Annonce
Norddjurs

En ballon i maven gav Hanne Bowman mere energi

Genrefoto: Anna Opoleva/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Et stigende antal overvægtige danskere vil have en silikoneballon til at fylde i mavesækken.

Auning: En lys bluse med store lyserøde blomster kommer frem fra klædeskabet i parcelhuset i Auning på Djursland.

- Det er én af dem, jeg har fået syet kiler i, så jeg kunne være i den. Det behøver jeg ikke i dag, siger blusens ejer stolt til DR Østjylland.

47-årige Hanne Bowman har siden maj tabt 23 kilo, 53 centimeter og gået fra en størrelse 52-54 til en noget mindre 44.

- Jeg er blevet for nærig til at købe nyt tøj, for jeg vil gerne smide lidt mere vægt. Det giver mod på at fortsætte, da det er et klap på skulderen, at jeg ikke kan passe mit tøj mere, siger Hanne Bowman til DR Østjylland.

Hun har været ved lægen flere gange og betalt for en personlig træner for at tabe sig, men vægten var stadig for høj, og det samme var blodtrykket, som lå over 200. Til sidst valgte hun at tage på privathospital for at få ført en silikoneballon gennem spiserøret og ned i mavesækken. Ballonen bliver fyldt med saltvand, hvorefter den skal ligge i et halvt til et helt år. Den skal være med til at give en mæthedsfornemmelse og sørge for, at der ikke er plads til så meget mad.

Annonce

Stigende interesse

Behandlingen kostede Hanne Bowman 23.000 kroner, men hun kunne ikke se andre muligheder.

- Det var en træls overvejelse, for det er mange penge at tage væk fra sin mand og sin datter på 15 år, som kunne have brugt pengene på en ferie eller nyt tøj, siger hun og tilføjer til DR Østjylland:

- Men ellers var jeg endt på sygehuset med en blodprop på grund af mit blodtryk. Det var sidste chance for at komme ned i vægt, så jeg skulle have den hjælp, siger Hanne Bowman.

Ifølge DR Østjylland er Hanne Bowman langt fra den eneste, der har valgt at fylde mavesækken med en ballon. Sundhedsdatastyrelsen har ikke overblik over antallet af behandlinger med maveballoner, men privatklinikkerne i Kolding og Charlottenlund har de seneste tre år lagt 1.500 maveballoner ned i maven på overvægtige danskere, og de oplyser, at det er en stigning på 10 procent i 2019.

Klinikken Endolet i Aarhus mærker også en stigende interesse for maveballoner, fortæller læge Jeppe Skov, der på et år har lagt 50 maveballoner.

Maveballonen koster mellem 19.000 og 27.000 kroner, og der er kun plads til en rugbrødsmad med pålæg til frokost, men Jeppe Skov afviser, at det bare er en dyr måde at få fyldt maven op.

- Målet er, at man skal finde et passende underskud af kalorier, så man får et passende vægttab. Vi anbefaler altid, at maveballonen bliver kombineret med et diætistforløb af minimum samme varighed, så ballonen ikke står alene, siger han til DR Østjylland.

Kilo kommer snigende

Ballonbehandlingen bliver kun udført på privathospitaler, og selvom der ikke er forsket i langtidseffekten af dem, fortæller overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og professor ved Aarhus Universitet Jens Meldgaard Bruun, at der tidligere har været problemer som følge af behandlingen.

- Nogle af de ældre maveballoner lækkede og kunne glide længere ned i tarmen, så de kunne give tarmslyng og behov for, at man måtte fjerne dem, siger han. Det sker heldigvis sjældent, men der er ingen økonomisk hjælp at hente fra det offentlige til maveballonen, og det er der en god grund til, fortæller Jens Meldgaard Bruun til DR Østjylland.

- Det helt åbenlyse svar er, at de andre operationer er velundersøgte, og man har fulgt folk i mange år. Vi har data for gastric bypass-operationerne for op til 25 år, siger han.

Patientforeningen for overvægtige betegner maveballonen som et godt supplement til et stort vægttab, men der er en ulempe, fortæller Bjarne Lynderup, der er sekretariatsleder i foreningen.

- Ballonen ændrer ikke på den store kamp i ens vægttab - nemlig når man har tabt sig og skal bevare vægttabet. Vi kan ikke sige, at der er en dokumenteret effekt, men vi kan se, at man har gavn af det i forbindelse med vægttab. Men vi hører også, at kiloene kommer snigende tilbage, når ballonen er ude, forklarer han til DR Østjylland.

Beholder tøjet

Hanne Bowman er dog ikke bekymret, men hun har også haft en diætist med på råd.

- Med et år på bagen og diætisthjælp hver 14. dag tror jeg godt, at jeg kan klare den, siger hun.

Med ballonen i maven skal hun spise mellem 1.200 og 1.400 kalorier om dagen.

- Det er almindelig mad bare i mindre portioner, for jeg skal kunne leve med det resten af livet, og jeg kan ikke holde en skrap kur, hvor jeg kun spiser grøntsager og fisk, siger Hanne Bowman.

Til gengæld var de første 14 dage med ballonen i maven ikke sjove, husker hun.

- Det var megahårdt til at starte på. Jeg lå syg 14 dage og var på rekreation hos min mor, men siden er det gået lag i slag, siger hun til DR Østjylland.

Hanne Bowman havde håbet på, at det ville fungere med ballonen, men hun havde ikke nødvendigvis forventet det.

- Jeg har hørt succeshistorier, hvor folk har tabt op til 30 kilo, men også skrækhistorier hvor ballonen sprang, og de fik taget den op, inden tiden var gået, siger hun.

For Hanne Bowman har det nye forhold til sin 15-årige datter betydet, at vægttabet skal holdes - også efter ballonen om et halvt år skal op.

Før i tiden lå hun altid på sofaen, når datteren kom hjem fra skole, fordi hun var træt og brugt efter en arbejdsdag, men vægttabet har givet hende mere energi.

- Min datter har fundet ud af, at hendes mor ikke er 'den tykke i klassen' mere. Hun er begyndt at få veninder med hjem, og det er blevet et fristed for dem, efter hun ikke er flov over mig mere, siger hun.

Derfor hænger de alt for store bluser og bukser også i klædeskabet et halvt år efter operationen.

- Jeg beholder tøjet. Det er måske fordi, det er rart at hoppe i, hvis jeg har haft en træls periode uden vægttab, for så kan jeg se forskellen, siger Hanne Bowman.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce