Annonce
Sport

Elektronisk system skal testes i tenniskampe på grus

Benoit Tessier/Reuters
Det såkaldte Hawk-Eye-system, der hjælper ved hårfine linjekendelser i tennis, skal afprøves på grusunderlag.

Det elektroniske Hawk-Eye-system, der kan afgøre om en tennisbold er inden for eller uden for linjerne, skal testes af på sportens grusunderlag.

I adskillige år har systemet været kendt i tennis, men kun i forbindelse med turneringer på underlagene hardcourt og græs.

Nu kommer turen så til gruset. På det primært røde underlag har dommerne hidtil været nede på banen og at udpege mærket fra boldens nedslag, når der har været tvivlstilfælde.

Dette har dog skabt stor utilfredshed blandt spillere, fordi det kan være svært at udpege det rigtige mærke efter en duel. Nu skal den elektroniske hjælp afprøves.

Det oplyser kvindernes internationale organisation, WTA, tirsdag. I første omgang skal det testes ved WTA-turneringen i Charleston i april.

Spillerne vil kunne udfordre tre kendelser i hvert sæt, men det tæller ikke som et forsøg, hvis spilleren får medhold. Sådan fungerer systemet allerede på hardcourt og græs.

Det er blot få dage siden, at herrernes organisation, ATP, søsatte samme projekt. Her vil man første gang teste konceptet ved grusturneringen i Rio de Janeiro, der afvikles fra 16. februar.

På kvindesiden bliver flere andre koncepter testet i den kommende tid. Ved næste måneds Dubai Tennis Championships og Hungarian Ladies Open i Debrecen må trænerne coache fra boxen på tribunen.

Ved WTA-turneringer har trænerne hidtil haft muligheden for at komme på banen til en peptalk en gang i hvert sæt.

I grand slam-sammenhæng er det dog ikke tilladt at coache på nogen måde.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce