Annonce
Aarhus

Elever giver skummel tunnel nyt liv

Elever fra 7. klasse på Tilst Skole har brugt undervisningstimerne i uge 20 på at bygge et træskelet, der skal bruges i transformationen af Langkærtunnelen. Arkitekt Eske Bruun (yderst til højre) står i spidsen for projektet, der er støttet af Aarhus 2017. Foto: Axel Schütt

7. klasses-elever fra Tilst Skole har brugt deres projektuge på at renovere en tunnel, som ingen tør bruge, når solen er gået ned.

TILST: Tunnelen under den trafikerede Tilst Skolevej forbinder boligkvarterer på den ene side med skole og fritidsfaciliteter på den anden. Men funktionen - at bringe bløde trafikanter sikkert frem og tilbage - er delvist sat ud af spil. I de mørke aftentimer fravælger mange af områdets unge den 26 meter lange tunnel med graffitimalede betonmure, der er dunkel selv i dagslys. I stedet krydser de vejen.

Én af dem er Ann-Sofie Søndergaard Mattzon fra 7. klasse på Tilst Skole.

- For mig er det klart nemmest at køre igennem tunnelen. Men om aftenen, hvis jeg for eksempel har været til fodbold, så kører jeg over vejen, fortæller hun.

- Der har været flere historier om børnelokkere og sådan noget dernede, så der er mange, der ikke kan lide at cykel igennem om aftenen, forklarer hun.

Det har lokale kræfter sat sig for at lave om. Renovering af tunnelen er stablet på benene som et projekt i Tilst Skoles emneuge op til bydelsfesten Ravnerok 20. maj. Sammen med arkitekt Eske Bruun, indehaver af Tegnestuen Punkt og Felt, har 24 7. klasses-elever brugt en uges tid på at save, skrue og bygge tunnelens nye beklædning.

Annonce

Skidt til graffiti

Betonmurene bliver gemt væk bag zig-zaggende vægge af træ, der får forløbet under vejen til at bryde med den lange, lige strækning.

- Når man kigger på tunnelen nu, er det ikke et fedt sted. Så vi forsøger at skabe større dynamik og få noget bevægelse hernede, forklarer Eske Bruun.

I træbeklædningen bliver der indbyggede rammer, som skolen får nøgler til og kan bruge til skiftende udstillinger, der kan være med til at gøre turen igennem tunnelen til en positiv oplevelse.

De skrå træpaneler har desuden den fordel, at de gør sig rigtig skidt som underlag for graffitimaling.

- Vi har rådført os med de graffitimalere, der er i gang heroppe, og de fortæller, at det er noget af det værste at male på, fortæller Eske Bruun og nikker op mod plænen foran Tst-hallen, hvor andre skoleelever er i gang med at graffitimale en mur, der skal bruges i forbindelse med scenen ved Ravnerok. Graffitimuren bliver stående, så skulle der melde sig en trang til at spraymale, vil det ganske lovligt kunne foregå her.

Tunnelen under Tilst Skolevej bliver beklædt med træ, og der bliver indbyggede udstillingsvinduer, som kan gøre ophold i tunnelen mere indbydende end i dag. Arkitekt Eske Bruun håber, at det også lykkes at forbedre belysningen. Visualisering: Tegnestuen Punkt og Felt

En demokratisk proces

Arkitekt Eske Bruun har specialiseret sig i at skabe demokratisk arkitektur, hvor socialt engagement, samskabelse og lokalt ejerskab vægter højere end dyre og prestigefyldte projekter. Han mener, at det er altafgørende, at lokalområdet er involveret i tranformationen af Langkærtunnelen.

- Det er det, man kalder Ikea-effekten. Der er amerikanske studier, der viser, at man beholder en kommode meget længere, når man selv har samlet den, end man ville gøre med en færdigsamlet kommode af samme kvalitet, forklarer han.

Ud over skoleeleverne har den lokale tømrer Ask Arensbach givet en hånd med, ligesom flere lokale virksomheder har bakket op med tilskud til materialer. Projektet er desuden støttet af Aarhus 2017.

Ann-Sofie Søndergaard Mattzon har deltaget i renoveringsarbejdet, og hun håber, at hun og andre igen får lyst til at køre igennem tunnelen.

- Hvis den bliver som på tegningerne, bliver den fin. Men jeg synes, at der skal mere lys op. Der er meget mørkt, siger hun.

Mere lys er i første omgang ikke på vej.

- Men vi søger Aarhus Kommune om et tilskud til mere og bedre lys, fortæller Eske Bruun.

Den nye Langkærtunnel bliver indviet ved Ravnerok 20. maj. Men helt færdig bliver den først i sommerferien. Her kan områdets unge være med til at opføre den yderste træbeklædning i et gratis sommerferieværksted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce