Annonce
Fødselsdage

En ateistisk stridsmand for ytringsfrihed

Historiker, debattør og tidligere studievært Adam Holm fylder tirsdag 17. september 50 år. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Adam Holm revser højrefløjen, venstrefløjen, reaktionære indvandrere og de religiøse. Tirsdag 17. september fylder han 50.

50 Historiker, journalist og debattør Adam Holm er en mand af sine meningers mod. Også når det koster, hvad enten emnet er islam, ytringsfrihed, indvandring eller andre store spørgsmål.

Det bragte ham i unåde i DR, da Holm - mens han var studievært på DR2-programmet Deadline - i 2013 skrev en kronik i Politiken med en kras religionskritik.

Adam Holm, som 17. september fylder 50, er erklæret ateist. Han karakteriserede religion som en ren narresut og "et giftstof, der hindrer blodtilførsel til hjernen og lammer fornuften".

Efter en langvarig principiel debat om tv-værters ytringsfrihed fik Holm en påtale af sin DR-chef, Jacob Kwon Henriksen, som mente, at der er "grænser for, hvilke holdninger de (DR-værter, red.) kan lufte i det offentlige rum".

Folketingets Ombudsmand gik dog af egen drift ind i sagen, og året efter fik Adam Holm oprejsning, da DR's påtale blev frafaldet.

I 2015 anbragte Holm endnu en gang bagdelen i klaskehøjde. I Deadline fremviste han under et interview med udlandsredaktør Flemming Rose en gengivelse af Jyllands-Postens berømte Muhammed-tegninger i sammenlagt 23 sekunder. Det skulle han ifølge DR's daværende nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, ikke have gjort. De omstridte tegninger, der som bekendt afstedkom en international krise, må nemlig ifølge DR's interne retningslinjer kun vises "af ekstraordinære grunde". Også organisationen Danske Bladtegnere protesterede.

Adam Holm kaldte reaktionerne et knæfald og "svigt over for de mange moderate muslimer både her i Vesten og i Mellemøsten, som er konfronteret med presset fra islamisterne".

Han har en ph.d. i historie fra Københavns Universitet i 2001 og har skrevet flere bøger, heriblandt "Endestation Europa" fra 2017. Adam Holm har som historiker og journalist beskæftiget sig med europæisk højreradikalisme, med den arabiske verden og islam.

I 2000 blev han debatredaktør på Politiken, inden han i 2005 kom til DR2, hvor han var både nyhedsvært og kanalchef indtil 2016. Han blev i 2009 tilknyttet Weekendavisen som anmelder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce