Annonce
Indland

Ekstra busser skal kompensere for manglede letbane

Rejseplanen viser lørdag, at man kan køre med Letbanen søndag. Men det kommer ikke til at ske, og Rejseplanen vil blive rettet.

Søndag skulle færre busser køre i Aarhus. Men ekstra busser sættes ind, for Letbanen er ikke klar.

Buskøreplaner og Rejseplanen var gjort klart til, at letbanen i Aarhus ville komme til at køre søndag.

Tjekker man Rejseplanen lørdag, fremgår det ifølge TV2 Østjylland, at man kan rejse med Aarhus Letbane fra søndag. Desuden er der søndag en ny køreplan, hvor nogle busser erstattes helt af Letbanen, mens andre skifter ruter og nummer.

Men lørdag klokken 13 meddeler Midttrafik, at letbanen ikke kommer til at køre søndag.

Derfor vil der blive indsat ekstra busser, som skal erstatte, at nogle busser stopper med at køre på grund af letbanen. Desuden vil det i Rejseplanen blive tilføjet, at man skal med en bus i stedet for med letbanen.

Rute 87 vil erstatte letbanen, indtil den er drift. Den vil køre fra Park Allé til AUH Skejby med busser hvert kvarter.

- Skulle letbanen ikke køre fra den 17. december, indsætter vi busser fra Park Allé til Skejby Sygehus.

- Rute 86 bliver ligeledes indsat mellem Nehrus Allé, Skejby Sygehus og Lystrup fra søndag, indtil letbanen åbner på strækningen, sagde Mette Julbo, presseansvarlig hos Midttrafik til TV2 Østjylland, lørdag formiddag.

I en tale lørdag siger Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, at han ikke ved, hvornår letbanen kommer til at køre. Det bliver ikke i denne uge, som det ellers tidligere var meldt ud, at det muligvis kunne blive, lyder det.

Åbningen af letbanen er blevet forsinket med flere måneder. Oprindeligt skulle de første passagerer køre med 23. september.

Det måtte dog aflyses dagen før, da letbanen og selskabet, der skal drive den, Keolis, ikke havde fået de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce