande, forlystelsesparker og Randers Regnskov. Væksthusene er det fjerde største museum i Aarhus.

- Vi er ligger i en stor by, og så er vi billigere, siger Bent Lorenzen.

Direktøren glæder sig over beliggenheden i Botanisk Have, tæt på byen og tæt på byens andre museer.

- Når folk har været på Aros eller i Den Gamle By, er pengene måske ikke til endnu et museumsbesøg, så kommer de her. Alle museer burde være gratis, siger Bent Lorenzen, der ikke tager penge for at besøge Vækssthusene.

- Hvis vi skulle tage penge for det, ville vi afholde børnfamilierne fra at komme igen mange gange. Hvis vi hver gang kan fortælle dem en lille ny historie, så får vi mere ud af det. På den måde får de en identitet sammen med universitetet, bringer byen og universitetet tætter sammen, fortæller Bent Lorenzen.

Annonce

Hvis vi skulle tage penge for det, ville vi afholde børnfamilierne fra at komme igen mange gange. Hvis vi hver gang kan fortælle dem en lille ny historie, så får vi mere ud af det. På den måde får de en identitet sammen med universitetet, bringer byen og universitetet tætter sammen

Bent Lorenzen.

Vælg Aarhus

Nøgleordet er formidling. Det at øge kendskabet til byens universitet.

- Vi ønsker at så mange som muligt skal komme ind og møde Aarhus Universitet på en platform, hvor vi kan komme til at tale med dem om det, vi laver inden for naturvidenskab og teknologi, siger Bent Lorenzen.

Han drømmer om, at alle sjette klasser i regionen kommer forbi universitetet, hvor Science Museerne skulle sørge for, de fik bredt indblik i, hvad der sker på institutterne.

- Det skal gerne være så handlingsmættet, at de her børn bliver nødt til at tage til Aarhus igen for at se mere. Det handler om at give dem en god oplevelse, give dem lidt mere end det, de forventer at få med hjem. Så er det en succes både for os og for byen. Så kender de os, og vælger måske Aarhus som studieby i fremtiden, siger han.

Begrænset forskning

De besøgende bevæger sig gennem fire forskellige klimazoner. Fra tropernes fugtige varme over middelhavslandenes behagelige klima, ud i ørkenen og op i bjergskoven.

Det er meget begrænset, hvad der foregår af videnskabeligt arbejde i Væksthusene.

- Vi har nogle ganske få forskningsprojekter. Forskningen har udviklet sig. Hvor der i gamle dage stod en forsker og kiggede på planterne for at artsbestemme dem, så bruger man i dag DNA-teknologi. Forskningsmæssigt er det økologiske studier og studier i biodiversitet, vi beskæftiger os med, og de er på en helt anden skala, fortæller Bent Lorenzen, der selv er uddannet biolog fra Aarhus Universitet.

Lige som de oprindelige væksthuse i Botanisk Have fra 1969 er de nye væksthuse, der stod færdig i 2014 tegnet af C.F. Møllers Tegnestue. Pengene kom fra Aarhus Kommune og Realdania og Nordea-fonden.

Der er ingen officiel fejring af fødselsdagen eller de flotte besøgstal, udover at entreen som sædvanlig er fri.

Næsten 1,3 millioner gæster har besøgt Væksthusene i Botanisk Have. Foto: Jens Thaysen
Børne familierne er i fokus i Væksthusene. Det handler om formidling, så kendskabet til Aarhus Universitet øges. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce