Annonce
Indland

Elever på Filmskolen: Nu skal vi give skolen en god fremtid

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Efter otte dages blokade af Filmskolen har rektor trukket sig. Elever vil bygge skolens uddannelser op igen.

Det glæder elever på Den Danske Filmskole, at rektor Vinca Wiedemann fredag har meddelt sin afgang.

I otte dage har eleverne på Filmskolen blokeret skolen og krævet rektors afgang.

Nu vil eleverne se på, hvordan de kan skabe den skole og de uddannelser, de hele tiden har kæmpet for.

Det fortæller Martin Anthon Sørensen, der studerer på filmklipperlinjen.

- Vi er glade og lettede over, at hun har trukket sig. Det er ligesom første skridt til, at vi kan kigge fremad.

- For os har det aldrig handlet om en personlig hetz, men om rektors opgaver - og dem mener vi ikke, hun har varetaget ordentligt, siger han.

Eleverne har i lang tid været utilfredse med Vinca Wiedemanns ledelsesstil, og den måde hun har ændret flere af Filmskolens uddannelser.

Kulturministeriet har ansat Bo Damgaard som midlertidig rektor for Filmskolen. Ifølge TV2 Fyn regner han ikke med, at han kan overtage stillingen permanent. "Under ingen omstændigheder," lyder det.

Han har på det seneste arbejdet som konsulent i filmbranchen og har tidligere været direktør for FilmFyn og programchef på TV2.

Samtidig er der sat en proces i gang for at finde en permanent afløser for Vinca Wiedemann.

Det er en proces, Martin Anthon Sørensen håber, at eleverne kan få indflydelse på.

- Vi vil gerne have oprettet en bestyrelse, der skal stå over rektor, hvor der både er demokratisk valgte repræsentanter fra filmbranchen, lærer- og elevgruppen.

- Bestyrelsen, ønsker vi, skal stå for udvælgelsen af en ny rektor, siger han.

Den første opgave for den næste permanente rektor bliver at lave en plan for den langsigtede udvikling af Filmskolen, oplyser Kulturministeriet.

I en pressemeddelelse meddeler eleverne, at de ophæver deres blokade fra fredag eftermiddag - men at de fastholder en række krav til det, de ønsker, skal udgøre hjørnestenene i fremtidens filmskole.

Det indebærer blandt andet ønsket om en bestyrelse, men også otte differentierede specialistuddannelser med en fast fagleder, som skal være med i udarbejdelsen og godkendelsen af studieordningen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce