Annonce
Sport

EM-klumme: Den oversavede Zlatan

Sådan så statuen af Zlatan Ibrahimovic ud den 5. januar. I dag er kun soklen og en oversavet venstrefod tilbage. Foto: TT News Agency/Johan Nilsson via REUTERS

Helte skal hyldes. Og i Malmø er Zlatan Ibrahimovic en helt.

Derfor fik byens egen, lidt uvorne søn den snart sagt største hyldest af dem alle. En statue mellem det gamle og det nye stadion i Malmø. Dér tronede den svenske fodboldkonge så på sin sokkel. Tre meter op i luften. Lidt mere end hans reelle højde på 195 centimeter, men langt mindre end den betydning han har haft. For svensk fodbold i almindelighed og for integration i særdeleshed.

Om man nogensinde kan tale om en sportsmand, der har gjort kliché til handling, når det kommer til at gøre en forskel, så er det Zlatan Ibrahimovic. Han kom selv til indvielsen af statuen, han var stolt, alle var glade, og en af de mest kendte skikkelser i byens 700 år lange historie, havde fået sin hyldest.

Indtil den dag Zlatan kom ned på jorden. Bogstavelig talt.

For én ting er, at den 38-årige angriber tog turen fra USA tilbage til AC Milan i stedet for hjem til Malmö FF. Den slags kan nok gå an. Men at han har investeret i rivalen fra Stockholm, Hammarby, blev for meget for mange i Malmø. I hvert fald blandt dem, hvis IQ ikke langt overstiger intelligensen i en punkteret fodbold.

Først blev statuen vandaliseret af et par omgange, og til sidst blev den godt og grundt nedlagt. På en blæsende og råkold januardag er det et trist syn, der dukker op bag stadion. Soklen står tilbage bag et stålhegn, og Zlatans gyldne fod afslører, at der er nogle tåber, der virkelig har gjort sig umage med deres idiotiske projekt.

Med et kirurgisk indgreb er støttebenet savet over lige over venstre fod, og statuen blev nedlagt. Selv ikke forsvarsspillerne i den italienske Serie A ville kunne gøre så meget skade på Ibrahimovic.

Jeg håber, at statuen bliver genrejst. Ibrahimovic fortjener at blive hyldet som den overmenneskelige fodboldangriber og ikke som den oversavede Zlatan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce