Annonce
Danmark

EL kræver særlig politienhed til at bekæmpe hadforbrydelser

Scanpix/Ritzau Scanpix
Nyt politiforlig skal have en specialenhed i politiet, som skal bekæmpe hadforbrydelser, mener Enhedslisten.

Der skal oprettes en specialenhed i politiet, som er specialiseret i at håndtere hadforbrydelser mod minoriteter i Danmark.

Det stiller Enhedslisten som krav til de kommende forhandlingerne om et nyt fireårigt politiforlig.

- Vi mener ikke, at der i dag er tilstrækkeligt med ekspertise til at håndtere hatecrimes i Danmark.

- Derfor kræver vi, at der bliver etableret en specialenhed i politiet, som kan bekæmpe hatecrimes mod jøder og andre minoriteter i vores samfund, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.

Med "hatecrimes" henviser Rosa Lund til danskere, som er blevet overfaldet på grund af deres religion eller for eksempel har fået tegnet en jødestjerne på deres hus.

I de senere måneder har der været flere episoder med hadforbrydelser især rettet mod jøder i Danmark.

Netop derfor mener Rosa Lund, at det nu er endnu mere vigtigt, at der bliver gjort noget konkret for at nedbringe antallet af hadforbrydelser.

- Kommende politibetjente skal have langt mere undervisning i hatecrimes og diskrimination, end de får i dag. Desuden skal der være en særlig uddannelse til den her specialenhed.

- Det skal være sådan, at uanset hvor i landet man bor, skal der være en specialenhed i ens politikreds, som har den rette ekspertise til at beskytte minoriteterne bedre, siger hun.

Der er sat 1,2 milliarder kroner af på finansloven for 2020 til det kommende politiforlig.

Rosa Lund er godt klar over, at en specialenhed kommer til at koste penge. Men hun er klar til at kæmpe for den.

- Det kommer i hvert fald til at kræve 50 millioner at oprette denne her specialenhed.

- Men det skal ikke være spørgsmålet om, hvilken type uddannelse politibetjentene i specialenheden skal have, som skal skille os i forhandlingerne. For os er det bare vigtigt, at vi får denne her specialenhed, siger hun.

Det nye politiforlig skal sætte rammerne for politiet og anklagemyndigheden de kommende år. Det skulle oprindeligt være trådt i kraft ved indgangen til 2020, hvor forliget fra 2016 udløb.

Men på grund af store udfordringer hos politiet og anklagemyndigheden besluttede regeringen i efteråret at udskyde forhandlingerne for at få mere tid til at danne sig et overblik over problemerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce