Annonce
Aarhus

Elisabeth begik fejl i IKEAs scan-selv-kasse: Beskyldt for tyveri

Elisabeth med det omtalte tæppe TV2 ØSTJYLLAND/

Elisabeth begik en fejl i scan-selv-kassen i IKEA og blev politianmeldt for tyveri. Det fandt hun sig ikke i, så hun tog den i retten

AARHUS: Det var én af de dage, hvor hun bare skulle være blevet hjemme. Men alligevel tog Elisabeth i IKEA.

- Jeg var frygteligt fortravlet den dag. Min hund skulle aflives, så mine tanker var alle mulige andre steder, siger Elisabeth til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er den sidste dag med tilbud på et tæppe, hun gerne ville have, så hun tog sin influenzaramte datter med i bilen, og sammen tog de på shoppetur i den kolossale blå terning med den gule påskrift i det nordlige Aarhus. Det blev til et par reoler og to tæpper. Da de nærmer sig kasselinjen, kan Elisabeth ikke se, at de bemandede kasser er åbne.

- Så jeg måtte bruge scan-selv-kasserne. Og jeg er ikke vant til at bruge dem.

Annonce

Medarbejder holdt øje med hende

Kort tid forinden havde Elisabeth været igennem en rygoperation, så hun kunne ikke bære tunge ting. Derfor hjalp hendes datter hende med tæppet.

- Men jeg blev lidt forvirret over hvilken stregkode, jeg skulle scanne. Samtidig skulle jeg finde mit Family Card frem, så jeg kunne få rabatten. Det sagde bip, og så lagde vi tæppet tilbage.

Samtidig bemærker Elisabeth, at der bag hende er en IKEA-medarbejder, der holder øje med hende. Ifølge varehuschef for IKEA Aarhus, John Kristian Sørensen, er der altid personale i det område. Og der er også en almindelig kasse tilgængelig.

- Vi har altid medarbejdere tilgængelige i selvbetjeningsområdet, og det er altid med fokus på at servicere og hjælpe kunder, hvis der er behov for det, siger John Kristian Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Eskorteret ind på kontoret

Men ekspedienten brød ikke ind, husker Elisabeth. Så de fortsætter deres med at scanne varerne, indtil displayet viser, hvad Elisabeth læser som 1242 kroner. Hun betaler og går med sine varer. Men da de er lige ved at gå ud, bliver de stoppet af ekspedienten, der gerne vil se bonnen. Og til Elisabeths overraskelse ser hun, at bonnen ikke viser 1242 kroner, som hun troede, men derimod 242 kroner.

- Der er slet ingen tvivl om, at det er mig, der har begået en fejl. Jeg har ikke set mig for, siger Elisabeth.

Men hun bliver eskorteret ind på kontoret. Her bliver hun flankeret af to IKEA-medarbejdere. De gennemgår overvågningen, og beslutter, at Elisabeth har begået butikstyveri. Hun bliver forevist et dokument, som hun skal underskrive. I det står, at hun har forsøgt at forlade butikken uden at betale for varen.

Det giver Elisabeth dem medhold i.

Synes det er moralsk forkert

- Ja, det erkender jeg. Det er en fejl, og jeg beklager dybt og inderligt, og jeg vil gerne betale for tæppet, for jeg skal bruge det, siger Elisabeth.

De laver en politianmeldelse, men ifølge Elisabeth bliver hun aldrig forholdt, at hun netop har skrevet under på, at hun har begået butikstyveri.

- På det tidspunkt var jeg holdt op med at høre ordentligt efter, hvad de sagde. Det var som om, det foregik i en tåge. Jeg kunne ikke forstå, at det ikke er muligt at begå en beklagelig fejl i en scan-selv-kasse, og så ikke kunne rette op på den.

Elisabeth er blevet politianmeldt for butikstyveri, og et år senere bliver hun præsenteret for et bødeforlæg på knap 2000 kroner.

- Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Det kan ikke være rigtigt, at fordi du glemmer at scanne en vare, at så er du butikstyv? Hvad så når kassedamen fejlagtigt slår en vare dobbelt ind, skal hun så anklages for at stjæle fra dig? Jeg synes, det er moralsk forkert.

Ingen vinder over IKEA

Så Elisabeth ringer til politiet for at høre, hvordan hun skal forholde sig i den her sag. Hun får at vide, at hvis hun mener, at hun er uskyldig, så kan hun prøve sagen i retten. Men én ting skal hun vide inden:

- Der er stort set ingen, der vinder de retssager. Det kunne jeg ikke bruge til særligt meget. Jeg var nødt til at fortælle min side af sagen, det fik jeg ikke lov til den dag inde i IKEA; jeg blev afbrudt konstant, og de syntes, at jeg så skyldig ud på overvågningen, så jeg havde ikke andre muligheder end at tage den i retten.

Den 29. august får hun prøvet sin sag. Elisabeth møder op i retten, og det samme gør et vidne fra IKEA. Hun skal selv stille spørgsmål til vidnet.

- Så jeg spørger hende, om det ikke er hendes pligt at hjælpe kunderne. Og hun indrømmer, at hun har set, at jeg har taget tæppet fra den ene side af scan-selv-kassen til den anden side, og den ikke har scannet ordentligt. Så kan jeg ikke forstå, at hun ikke hjælper mig, for så har hun set, at jeg har begået en fejl.

Elisabeth vinder over IKEA

Retssagen ender, og Elisabeth får ret. Hun er uskyldig.

- Jeg vinder den retssag, og det er jeg rigtig tilfreds med. For jeg gik ikke i IKEA den dag for at stjæle et tæppe overhovedet. Jeg begik en uheldig fejl. Varen blev ikke scannet ordentligt, og jeg kan ikke forstå, at man ikke kan begå den fejl i dag, uden at skulle igennem sådan et kæmpe menageri, siger Elisabeth.

IKEA har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag over for TV2 ØSTJYLLAND. Men i fremtiden kommer kunder til at klare sig selv

Hvis du spørger CBS-professor og ekspert i digitalbetaling Jan Damsgaard, så er scan-selv-kasser langt fra den sidste bastion i selvhjælp. Amazon Go har tre butikker i USA, hvor der ikke er nogle ansatte, og kunder ikke engang skal have pengene oppe af lommen. Butikken er fyldt med kameraer og sensorer. Det betyder, at du som kunde blot går ind. Butikken registrerer, at du er den, du er, og så kan du ellers hive varer ned fra hylderne. Lige så snart varen er taget af hylden, har du betalt for den, og hvis du fortryder et køb, sætter du blot varen tilbage på hylden.

- Og det får vi uden tvivl i Danmark også, siger Jan Damsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er vi ikke nået til endnu i Danmark. Men vi er på vej i den retning, mener Jan Damsgaard.

- Det seneste nye er, at Fakta i få af deres butikker har fået klikkere i deres vogne, så varerne er bippet ind, når de ligger i din vogn.

Men avancerede fingeraftryksscannere er også i vælten. Ikke den slags der bare tager dit fingeraftryk, det ville være for nemt at stjæle. Læseren måler også blodgennemstrømning. Den finder dine unikke blodårer, det er dem, der er knyttet op på dit betalingskort.

Tæppet kom med hjem

Den dag for halvandet år siden, hvor Elisabeth kom hjem fra sin indkøbstur, fik hun endeligt betalt for sit tæppe. Men hun var tre uger om at få det ud af bilen. Synet af tæppet gjorde hende skidt tilpas, det mindede hende om politianmeldelsen. Men ind i hjemmet kommer det.

- Og da jeg så endelig pakker det ud, så kan jeg se, at der er et kæmpe hul i tæppet. Og det hul er der endnu, for jeg har ikke kunnet få mig slev til at returnere det, for så tror de først, at jeg ikke har haft råd til det. Så nu har jeg tæppe liggende her under spisebordet, der har kostet mig dyrt rent personligt, afslutter Elisabeth.

Elisabeth ønsker kun at stille sig frem med fornavn. Hendes identitet er TV2 ØSTJYLLAND bekendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce