Annonce
Danmark

Ellemann: Uansvarligt at bruge rub og stub i finanslov

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Finansloven for 2020 indeholder afgifter i en højkonjunktur, og det er uansvarligt ifølge oppositionslederen.

Det giver ikke mening at hæve skatter og afgifter for at bruge flere penge i det offentlige, når Danmarks økonomi i øjeblikket er godt kørende.

Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på bagkant af finansloven for 2020.

Den blev præsenteret mandag aften af regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

- Man siger, at det er en rød finanslov, der vil bruge en masse penge og så lidt i anden række finde ud af, hvor pengene skal komme fra.

- Det er en finanslov, der gør det dyrere at være dansker, at drive virksomhed i Danmark og gør det sværere at skabe arbejdspladser. Det er ærgerligt, siger han til TV2 News.

Finansloven bliver blandt andet finansieret ved brug af det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Samtidig vil det give en milliard kroner i indtægter, at arveafgiften for familieejede virksomheder bliver sat op til 15 procent fra 6 procent.

- Dansk økonomi står stærkere end nogensinde, og i den situation vælger man at bruge rub og stub. Jeg forstår fristelsen, men det bekymrer mig, at man hiver ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug.

- Vi skal tænke på, at vi også skal have vores velfærd om 10 og 20 år. Det er der ikke mange tanker omkring, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV2 News.

Ritzau ville gerne have spurgt oppositionslederen til, hvordan det hænger sammen med, at Venstre selv gik til valg på et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

For almindelige danskere betyder finansloven blandt andet, at tinglysningen af boliger bliver dyrere. Desuden bliver en planlagt skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon droppet.

Samtidig bliver prisen på en pakke cigaretter sat op til 60 kroner fra 40 kroner frem mod 2022. Det er et af få elementer, som Jakob Ellemann-Jensen roser.

Også formand Kristian Thulesen Dahl (DF) er skeptisk over for finansloven.

- Den trækker Danmark i en anden retning på udlændingeområdet og har ikke det tilstrækkelige fokus på ældreområdet, som er nødvendigt i forhold til fremtiden. Den forsøger at indføre minimumsnormeringer, som i bedste fald er gennemført om seks år, siger han til Ritzau.

Han roser dog regeringen for klimaindsatserne og på spørgsmålet om, hvad han ville sløjfe for at få flere penge til ældre, peger han på kvoteflygtninge, udenlandsk arbejdskraft samt penge til DanWatch og Kvinfo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce