Annonce
Erhverv

Elastikker giver sundere ingeniører

Mette Neerup Jeppesen fik ideen til elastikøvelserne sammen med en medarbejder. Træningen betyder, at færre medarbejdere får ondt i kroppen af deres stillesiddende arbejde. Pressefoto
Elastikkerne bliver trukket to gange om dagen, og det betyder færre smerter og gladere medarbejdere hos Niras.

AARHUS: Det er ikke, fordi medarbejderne tager på lange løbeture i arbejdstiden. Virksomheden har heller ikke været nødt til at tilbyde sine ansatte et fitnessmedlemskab.

Alligevel er medarbejderne hos ingeniørfirmaet Niras siden efteråret kommet i bedre form. Niras har nemlig indført elastiktræning foran computeren to gange om dagen.

- I flere år har jeg tænkt på, hvad vi kunne gøre for at få medarbejderne til at røre sig mere. Det er ikke særlig sundt at sidde stille så mange timer om dagen. Hvis man bliver grebet af noget, kan man sidde stille i den samme stilling i flere timer. Folk får skader og jo ældre de er, jo flere skader får de. Vi har haft gå-ture i arbejdstiden for eksempel. Men det har ikke været en succes, fortæller Mette Neerup Jeppesen, der er afdelingsleder i Niras i Aarhus.

Men så var det, at Mette Neerup Jeppesen kom i tanke om et link med elastikøvelser, som hun engang havde fået tilsendt, og sammen med en medarbejder, Anders Lahn Baatrup, fik hun sat gang i det elastiske initiativ.

- Pointen var, at øvelserne var nogle vi skulle lave sammen. Det skulle sættes i system, hvornår og hvordan vi skulle lave dem, og det skulle være sådan, at der ikke var én medarbejder, der skulle stille sig ud midt i lokalet og lave øvelserne. Det havde vi prøvet før, og når han ikke var til stede, skete der ikke noget, siger Mette Neerup Jeppesen.

Annonce
Omkring 600 medarbejdere hos Niras deltager i træningen med elastikkerne. Pressefoto

Slut med kiropraktor

Træningsøvelserne er tilrettelagt sådan, at de ikke er afhængige af hvem og hvor mange, der er til stede. Hver dag, klokken 10 og 14, popper der en besked op på medarbejdernes skærm om, at nu er det tid til elastikøvelser.

På skærmen kan man se, hvordan øvelserne skal laves. Og undervejs kommer der billeder af direktøren i Aarhus-afdelingen, Tom Heron, der giver opmuntrende ord med på vejen.

Træningsøvelserne varer kun fem minutter per gang, og trods den korte varighed har de gjort en stor forskel for medarbejdernes fysik.

- Det er blevet bedre. For mit eget vedkommende havde jeg tidligere smerter mellem skuldrene. Jeg stod nogle gange ude på toilettet og lavede strækøvelser. Det var lidt trist. Efter vi er begyndt på træningsøvelserne, går jeg ikke til kiropraktor længere. Jeg kan mærke, at det gør en forskel. Selv om jeg er afdelingsleder og er en af dem, der har mange møder, så sørger jeg for, at der står i min kalender hver dag, at mellem klokken 10 og 10.05 er jeg ikke til rådighed. Jeg vil også være med, siger Mette Neerup Jeppesen.

En social øvelse

Udover de fysiske fordele giver træningen også et bedre sammenhold på arbejdspladsen.

- Folk får kort afkobling af hovedet, og de får set hinanden. Mens man står og rykker i de der elastikker, får man lige snakket med hinanden. Hvordan gik det med den der motorcykeltur, og sådan noget. Det er virkelig hyggeligt. Til at begynde med havde vi en ældre medarbejder, der var lidt skeptisk. Han var lidt modstander af det, men nu er han blevet meget glad for det og kan godt finde på at have Skype-møder, mens han laver øvelserne. Nu er han en af dem, der går forrest, siger Mette Neerup Jeppesen.

Elastikøvelserne er blevet så stor en succes, at de har spredt sig til andre afdelinger i Niras.

- Vi er omkring 600 stykker, der laver dem nu, og det er både i vores afdelinger i Allerød og Aarhus, siger hun.

Men selv om der er stor tilslutning til øvelserne, har Mette Neerup Jeppesen også opdaget, at der er grænser for, hvad medarbejderne vil være med til.

- Vi havde nogle øvelser, hvor man skulle stå med ryggen op ad en kollega, men det var der nogle, der syntes, var for meget. Så det har vi pillet ud. Øvelserne bliver jo tilpasset arbejdspladsen, siger Mette Neerup Jeppesen og understreger, at det er vigtigt, at folk ikke er tvunget til at deltage. Og hvis der er dage, hvor man ikke kan være med, ødelægger det ingenting.

- Det er tilladt at koble fra, siger Mette Neerup Jeppesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce