Annonce
Sport

En arbejderklub med et storebrorkompleks

Aarhus Fremad jubler fordi de har vundet over AGF. Foto: Jens Thaysen.

Aarhus Fremad havde fået en fornuftig start på livet i Superligaen i efterårssæsonen. Klubben tog på vinterpause ét point på den rigtige side af nedrykningsstregen. Man var klar til det tredje og – skulle det vise sig – det mest hadfulde opgør mod AGF. Men få timer inden starten på forårsæsonen indtraf den mest triste morgen i klubbens historie.

15. marts, 1998 om morgenen

Dannebrog var hejst i flagstangen og morgenkaffen var ved at blive skænket i familien Nysom da telefonen ringede.

Sådan er artikelserien blevet til

De oplysninger, der fremgår af artikelserien er kommet frem gennem interviews med en række af de spillere, trænere, ledere, som var omkring Aarhus Fremad da klubben var i Superligaen.

Desuden bygger artikelserien på en gennemgående research af arkivmateriale samt statistik.

Det var søndag og manden i huset, Morten, bestyrelsesmedlem i Aarhus Fremad, havde helt utraditionelt ikke tænkt sig at tage med til forårspremieren i Superligaen hvor århusianerne skulle møde AaB.

Annonce

Både hans kone og lillebror havde nemlig fødselsdag og de havde i familien aftalt at tage til broderens fødselsdag i Sønderjylland.

Men da Morten Nysom lagde telefonrøret på igen vidste han, at han ikke kom til fødselsdag.

I den anden ende havde Lone Hammerholt, kone af Aarhus Fremads formand og direktør Jan Hammerholt, fortalt, at hendes mand havde begået selvmord. Mr. Aarhus Fremad var død.

Morten Nysom gik med det samme ud og pillede flaget ned af flagstangen og tog op til det lille røde klubhus på Riisvangen hvor spillere og ledere ville samles.

Her sad Frank Krogsdal og Frank Pingel, der begge var skadet. Derfor havde de været sammen med Hammerholt på Riisvangen klokken 22 dagen forinden for at modtage nogle billetter, de skulle dele ud søndag.

Klubbens træner, Kim Poulsen, der var vendt tilbage til Fremad efter nogle år i Horsens, mødte ikke op. Han var nær ven af familien Hammerholt og var i stedet taget ud til de efterladte i Aabyhøj, Hammerholts kone og deres tre børn.

Kim Poulsen havde snakket med Fremad-formanden aftenen inden om løst, fast og sæsonen, der skulle starte dagen efter. De to mænd havde delt ti år af deres liv i Fremad fra midtfirserne og frem og snakkede sammen dagligt. Selv når den ene part var på ferie i udlandet.

Men nu var manden, der om nogen stod bag Aarhus Fremads succes der ikke længere.

Jan Hammerholt var begyndt som spiller i Fremad i 1973. Blev senere træner, kasserer og i '85 formand. I 1. division, da Fremad var på vej mod Superligaen, var han også blevet direktør i det anpartsselskab, som klubben stiftede.

Men på trods af de fine titler, lavede han alt i klubben fra Riisvangen. Sørgede for kontrakter med spillere og sponsorer, flyttede skilte på stadion og hang vasketøj op.

»Udadtil måles Aarhus Fremads succes nok mest på resultaterne. Men i klubben gør vi meget ud af at få det sociale element frem i hverdagen. Fremfor alt skal det være let at være spiller. Det skal være sjovt behageligt og hyggeligt. Og man skal føle sig tryg i klubben. Så kan træneren på den anden side stille sine store sportslige krav," sagde Hammerholt i 1995 da klubben spillede i 2. division. Og den holdning ændrede han aldrig på.

Han blev årets leder i dansk fodbold året før sin død. Nu stod Fremad uden formand. Ja, nogen ville mene, at de stod uden ledelse.

»Det var en umulig situation, vi endte i. Men det kunne ikke være anderledes når et firma oplever, at økonomi-direktøren, sportschefen, formanden og direktøren dør samme dag. Hammerholt var alt det i Fremad. Han sad simpelthen på det hele,« sagde bestyrelsesmedlem Jan Nielsen dengang. Sammen med Morten Nysom udgjorde han i den kommende tid direktør og formandsposten mens den tidligere Silkeborg-mand og førtidspensionist Poul Erik Wils-Jensen hjalp til.

Alt var efterfølgende kaos. De fleste aftaler fandtes ikke på papir men kun i Hammerholts hoved. For eksempel boede Frank Krogsdal og Ulrik Balling i Hammerholts gamle hus, han havde sat til salg. Som en del af deres kontrakt fik de husly. Men det eneste Krogsdal havde papir på var en månedsløn på 1000 kroner om måneden.

På grund af Jan Hammerholts pludselig død gik der i tiden efter en masse ondsindede rygter om hans motiv for at tage sit eget liv. Blandt andet, at han skulle have blandet sin private økonomi med klubbens.

»Hammerholts eftermæle fortjener bedre. Vi har nu dokumentation for, at han overhovedet ikke var i nærheden af at misbruge klubbens midler,« understregede bestyrelsesformand Jan Nielsen en måned efter den tragiske dag.

***

15. marts, 1998 ved middagstid

I klubhuset på Riisvangen var der stille, selv om rummet var fyldt af spillere og ledere.

Superligasæsonen skulle starte klokken 15.00 i Aalborg mod AaB. Men ingen havde lyst til at spille fodbold nu.

I Hammerholts fravær havde blandt andre Morten Nysom ansvaret for at få kampen udskudt. Dansk Boldspil-Union, DBU, sagde god for det så længe arrangøreren af kampen var med på idéen.

Men Børge Bach, direktør i AaB nægtede. Han argumenterede med, at man havde solgt mange billetter til kampen og at det var for tæt på kampstart.

»Det var meget svært at bevare fatningen. Vi havde mistet en nær ven. Og for første gang i klubbens historie skulle vi træffe en alvorlig beslutning uden at kunne spørge Jan Hammerholt til råds. Vi overvejede det meget og måske var det forkert at spille,« sagde Morten Nysom dengang efter AaB-kampen.

Spillerne var ikke i tvivl. De ville ikke spille. Men det skulle de, for man vidste ikke hvad konsekvensen ville være hvis man undlod.

»Det er den eneste gang i mit liv, jeg har været glad for at være skadet og derfor ikke kunne spille,« siger Frank Krogsdal i dag.

Fremad tabte 1-3 i en kamp, der var og er ligegyldig. Stiften valgte af samme grund som den eneste af Fremads 66 Superligakampe at undlade at give spillerne en karakter for deres indsats.

Klubbens træner Kim Poulsen tog ikke med til Aalborg og var forundret over, hvordan en fodboldkamp ikke kunne blive aflyst i sådan en situation.

"Det er ligegyldigt, hvad jeg mener. Jeg respekterer beslutningen – men det er ikke det samme som at sige, at jeg forstår den. Når man ikke kan udsætte en kamp i en sådan situation, så ved jeg ikke, hvad der skal til," sagde Kim Poulsen.

I dag har mange af Fremad-spillerne svært ved at huske alle kampene fra dengang. Det er faktisk langt fra dem alle sammen, de fleste kan huske. Men uden undtagelse husker de søndag den 15. marts i indgående detaljer.

***

9. april, 1998 klokken 15, Århus Stadion

Søren Hermansen undskyldte overfor de fremmødte journalister på Århus Stadion inden han begyndte at kritisere OB, den modstander, Aarhus Fremad lige havde slået 2-0. Det var normalt ikke hans stil at gøre sig klog på andre, men det, han lige havde set, havde faktisk rystet ham.

»Før kampen sagde jeg, at OB ikke rykker ud. Det kunne jeg slet ikke forestille mig med de spillere, de har. Men den opfattelse må jeg revidere nu. For os er det en utrolig vigtig sejr. Efter tre nederlag i træk havde vi brug for en god oplevelse,« sagde Søren Hermansen.

Hvorvidt det var slæbet efter at have mistet sin formand på tragisk vis, en ny træner eller bare en svær start på Superliga-foråret var uvist.

Men Fremad var efter de tre første kampe kommet to point efter OB, der imod alles forventninger til sæsonen lå og rodede i bunden. Sidst lå Ikast ét point efter Fremad.

Og det var da også forunderligt, når man så på OBs hold, at det ikke formåede at placere sig bedre end midt i bundkampen.

Lars Høgh, Brian Steen Nielsen, Morten Bisgaard, Ronnie Ekelund, Erik Bo Andersen, Michael Hemmingsen, Ulrik Laursen, Lars Jacobsen, Mwape Miti. Ja, stjernenavnene stod jo i kø. Og så havde man endda sendt Stig Tøfting væk og til Tyskland.

Men intet fungerede for Roald Poulsens hold.

Mod Fremad valgte man at stå højt på banen. Guf for Fremads to hurtige angribere, chip og chap, Hermansen og Ulrik Balling. Sidstnævnte var kommet til fra Tromsø i vinterpausen. Førstnævnte scorede to gange i kampen og sendte Fremad forbi det traditionsrige stjernehold.

I målet stod Niels Christian Jørgensen, som Fremad havde hentet i AGF. Han fik sin første 'clean sheet'.

***

13. april, 1998 klokken 15.00, Århus Stadion

Efter en sprint på 60 meter sprang AGF-målmand Lars Windfeld ind i en klump af spillere, der var i gang med et godt gammeldags håndgemæng.

Der var spillet 44 minutter af sæsonens tredje og sidste lokalopgør i Aarhus.

Windfelds mål var Henrik "Pot" Jespersen.

Midtbaneslideren fra Fremad havde sekunderne inden nikket Michael Nonbo en skalle fordi AGFeren havde slået "Pot" i ryggen. Nonbo lå i græsset og tog sig til næsen mens Århus Stadion eksploderede ved Windfelds handling. Fremad-træner Kim Poulsen stormede om kap med holdledere og linjevogtere ind på banen for at stoppe slagsmålet som de fleste spillere nu var en del af. Aarhus havde fået et ægte lokalopgør.

De tørre facts blev et rødt kort til den tidligere AGFer Jespersen og et gult kort til Windfeld, der havde denne forklaring på en af de mest vanvittige handlinger på Århus Stadions græstæppe:

»Set i bakspejlet var det nok en overreaktion fra min side set i lyset af, at en holdkammerat blev nikket en skalle. Hvis jeg ramte nogen siger jeg undskyld. Det var kun min mening at skille dem ad,« sagde Windfeld efter kampen. Han fik et par dage senere en bøde af AGF for at bringe klubben i miskredit.

I minutterne efter kampen var Peter Kjær, fysioterapeut i Fremad, ved at slå døren ind til AGFs omklædningsrum for at få en snak med Windfeld. De to kendte hinanden godt men det var lige meget på det tidspunkt.

Pludselig var der en snert af had. Fremad og AGF. Lillebror mod storebror.

Mens det første opgør mellem de to havde været euforisk havde der i det andet været optræk til ballade da Lasse Sall fik kastet mønter og lightere efter sig fra AGF-tilskuerne i Barcelona-hjørnet når han skulle sparke hjørnespark.

Men denne mandag, 2. påskedag, var al høflighed lagt på hylden.

Og nå ja, fodboldkampen. Den endte 1-1. John Sandberg bragte AGF foran i 1. halvleg mens Søren Hermansen efter en time scorede ét af sine i alt 19 mål i sæsonen. En total, der bragte ham ind som næstbedst på topscorelisten efter en hvis Ebbe Sand.

***Slåskampen kort før pausen var kulminationen på møderne mellem en serieklub i forklædning, der havde et udpræget storebrorkompleks mod AGF og en stolt traditionsklub, der var i krise og ikke tillod andre hanhunde i sin baggård.

Aarhus Fremads spring op i Superligaen havde givet de mange århusianere, som ikke brød sig om AGF en klub, de i stedet kunne holde af. Steder som AIA-Tranbjerg, Skovbakken og IHF så man år efter år AGF gå på rov i de respektive ungdomsafdelinger. Uden så meget som at sige tak. Det skabte en splittelse hos mange mellem 'byens hold' og en klub, der dengang gjorde hvad det passede den.

Når Aarhus Fremad vandt råbte man på den hedengangne arbejderklub Fuglebakken.

»Fuglebakken er verdens bedste hold, for Fuglebakken spiller det bedste bold,« sang spillerne. En tradition som Tom Rasmussen og Henrik Gudmandsen i tidernes morgen havde taget med fra den klub, der i '70erne – ligesom Fremad i '90erne – forgæves prøvede kræfter med AGF.

Selv om slagsangen, der med tiden blev mere logisk og skiftede 'Fuglebakken' ud med 'Aarhus Fremad' var tilfældigt implementeret i Fremads historie, så fortæller den en historie om en klub, der ville være alt andet end AGF.

Det var arbejderklubben mod de rige og borgerlige. Ungdommens kækhed mod traditionerne og forstoppelsen. Og så var det hele lige tilsat en halv spillertrup, der havde fået sin opdragelse på Fredensvang men med tiden var blevet sorteret fra.

Jan Hammerholt kørte i sin bil rundt med Fremad-halstørklæder, som han kunne finde på at tilbyde gratis til folk, der gik med et AGF-halstørklæde hvis de ville skifte det ud.

»Vi kunne virkeligt ikke lide AGF dengang. Vi synes, de opførte sig arrogant. Men det er også en holdning i Aarhus, der har ændret meget siden,« siger Stig Haaland, der brød igennem på Fremad-holdet i 98-99-sæsonen og i dag er U/17-træner i netop AGF.

***

14. maj, 1998 klokken 19.00, Århus Stadion

Med knyttede næver hævet over hovedet satte Søren Hermansen i et smil, da stadionspeakeren på Århus Stadion to minutter før tid i 2. halvleg fortalte om en Thomas Thorninger-scoring i Parken. FC København førte nu 3-1 over Ikast fs.

På den bane som Hermansen befandt sig på var Fremad i gang med sin største Superligasejr i historien. 4-0 over Vejle. De resultater betød, at århusianerne var ni point foran Ikast og ti foran OB med kun 12 point at spille om.

Aarhus Fremad havde reelt reddet sig endnu en sæson i Superligaen. De største favoritter i historien til at rykke ud snød dem alle sammen.

Ugen inden havde man tabt 1-7 på Brøndby Stadion og kritikerne var begyndt at hente stikkene hjem. »Nu kommer krisen, Fremad knækker.«

Men "Pot", Gregers Ulrich og to gange Hermansen ville det anderledes den aften mod topholdet Vejle. Man rejste sig igen. Som man havde gjort det efter den svære start i Superligaen. Som man havde gjort det efter Hammerholts død.

Kim Poulsen havde ved sin ankomst fem måneder forinden sat et træningsprogram sammen, der kørte spillerne hårdt. De skulle i god fysisk form og sikre overlevelsen tidligt.

Man dér midt i maj kunne han begynde at se spor på, at kræfterne var ved at slippe op. Satsningen på en tidlig pointhøst havde betalt sig. Men der var heller ikke mere at give af.

To uger efter kunne Fremad – trods et nederlag på 1-3 i Silkeborg – fejre, at det på grund af resultater andre steder nu heller ikke længere var en teoretisk mulighed for at rykke ud.

Men festen blev holdt i skyggen af den mand, der ikke kunne fejre den sammen med dem.

Nu stod man foran en tid med kontraktforhandlinger og spillerindkøb hvor man, ligesom da man forgæves forsøgte at få den famøse AaB-kamp aflyst, mere end nogensinde manglede ham, der plejede at træffe beslutningerne.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Flere føler sig til grin: Inge og Birgit er begge indkaldt til 'forundersøgelser' - i år 2027

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Lakserytteren tog en pause fra 'Vild med dans': Hyggede med sine fans i Salling

Kultur For abonnenter

Passionerede fugleentusiaster danner rammen om fortælling om frihed: En stork flyver ikke pludselig til Færøerne, fordi den har lyst

AGF

Forsvarsspiller imponerede i offensiven i pokalkamp: Er det Oliver Lund, der i fremtiden skal skabe målene i AGF?

Debat

Forbitrelse i Stavtrup: Det ville klæde byrådet at leve op til sine egne idealer

Sport

Bakken Bears åbnede ligaen mod sidste sæsons finalister: Kulissen gjorde en verden til forskel

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: En retro-oplevelse med en wienerschnitzel på størrelse og tykkelse med et dameblad

AGF

Se højdepunkterne: AGF går videre i pokalen på tre et halvt gyldne minutter

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Se alle billederne: Så slidt er byens engang flotteste 'dame' i dag - men en opfriskning er på vej

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Alarm 112

Røver truede sig til penge ved 7Eleven: Stak af inden politiet dukkede op

Aarhus For abonnenter

Truels og Emil skal begge opereres: Den ene er indkaldt til undersøgelse om næsten tre år - den anden om syv år

AGF

David Nielsen hylder modstander efter pokalsejr: - Jeg får kuldegysninger over en fodboldklub som Frem

Annonce