Annonce
Aarhus

Elever giver skummel tunnel nyt liv

Elever fra 7. klasse på Tilst Skole har brugt undervisningstimerne i uge 20 på at bygge et træskelet, der skal bruges i transformationen af Langkærtunnelen. Arkitekt Eske Bruun (yderst til højre) står i spidsen for projektet, der er støttet af Aarhus 2017. Foto: Axel Schütt

7. klasses-elever fra Tilst Skole har brugt deres projektuge på at renovere en tunnel, som ingen tør bruge, når solen er gået ned.

TILST: Tunnelen under den trafikerede Tilst Skolevej forbinder boligkvarterer på den ene side med skole og fritidsfaciliteter på den anden. Men funktionen - at bringe bløde trafikanter sikkert frem og tilbage - er delvist sat ud af spil. I de mørke aftentimer fravælger mange af områdets unge den 26 meter lange tunnel med graffitimalede betonmure, der er dunkel selv i dagslys. I stedet krydser de vejen.

Én af dem er Ann-Sofie Søndergaard Mattzon fra 7. klasse på Tilst Skole.

- For mig er det klart nemmest at køre igennem tunnelen. Men om aftenen, hvis jeg for eksempel har været til fodbold, så kører jeg over vejen, fortæller hun.

- Der har været flere historier om børnelokkere og sådan noget dernede, så der er mange, der ikke kan lide at cykel igennem om aftenen, forklarer hun.

Det har lokale kræfter sat sig for at lave om. Renovering af tunnelen er stablet på benene som et projekt i Tilst Skoles emneuge op til bydelsfesten Ravnerok 20. maj. Sammen med arkitekt Eske Bruun, indehaver af Tegnestuen Punkt og Felt, har 24 7. klasses-elever brugt en uges tid på at save, skrue og bygge tunnelens nye beklædning.

Annonce

Skidt til graffiti

Betonmurene bliver gemt væk bag zig-zaggende vægge af træ, der får forløbet under vejen til at bryde med den lange, lige strækning.

- Når man kigger på tunnelen nu, er det ikke et fedt sted. Så vi forsøger at skabe større dynamik og få noget bevægelse hernede, forklarer Eske Bruun.

I træbeklædningen bliver der indbyggede rammer, som skolen får nøgler til og kan bruge til skiftende udstillinger, der kan være med til at gøre turen igennem tunnelen til en positiv oplevelse.

De skrå træpaneler har desuden den fordel, at de gør sig rigtig skidt som underlag for graffitimaling.

- Vi har rådført os med de graffitimalere, der er i gang heroppe, og de fortæller, at det er noget af det værste at male på, fortæller Eske Bruun og nikker op mod plænen foran Tst-hallen, hvor andre skoleelever er i gang med at graffitimale en mur, der skal bruges i forbindelse med scenen ved Ravnerok. Graffitimuren bliver stående, så skulle der melde sig en trang til at spraymale, vil det ganske lovligt kunne foregå her.

Tunnelen under Tilst Skolevej bliver beklædt med træ, og der bliver indbyggede udstillingsvinduer, som kan gøre ophold i tunnelen mere indbydende end i dag. Arkitekt Eske Bruun håber, at det også lykkes at forbedre belysningen. Visualisering: Tegnestuen Punkt og Felt

En demokratisk proces

Arkitekt Eske Bruun har specialiseret sig i at skabe demokratisk arkitektur, hvor socialt engagement, samskabelse og lokalt ejerskab vægter højere end dyre og prestigefyldte projekter. Han mener, at det er altafgørende, at lokalområdet er involveret i tranformationen af Langkærtunnelen.

- Det er det, man kalder Ikea-effekten. Der er amerikanske studier, der viser, at man beholder en kommode meget længere, når man selv har samlet den, end man ville gøre med en færdigsamlet kommode af samme kvalitet, forklarer han.

Ud over skoleeleverne har den lokale tømrer Ask Arensbach givet en hånd med, ligesom flere lokale virksomheder har bakket op med tilskud til materialer. Projektet er desuden støttet af Aarhus 2017.

Ann-Sofie Søndergaard Mattzon har deltaget i renoveringsarbejdet, og hun håber, at hun og andre igen får lyst til at køre igennem tunnelen.

- Hvis den bliver som på tegningerne, bliver den fin. Men jeg synes, at der skal mere lys op. Der er meget mørkt, siger hun.

Mere lys er i første omgang ikke på vej.

- Men vi søger Aarhus Kommune om et tilskud til mere og bedre lys, fortæller Eske Bruun.

Den nye Langkærtunnel bliver indviet ved Ravnerok 20. maj. Men helt færdig bliver den først i sommerferien. Her kan områdets unge være med til at opføre den yderste træbeklædning i et gratis sommerferieværksted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce