Annonce
Biler

Elektrisk super-Porsche kaster sløret

Den elektriske Taycan har klare tråde til Panamera. Porsche lover, at den kører som en 911’er. Foto: Porsche
Den næsten produktionsklare elektriske Porsche Taycan sportsvogn viser former og køreegenskaber på racerbaner fordelt over tre kontinenter. Målet er at skabe et nyt ikon, lyder det fra designer.

Fans af elektriske superbiler måtte pudse brillerne en ekstra gang, da en prototype af den næsten færdige Porsche Taycan for nylig rullede gennem gaderne i den kinesiske millionby Shanghai, mens det umiddelbart efter skete igen på den store Festival of Speed i engelske Goodwood og senest ved den amerikanske finale i det store elektriske ABB FIA Formel E Championship, som foregik i New York.

På alle tre kontinenter var forskellige biler ude og køre banerunder for at vise, at den elektriske Porsche har egenskaber som en rigtig sportsvogn – i Kina var det ved Porsche Experience Center i Shanghai.

Det er ikke tilfældigt, at Porsche vælger de tre markeder til snigpremierer på bilen, der vises officielt om et par måneder. De er alle vigtige markeder, hvor Kina er vækstmarked nummer et for elbiler, hvor der også er mange købestærke entusiaster, som er klar til at investere i bilen, der yder over 600 hk og har en topfart på 250 km/t, mens accelerationen 0-100 km/t er 3,5 sek. og 0-200 km/t klares på 12,0 sek.

Annonce
Den femdørs elbil får over 600 hk og en rækkevidde, som forventes at være over 450 km. Foto: Porsche

Kører som en 911’er

Præsentationen i Goodwood og New York med banekørsel foran et stort publikum taler for selv. Folkene fra Porsche hævder nemlig, at Taycan kører lige så godt som ikonet, Porsche 911. Den schweiziske racerkører Neel Jani, som kørte bilen i New York, peger på, at et effektivt system til at regenerere bremseenergi er vigtigt både ved Formel E-løb og ved daglig kørsel, hvor det er med til at forlænge rækkevidden.

- I Formel E spiller regenerering en stor rolle i strategien for racet, mens den rigtige brug af regenerering i en produktionsbil kan bruges til at vinde store fordele, hvad angår rækkevidde. Ligesom en Formel E-racer har Taycan en opsætning, der er designet til både at kunne præstere og være pålidelig, lyder det fra Neel Jani.

Porsche har endnu ikke endelige tal for rækkevidden. Men de foreløbige skøn lyder på en rækkevidde over 450 km på en opladning, mens den femdørs Gran Turismo vil kunne oplade med 350 kW, hvilket betyder, at den kan lades op fra 0-til 80 pct. på et kvarter.

Nyt ikon

Modellen læner sig meget op ad Panamera, men i den helt elektriske Taycan har der været en række udfordringer, som skal passes ind, forklarer Michael Mauer, der er designchef hos Porsche. Opgaven har nemlig været at skulle skabe en sportsvogn, som i bedste Porsche-ånd har et lavt tyngdepunkt. Men da batterierne ligger i bunden af bilen, har man skullet tænke kreativt.

Det er bl.a. sket ved at skabe en ”brønd” til passagerernes fødder, som på den måde både har sikret en lav siddeposition og den bedste vægtfordeling. Samtidig har bilen skullet indeholde en række klassiske Porsche-design-elementer som hjelmen, der stopper et stykke inde i karosseriet, lygternes specielle placering i siderne, den faldende taglinje og de brede skuldre ved bagskærmene - uden på samme tid at ligne en klon af Panamera. Men målet er klart.

- Min vision er, at Taycan vil blive et ikon for dens æra og en slags synonym med en elbil, ligesom 911’eren er blevet det i sit segment over de sidste årtier, siger Michael Mauer.

20.000 interesserede har foreløbig betalt et depositum for at komme i betragtning til en Porsche Taycan, der lanceres senere på året.

Porsches designchef, Michael Mauer, har sigtet hen mod at Taycan bliver et ikon på linje med Porsche 911. Foto: Porsche
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce