Annonce
Østjylland

Spektakulær udgravning: Byggeboom i renæssancen skabte behov for stort teglværk i Auning

I maj 2020 stødte museumsinspektør Thomas Gunzelnick Poulsen på et teglværk, der har produceret  teglsten til Gl. Estrup. Sammen med studentermedhjælper Nanna Rahbek Harritz har han gravet teglværket frem af mulden på en udstykning i Auning, hvor der skal være villakvarter. Foto: Annelene Petersen
Udvidelse af herregården Gl. Estrup og kirkebyggeri i Auning udløste byggeboom i renæssancen. Det viser Museum Østjyllands udgravning i et kommende boligområde i Auning. Og den er så spektakulær, at den af Slots- og Kulturstyrelsen er udpeget til en af årets mest interessante udgravninger. Den er også med til at understrege herregården Gl. Estrups rolle som dynamo i lokalområdet.
Annonce

Auning: Det er lidt en fjer i hatten for Museum Østjylland, at forårets udgravning af teglværk i Auning ikke bare er interessant for lokalområdet men er af en kaliber, der placerer sig på året top 10-liste over de mest spektakulære i Danmark.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der for 11. år i træk offentliggør listen over de 10 mest unikke fund, der hver på deres måde kaster nyt lys over danmarkshistorien og gør os klogere på, hvordan vi som folk har udviklet os fra at være samlere og jægere til et samfund med bønder, der dyrkede jorden og skabte den historiske baggrund for det moderne samfund, vi kender i dag.

For Auning-udgravningens vedkommende bidrager det også til fortællingen om den nærliggende herregård Gl. Estrups store rolle som dynamo i lokalområdet.

Kulturminister Joy Mogensen giver da også udgravningen og de 10 fund et ord med på vejen. Hun siger:

- Fundene giver os et sjældent indblik i, hvordan vores samfund og kultur har ændret sig gennem tiden. Fundene og fortællingerne er vi fælles om at eje. Der er desværre stadig mange danskere, som alt for sjældent eller slet ikke går på museum. Dem skal vi have bedre fat i. Mange museer er i fuld gang, og med årets top 10, venter der museernes gæster et væld af nye, spændende fortællinger om vores fælles historie.

Annonce

Teorien holdt stik

Det var i foråret, at Museum Østjyllands museumsinspektør Thomas Gunzelnick Poulsen rykkede ud med sit gravehold for at undersøge, om der gemte sig kulturhistoriske effekter under mulden på en 20 hektar stor udstykning, der er planlagt til at blive nyt villaområde i den østlige del af byen.

Teglværket i Auning er af en sådan kaliber, at det rangerer blandt årets 10 mest unikke udgravninger. Det er museumsinspektør Thomas Gunzelnick Poulsen, der står for udgravningen. Foto: Annelene Petersen

Holdet fandt et teglværk. Man fandt faktisk tre ovne. Ældste og mindste ovn dateres tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Ovnkammeret var på 12 kvadratmeter.


Med et ovnkammer på 35 kvadratmeter var man bedre i stand til at honorere det byggeboom, som herregård og kirke udløste i renæssancen.

Thomas Gunzelnick Poulsen


Allerede i foråret havde Thomas Gutzelnick Poulsen en teori om, at teglværket har leveret tegl til den store udvidelse af herregården Gl. Estrup i 1600-tallet, ligesom værket har leveret tegl til Auning Kirkes vesttårn og våbenhus.

Og det har siden vist sig, at teorien holder stik.

Top 10-listen

Sådan ser listen over de 10 mest unikke udgravninger i 2020 ud, udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. De er nævnt i uprioriteret rækkefølge:

Usædvanligt fund giver fingerpeg om jægerstenalderfolkets fiskevaner.

Sagnomspunden ødekirke dukker op af den jyske muld.

Byggeboom i renæssancen gav Gammel Estrup kæmpe teglværk.

Metaldetektorfører finder gravfyldt helligområde i Himmerland.

Havsmarken på Ærø var vikingernes Hjallerup Marked.

Bornholmsk højdedrag afslører 43 helleristningsskibe.

Fæstningsanlæg på Falster var vikingetidens højborg.

Gådefuldt voldanlæg i København skaber tvivl hos arkæologer.

Velbevarede grave fortæller historien om Svendborgs unge år.

Bondestenalderfolk tog opgør med massegrave.

-Vi har fået svar fra det svenske laboratorium, der har undersøgt teglen. Og det viser sig, at fund af tegl fra udgravningen svarer til den tegl, der er brugt på Gl. Estrup og i kirken, siger museumsinspektøren, der med disse resultater i hånden kan lægge endnu en bid til historien. Nemlig at der har ligget et teglværk med direkte forbindelse til Gl. Estrup  under den mark, hvor der om få år rejser sig et nyt villakvarter.

Annonce

Frederik Teglbrænder

Under udgravningen i foråret undrede museumsholdet sig over, at potteskår og mønter væltede op af jorden i den ene ende af udgravningen. Men gåden er løst.

Det er sikkert ikke Frederik Teglbrænder, men hans kone eller døtre, der har brugt kammen her, som man fandt i udgravningen på den nye udstykning i Auning. Foto: Annelene Petersen

- Det viser sig nemlig, at den ældste ovn, som vi kan datere til 1500-tallet, på et tidspunkt blev for lille. Den er simpelthen blevet sløjfet på grund af de store byggerier. Så man sløjfede den lille ovn og byggede en ny med et ovnkammer på 35 kvadratmeter, der var bedre i stand til at honorere det byggeboom, som herregård og kirke udløste, forklarer Thomas Gutzelnick Poulsen, der også kan fortælle, at man byggede et hus til teglbrænderen på den nedlagte ovn.

Det giver god mening at antage, at teglbrænderen boede på stedet.

- Desuden undrede vi os i starten over, at vi fandt rester af keramik, mønter og vinduesglas, der, hvor vi vidste, den første brændeovn havde ligget. Vi fandt ud af, at man simpelthen byggede et hus på den sløjfede ovn.

Annonce

Grevens dagbøger

Men i løbet af sommeren og efteråret har man også været i gang med at granske lidt i herremanden Eske Brocks dagbøger. Det var ham, der foretog den stor udvidelse af Gl. Estrup i begyndelsen af 1600-tallet.

Det er studerende Nanna Rahbek Harritz, der har været i gang med grevens dagbøger, der sammen med fundene på teglværket leverer materiale til hendes speciale på arkæologi-studiet.

I dagbøgerne er der en direkte forbindelse til teglværket. Et sted noterer Eske Brock, at han har betalt Frederik Teglbrænder en tønde malt som betaling for at reparere en ovn, der er brændt sammen. Det er i vinteren 1622, at herremanden føjer dette ind i sin dagbog.

Og det er nærliggende at antage, at denne Frederik Teglbrænder har boet i det hus, der blev bygget i ruinerne af den nedlagte og ældste ovn.

Men udgravningen fortæller også noget om den aktivitet, der var på stedet for flere hundrede år siden, hvor behovet for tegl voksede i takt med blandt andet kirke- og herregårdsbyggeri.

I fugleflugt ligger teglværket et par kilometer fra Gl. Estrup. Og det er ikke bare Slots- og Kulturstyrelsen, der har fundet udgravningen interessant. Også lokalt har det vakt interesse, hvad arkæologerne fandt under mulden.

- Norddjurs Kommune valgte at lade udgravningsfeltet stå åben sommeren over, så man kunne komme forbi og se udgravningen og teglværket, siger Thomas Gutzelnick Poulsen.

Desuden har kommunen navngivet det kommende villakvarter med link til fortiden. Det kommer nemlig til at hedde Teglværksvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Annonce