Annonce
Erhverv

Elselskaber advarer: Din elbil kan få lyset på villavejen til at blinke

Selv om traditionelle biler stadig fylder klart mest, er der sket en kraftig stigning i salget af elbiler. I maj blev der solgt 422 elbiler i Danmark. Arkivfoto: Martin Ravn
Elnettet er slet ikke klar til, at danskerne begynder at købe elbiler i stor stil. Uden massive investeringer er der fare for strømafbrydelser i Danmark.

Elbiler: I maj blev der solgt 422 elbiler i Danmark. Sidste år blev der i samme måned solgt 76 elbiler. Så selv om de grønne biler stadig kun udgør få procent af hele bilsalget, slår elselskaberne nu alarm:

Hvis vi ikke snart investerer voldsomt i de elkabler, der ligger i jorden, kan sværmen af elbiler ødelægge den ellers meget stabile strømforsyning, vi er vant til i Danmark.

- Det er en reel risiko. Det er sjovt at sige, for det er ikke en verden, som vi kender, siger Lars Bonderup Bjørn, der er direktør i Trekantområdets store energiselskab Ewii.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte sin åbningstale i Folketinget sidste efterår til at lufte en ambition om, at der i 2030 skal være en million grønne biler i Danmark.

Mette Frederiksen (S) har talt om, at der skal være 500.000 elbiler i Danmark i 2030, mens De Radikale har talt for det dobbelte.

Så alt tyder på, at vejen er banet for en kraftig elektrificering af bilparken over ganske få år, og det kræver handling fra elselskaberne.

- Vi kender godt løsningen, for vi kan bare udrulle tilstrækkelig netkapacitet. Sværere er det ikke, siger Lars Bonderup Bjørn.

Problemet er, at løsningen kræver grønt lys fra Folketinget, der regulerer økonomien i elselskabernes elnet. Og her mangler der klare svar.

Annonce
- Bare en halv million elbiler vil kræve substantielle investeringer og nye måder at styre nettet på hurtigt, siger SE-koncernens direktør Niels Duedahl. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Ufedt at mangle strøm

Brancheforeningen Dansk Energi har udgivet en rapport kaldet ”Elbilerne kommer”, og her ridses udfordringerne op.

- Det siger sig selv, at det er ufedt at være elbilejer, hvis der ikke er strøm til elbilen. Vi skal huske, at forbindelsen mellem vores klimadrøm og virkeligheden er en elledning. I den ene ende skal der være vindmøller, og i den anden skal der være elbiler. Men der skal være noget, der forbinder dem, siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi.

Hans rapport peger på, at der frem mod 2030 skal investeres omkring 48 milliarder kroner i elnettet, hvis det skal være klar til at håndtere de mange elbiler, som politikerne håber på.

Prisen kan være noget lavere, 32 milliarder kroner, hvis forbrugerne accepterer at være mere fleksible med, hvornår de forbruger strøm. Så kan forbruget fordeles effektivt hen over døgnet.

Men der er vi slet ikke endnu, for de fysiske kabler i jorden kan ikke håndtere en elbilrevolution.

- Lige pludselig kommer elbilerne ned i en pris, der gør, at folk bare vil have dem. Det er ikke én forbruger, der skifter til elbil. Det er tusindvis af forbrugere. Jeg kører selv elbil, og den kører fantastisk. Det er en bil med god samvittighed, og jeg skifter aldrig tilbage igen, siger Lars Aagaard.

250 ladestandere om dagen

Med et eksplosivt salg af elbiler følger et tilsvarende behov for ladestandere, hvor elbilerne kan blive ”tanket op”. Ifølge Dansk Energi er der behov for at installere hele 250 ladestandere om dagen - året rundt - fra 2020 til 2030 for at tilfredsstille efterspørgslen i takt med, at en stor del af bilparken kommer til at køre på strøm.

På den helt korte bane ser han ingen problemer i at håndtere et øget salg af elbiler, fordi de bliver fordelt over hele landet. Men han tør ikke give et bud på, hvornår der opstår problemer. Der er store forskelle på kvaliteten af kablerne, der ofte stammer tilbage fra 1950’erne og 1960’erne, og man kan ikke på forhånd sige, hvor i landet elbilerne vil blive solgt.

- Men hvis vi har en forstadsvej med kulturradikale hippier, der alle sammen køber en elbil og lader dem op klokken 17, når de kommer hjem, så vil vi have et problem. Sandsynligheden for, at det bliver så koncentreret, er dog ikke så stor, siger Lars Aagaard.

En overbelastning af nettet risikerer dog at give blinkende lamper og strømafbrydelser, som vi ellers er forskånet for.

- Der sker det samme i elnettet, som hjemme i vores hus, hvis vi slutter en hel masse ting til en forlængerledning. Så bliver ledningen varm, og til sidst springer sikringen, siger Lars Aagaard.

- Vi har virkelig brug for, at der bliver lagt en klokkeklar strategi, som ikke kun holder et valg ad gangen, siger Lars Bonderup Bjørn, topchef i Ewii. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Vigtig digitalisering

Hos energiselskabet SE, der er på vej til at fusionere med midtjyske Eniig, er man fuldt ud opmærksom på udfordringen.

- Bare en halv million elbiler vil kræve substantielle investeringer og nye måder at styre nettet på hurtigt. Den opgave skal vi i gang med inden for de næste fem år, hvis det for alvor skal gøre en forskel, siger administrerende direktør Niels Duedahl, SE.

Fusionen med kollegerne i Eniig skal blandt andet frigive ressourcer til de store investeringer, der er i vente. Også Niels Duedahl peger på, at en genvej vil være at opnå en bedre fordeling af elforbruget hen over døgnet.

- Det handler om opgradering af kabler og transformere, men især om digitalisering af nettet. De fleste af vores penge skal investeres i at gøre nettet mere intelligent. Hvis vi ikke får en meget intelligent styring ind i nettet, bliver investeringen bare endnu større, siger Niels Duedahl.

Hvad er det så, I venter på?

- Vi skal i gang meget hurtigt, men vi skal også hurtigt have klarhed over vores rammebetingelser. Vi skal have en investeringscase, som er tilfredsstillende for os, siger Niels Duedahl.

- Lige pludselig kommer elbilerne ned i en pris, der gør, at folk bare vil have dem, siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. Arkivfoto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Opkræver penge

Han sender bolden videre til Dansk Energi, der arbejder intensivt med at påvirke det politiske niveau.

- Det er ikke Folketinget, der ejer elnettet, men Folketinget regulerer økonomien i elnettet. Vi skal have klarhed for, om vi kan få lov til at opkræve de penge hos elkunderne, som vi skal investere, siger Lars Aagaard, Danske Energi.

Han understreger, at han ikke engang er ude at bede om penge til en fremtidssikring af elnettet.

- Grundlæggende har vi en sund måde at drive vores elnet på, hvor elkunderne betaler deres andel af omkostningerne efter deres forbrug, siger Lars Aagaard.

Krav til ny regering

Elselskaberne oplever, at de ikke kunne få klare svar fra politikerne før valget. Nu håber de på at blive hørt, når en ny regering er kommet på benene. For hos elselskaberne ligger 2030 lige om hjørnet. Målet er, at politikerne skal nikke ja til konkrete initiativer, både med hensyn til elnet og ladestandere.

- 10 år er ikke ret lang tid, når du taler om infrastruktur. Vi har gravet fiber ned i 12 år, og nu er vi ved at nå en dækning på 90 procent. Det tager lang tid, for der er en masse fysik i det, som man skal respektere. Det er ikke bare powerpoint, siger Niels Duedahl fra SE.

Hos Ewii forventer Lars Bonderup Bjørn også en hurtig stillingtagen hos den kommende regering.

- Vi har virkelig brug for, at der bliver lagt en klokkeklar strategi, som ikke kun holder et valg ad gangen, men som holder i de næste 20 år. Så kan vi udbygge ordentligt og gøre det økonomisk fornuftigt. Men ellers kommer vi ud i situationer, hvor der pludselig er blinkende lygter, advarer Lars Bonderup Bjørn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce