Annonce
Erhverv

Elastikker giver sundere ingeniører

Mette Neerup Jeppesen fik ideen til elastikøvelserne sammen med en medarbejder. Træningen betyder, at færre medarbejdere får ondt i kroppen af deres stillesiddende arbejde. Pressefoto
Elastikkerne bliver trukket to gange om dagen, og det betyder færre smerter og gladere medarbejdere hos Niras.

AARHUS: Det er ikke, fordi medarbejderne tager på lange løbeture i arbejdstiden. Virksomheden har heller ikke været nødt til at tilbyde sine ansatte et fitnessmedlemskab.

Alligevel er medarbejderne hos ingeniørfirmaet Niras siden efteråret kommet i bedre form. Niras har nemlig indført elastiktræning foran computeren to gange om dagen.

- I flere år har jeg tænkt på, hvad vi kunne gøre for at få medarbejderne til at røre sig mere. Det er ikke særlig sundt at sidde stille så mange timer om dagen. Hvis man bliver grebet af noget, kan man sidde stille i den samme stilling i flere timer. Folk får skader og jo ældre de er, jo flere skader får de. Vi har haft gå-ture i arbejdstiden for eksempel. Men det har ikke været en succes, fortæller Mette Neerup Jeppesen, der er afdelingsleder i Niras i Aarhus.

Men så var det, at Mette Neerup Jeppesen kom i tanke om et link med elastikøvelser, som hun engang havde fået tilsendt, og sammen med en medarbejder, Anders Lahn Baatrup, fik hun sat gang i det elastiske initiativ.

- Pointen var, at øvelserne var nogle vi skulle lave sammen. Det skulle sættes i system, hvornår og hvordan vi skulle lave dem, og det skulle være sådan, at der ikke var én medarbejder, der skulle stille sig ud midt i lokalet og lave øvelserne. Det havde vi prøvet før, og når han ikke var til stede, skete der ikke noget, siger Mette Neerup Jeppesen.

Annonce
Omkring 600 medarbejdere hos Niras deltager i træningen med elastikkerne. Pressefoto

Slut med kiropraktor

Træningsøvelserne er tilrettelagt sådan, at de ikke er afhængige af hvem og hvor mange, der er til stede. Hver dag, klokken 10 og 14, popper der en besked op på medarbejdernes skærm om, at nu er det tid til elastikøvelser.

På skærmen kan man se, hvordan øvelserne skal laves. Og undervejs kommer der billeder af direktøren i Aarhus-afdelingen, Tom Heron, der giver opmuntrende ord med på vejen.

Træningsøvelserne varer kun fem minutter per gang, og trods den korte varighed har de gjort en stor forskel for medarbejdernes fysik.

- Det er blevet bedre. For mit eget vedkommende havde jeg tidligere smerter mellem skuldrene. Jeg stod nogle gange ude på toilettet og lavede strækøvelser. Det var lidt trist. Efter vi er begyndt på træningsøvelserne, går jeg ikke til kiropraktor længere. Jeg kan mærke, at det gør en forskel. Selv om jeg er afdelingsleder og er en af dem, der har mange møder, så sørger jeg for, at der står i min kalender hver dag, at mellem klokken 10 og 10.05 er jeg ikke til rådighed. Jeg vil også være med, siger Mette Neerup Jeppesen.

En social øvelse

Udover de fysiske fordele giver træningen også et bedre sammenhold på arbejdspladsen.

- Folk får kort afkobling af hovedet, og de får set hinanden. Mens man står og rykker i de der elastikker, får man lige snakket med hinanden. Hvordan gik det med den der motorcykeltur, og sådan noget. Det er virkelig hyggeligt. Til at begynde med havde vi en ældre medarbejder, der var lidt skeptisk. Han var lidt modstander af det, men nu er han blevet meget glad for det og kan godt finde på at have Skype-møder, mens han laver øvelserne. Nu er han en af dem, der går forrest, siger Mette Neerup Jeppesen.

Elastikøvelserne er blevet så stor en succes, at de har spredt sig til andre afdelinger i Niras.

- Vi er omkring 600 stykker, der laver dem nu, og det er både i vores afdelinger i Allerød og Aarhus, siger hun.

Men selv om der er stor tilslutning til øvelserne, har Mette Neerup Jeppesen også opdaget, at der er grænser for, hvad medarbejderne vil være med til.

- Vi havde nogle øvelser, hvor man skulle stå med ryggen op ad en kollega, men det var der nogle, der syntes, var for meget. Så det har vi pillet ud. Øvelserne bliver jo tilpasset arbejdspladsen, siger Mette Neerup Jeppesen og understreger, at det er vigtigt, at folk ikke er tvunget til at deltage. Og hvis der er dage, hvor man ikke kan være med, ødelægger det ingenting.

- Det er tilladt at koble fra, siger Mette Neerup Jeppesen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce