Annonce
Kultur

En Århus krønike: Historien om den kreative hovedstad

<p>Hans Prehn (til venstre) og Søren Salling-Petersen med bogen »En Århus Krønke«. Foto: Kim Haugaard</p>

Reklamefolk fortæller i ny bog om kimen til Aarhus som kulturhovedstad.

De ved, hvordan budskaber skal ud. Ja, de har faktisk levet af det.
Annonce
Søren Salling-Petersen og Hans Prehn har ikke alene skrevet og samlet historier til deres nye bog. De går også rundt til forhandlerne og anbefaler den.
Helt unge folk er de ikke, men de strutter af energi og livsglæde.
Hans Prehn er 83 år, og Søren Salling-Petersen 76.
De har ageret i reklamebranchen i årevis. Men hver for sig. De har været ejere af hvert sit firma.
Hans Prehn havde NP Marketing sammen med Agner Nielsen (N for Nielsen og P for Prehn), og Søren Salling-Petersen havde Mercur Marketing.
Så de har faktisk været konkurrenter i mange år. Men gode venner alligevel. Det er de stadig, efter at deres bureauer er solgt.

Om tre årtier

Da de mødtes for nogle år siden, faldt snakken på at lave en bog om det, der skete i deres velmagtsdage. Historier igennem de tre årtier, hvor der for alvor var gang i Aarhus - 1960'erne, 70'erne og 80'erne.
Det var dengang, Aarhus Festuge blev født og voksede.
Og skal man være lidt grov, kan man måske med rette påstå, at bunden her blev lagt til det blomstrende kulturliv, Aarhus nu disker op med.
I alleryderste instans har det gjort byen til Europæisk Kulturhovedstad næste år.

Underskoven

»Men det er ikke det »meget fine« program i festugernes begyndelse, som har gjort det,« mener de.
»Det var underskoven. Alt det, der voksede op under festugen.« Bogen, der er tale om, bliver frigivet 17. november.
»En Århus Krønike« hedder den og bemærk, at byens navn er med bolle Å ligesom dengang.
Selv beskriver de det sådan:
»Der skete noget med byen i 1950'erne. Kultur og kreative ildsjæle begyndte så småt at dukke op i byen og skabe liv og farver. Det tog fart i 60'erne og eksploderede i 70'erne og 80'erne i et farverigt flor med forgreninger i alt fra kunst og kultur til sport og erhvervsliv.«
Selv om bogen koncentrerer sig om tre tiår, er historien fortællingen om, hvordan Aarhus har forandret sig i de seneste 50 år.

Personligheder fortæller

Den fortælles af en række personligheder, der var med til at tegne byen som landets kreative hovedstad.
Blandt dem, vi kan møde, er Herman Salling, Lars (Dyne)Larsen, Preben Harris, Jacob Haugaard, Uffe Elbæk, Nils Malmros, Anders Errboe, Linie 3, Søren Pilmark, Gnags, Anne Linnet, Thomas Helmig, Søs Fenger, Henry From, Bernhardt Jensen og Thorkild Simonsen. Nogle har skrevet selv. Andres historie er skrevet af andre.
»Vi lavede nogle vilde ting i vores branche dengang,« fortæller Hans Prehn og Søren Salling-Petersen. »Vi sendte for eksempel brevduer med en kupon i næbbet ud til kunderne«.

Hvad folk talte om

»På Jacobs Bar BQ opstod meget af det. Det var dér, vi mødtes, og derfor er det også der, vi holder reception for bogen«. Hans Prehn nævner, at han dengang var med til at lave verdens længste kaffebord.
»Det gik gennem det meste af midtbyen og op til Øgade-kvarteret,« forklarer han.
Og hvad var det så, der fik deres reklamebureauer til at vokse?
»Vi lyttede til, hvad folk talte om. Ni ud af 10, som solgte varer, fortalte om, hvad de handlede med, hvad det kunne teknisk. De fortalte ikke om, hvad det kunne bruges til,« fortæller Hans Prehn og giver en kampagne for Mieles vaske- og opvaskemaskiner som eksempel.
»Vores naboer i kvarteret, hvor vi boede, optrådte i annoncerne og fortalte om deres oplevelser med maskiner. Det var de ikke meget for i Tyskland, hvor maskinerne blev fremstillet. Men på tre år blev Miele det mest solgte mærke,« siger Hans Prehn.
Søren Salling-Petersen gik i clinch med Simon Spies og lod Jylland være rygraden i Danmark.
»Jylland er rygraden i Danmark, men nosserne er i København,« endte den lange historie med. Det gav kontakt til skibsreder Per Henriksen, som blev en stor kunde.
Og sådan gik det slaw i slaw.
Nu kan de sidde og se tilbage på alt det sjove fra dengang.
Vi andre kan læse det i bogen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce