Annonce
forside

Ellemann beklager: Notat om sprøjteforbud blev tilbageholdt

Efter flere fund af pesticidrester i drikkevand er miljøministeren i samråd. Blandt andet om et skjult notat.

Da regeringen sidste år sammen med DF, S, SF og De Radikale blev enige om regler for brug af pesticider i Danmark, skete det ikke på et fuldt oplyst grundlag.

Et notat om sprøjteforbud ved drikkevandsboringer blev nemlig ikke udleveret af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Og det beklager hans efterfølger Jakob Ellemann-Jensen (V) torsdag under et samråd.

- Det lader til at have været et ærgerligt forløb, hvor tilliden har lidt et knæk. Jeg forventer selvfølgelig af mit ministerium, at det leverer den relevante faglige information om et emne, når vi skal forhandle, siger Ellemann-Jensen.

Ellemann-Jensen siger, at det ikke er hans indtryk, at der har fundet en vildledning sted. Han var ikke selv med ved forhandlingerne, da han på det tidspunkt var Venstres politiske ordfører.

Det var Radio24syv, der i sommer afslørede, at et notat fra Miljøstyrelsen oplyste, at et sprøjteforbud ved vandboringer vil give den bedste mulighed for at beskytte grundvandet.

Alle partierne i oppositionen ønsker et sprøjteforbud nær boringer, efter at der den seneste tid er fundet flere rester af ukrudtsmidler i grundvand. Det samme gør vandværkernes sammenslutning Danva.

- Det, der grundlæggende er forhindringen, er at det er nogle menneskers ejendom, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi skal finde balancen mellem benyttelse og beskyttelse, lyder det fra ministeren.

- Men den balance skal være kompromisløs i forhold til at passe på vores drikkevand, fastslår han.

De seneste måneder er der fundet pesticidrester i flere drikkevandsboringer. I nogle tilfælde er der tale om rester af stoffer, der har været forbudt i flere år, men som først nu findes i grundvandet.

Ellemann-Jensen henviser til, at pesticidaftalen fra sidste år skal op til forhandling igen i efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce