Annonce
Kultur

En Århus krønike: Historien om den kreative hovedstad

<p>Hans Prehn (til venstre) og Søren Salling-Petersen med bogen »En Århus Krønke«. Foto: Kim Haugaard</p>

Reklamefolk fortæller i ny bog om kimen til Aarhus som kulturhovedstad.

De ved, hvordan budskaber skal ud. Ja, de har faktisk levet af det.
Annonce
Søren Salling-Petersen og Hans Prehn har ikke alene skrevet og samlet historier til deres nye bog. De går også rundt til forhandlerne og anbefaler den.
Helt unge folk er de ikke, men de strutter af energi og livsglæde.
Hans Prehn er 83 år, og Søren Salling-Petersen 76.
De har ageret i reklamebranchen i årevis. Men hver for sig. De har været ejere af hvert sit firma.
Hans Prehn havde NP Marketing sammen med Agner Nielsen (N for Nielsen og P for Prehn), og Søren Salling-Petersen havde Mercur Marketing.
Så de har faktisk været konkurrenter i mange år. Men gode venner alligevel. Det er de stadig, efter at deres bureauer er solgt.

Om tre årtier

Da de mødtes for nogle år siden, faldt snakken på at lave en bog om det, der skete i deres velmagtsdage. Historier igennem de tre årtier, hvor der for alvor var gang i Aarhus - 1960'erne, 70'erne og 80'erne.
Det var dengang, Aarhus Festuge blev født og voksede.
Og skal man være lidt grov, kan man måske med rette påstå, at bunden her blev lagt til det blomstrende kulturliv, Aarhus nu disker op med.
I alleryderste instans har det gjort byen til Europæisk Kulturhovedstad næste år.

Underskoven

»Men det er ikke det »meget fine« program i festugernes begyndelse, som har gjort det,« mener de.
»Det var underskoven. Alt det, der voksede op under festugen.« Bogen, der er tale om, bliver frigivet 17. november.
»En Århus Krønike« hedder den og bemærk, at byens navn er med bolle Å ligesom dengang.
Selv beskriver de det sådan:
»Der skete noget med byen i 1950'erne. Kultur og kreative ildsjæle begyndte så småt at dukke op i byen og skabe liv og farver. Det tog fart i 60'erne og eksploderede i 70'erne og 80'erne i et farverigt flor med forgreninger i alt fra kunst og kultur til sport og erhvervsliv.«
Selv om bogen koncentrerer sig om tre tiår, er historien fortællingen om, hvordan Aarhus har forandret sig i de seneste 50 år.

Personligheder fortæller

Den fortælles af en række personligheder, der var med til at tegne byen som landets kreative hovedstad.
Blandt dem, vi kan møde, er Herman Salling, Lars (Dyne)Larsen, Preben Harris, Jacob Haugaard, Uffe Elbæk, Nils Malmros, Anders Errboe, Linie 3, Søren Pilmark, Gnags, Anne Linnet, Thomas Helmig, Søs Fenger, Henry From, Bernhardt Jensen og Thorkild Simonsen. Nogle har skrevet selv. Andres historie er skrevet af andre.
»Vi lavede nogle vilde ting i vores branche dengang,« fortæller Hans Prehn og Søren Salling-Petersen. »Vi sendte for eksempel brevduer med en kupon i næbbet ud til kunderne«.

Hvad folk talte om

»På Jacobs Bar BQ opstod meget af det. Det var dér, vi mødtes, og derfor er det også der, vi holder reception for bogen«. Hans Prehn nævner, at han dengang var med til at lave verdens længste kaffebord.
»Det gik gennem det meste af midtbyen og op til Øgade-kvarteret,« forklarer han.
Og hvad var det så, der fik deres reklamebureauer til at vokse?
»Vi lyttede til, hvad folk talte om. Ni ud af 10, som solgte varer, fortalte om, hvad de handlede med, hvad det kunne teknisk. De fortalte ikke om, hvad det kunne bruges til,« fortæller Hans Prehn og giver en kampagne for Mieles vaske- og opvaskemaskiner som eksempel.
»Vores naboer i kvarteret, hvor vi boede, optrådte i annoncerne og fortalte om deres oplevelser med maskiner. Det var de ikke meget for i Tyskland, hvor maskinerne blev fremstillet. Men på tre år blev Miele det mest solgte mærke,« siger Hans Prehn.
Søren Salling-Petersen gik i clinch med Simon Spies og lod Jylland være rygraden i Danmark.
»Jylland er rygraden i Danmark, men nosserne er i København,« endte den lange historie med. Det gav kontakt til skibsreder Per Henriksen, som blev en stor kunde.
Og sådan gik det slaw i slaw.
Nu kan de sidde og se tilbage på alt det sjove fra dengang.
Vi andre kan læse det i bogen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce