Annonce
Aarhus

En æra er slut: Byens sidste telefonbokse smides ud nu

Her er den. En af de tre sidste telefonbokse i Aarhus, som inden for en måned er helt væk i Aarhus. Foto: Tobias H. Niebuhr

13. december forsvandt Aarhus' og dermed landets sidste mønttelefoner. Om en måned er boksene også fjernet og en del af Danmarks historien, der startede i 1896 i København, er dermed slut.

Alle kender dem, men det er nok de færreste, der har brugt dem de sidste mange år. Telefonboksene.

I 2009 var der 500 tilbage i Danmark, og 12. december, var der tre tilbage i Aarhus og Danmark. De er væk nu.

13. december blev de tre mønttelefoner på Banegårdspladsen, Lille Torv og Tordenskjoldsgade taget ned, og inden for en måned vil også selve telefonboksene, som de stod i, være taget ned.

Det fortæller Michael Hardrup, direktør i Danske Mønttelefoner, der i 2009 overtog ansvaret for telefonboksene i Danmark fra TDC.

- De blev fjernet inden for en time i Aarhus, og de var formentlig de sidste i Danmark, som der blev pillet ned, siger han.

Dermed slutter en æra i Danmark, som startede, da Fritz Kochs telefonkiosk i 1896 blev stillet op i København.

Annonce
Selve mønttelefonen blev fjernet 13. december i alle tre telefonbokse i Aarhus. Inden for en måned er også boksen væk, fortæller Danske Mønttelefoner, der står for driften. Foto: Tobias H. Niebuhr

Telefonboks i Den Gamle By

Den første egentlige telefonboks, som vi kender den i dag, blev sat op i december 1934 i Gentofte Kommune. I 2007 var der stadig omkring 3.000 telefonbokse i Danmark, mens det tal allerede var nede på omkring 500, da Danske Mønttelefoner overtog ansvaret i 2009.

Efter mobiltelefonens indtog i folks lommer, svandt antallet af telefonbokse i rekordfart. En mere end hundrede år gammel tradition er blevet afviklet i løbet af få år, og indenfor en måned er det altså helt slut i Danmark.

På Banegårdspladsen er det formenligt cyklisterne, der kommer til at savne telefonboksen mest. Her er den et yndet cykelstativ til cafégæster med to hjulede uden støttefod. Foto: Tobias H. Niebuhr

Den første telefonkiosk i Aarhus åbnede i maj 1900. Den historiske telefon stod på Skt. Clemens Torv, men blev flyttet til hjørnet af Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade på Trøjborg, inden den endte i Den Gamle By i 1973.

Der står den endnu. I dag i 1927-kvarteret på Telefontorvet, hvor den er udstyret med de samme reklamer, som var typiske i de århusianske aviskiosker i 1927.

Som et sidste minde om en nu svunden tid.

Den gamle telefon- og bladkiosk blev i 2013 shinet op, så den stråler på Telefontorvet i Den gamle By. Arkivfoto. Hans Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce