Annonce
Debat

En by ramt af vold og uro: Aarhus har forlængst tabt smilet

"Jeg mener, at vores børns ret til trygt at kunne færdes alene i Aarhus, hvor og hvornår de vil, er truet. Utrygheden fra en flokrelateret, voldelig, manipulerende og larmende dominanskultur er blevet hverdagskost", skriver Jannie Andersen. Arkivfoto: Axel Schütt

DEBAT: Jeg læste i Århus Stiftstidende tirsdag 24. november om en kampagne, "Aarhus er Smilets By – selv med mundbind på", hvor 3000 stk. gratis mundbind påtegnet store smil, venligst foræret af Aarhus Kommune, skulle hjælpe byens borgere med at få smilet tilbage efter corona-pandemien.

På kommunens hjemmeside læser man om initiativet, "Aarhus skal have smilet tilbage", og at Aarhus Kommune understøtter indsatsen med en million kroner til udvikling af nye initiativer, som kan fremme forbruget til gavn for byens handels-, turist- og kulturliv. "Kommunen glæder sig over at have samlet mange gode kræfter, der sammen vil skabe nye oplevelser og vise noget af alt det, Aarhus har at byde på som shopping-, kultur- og oplevelsesby".

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, om der egentlig var store smil i byen før pandemien? Om shopping og kulturoplevelser virkelig er, hvad der bringer smilet frem i Aarhus? Er smilet egentligt gået tabt med virus - eller var det gået tabt længe før? Hvordan og hvornår har Aarhus tabt smilet?

Annonce

Når jeg læser hverdagens Aarhus-nyheder, er de ofte præget af bilafbrændinger, uro, vold, vanvidskørsel og skudepisoder. Blegner smilet ikke hos byens borgere med disse daglige dårlige nyheder?


Det er trist, at mange af os danskere eller vores politikere ikke vil erkende problemets omfang eller se virkeligheden i øjnene. Og jeg vil gerne indrømme, at det først er blevet en sandhed for mig, hvor stort et problem vi har, efter at jeg er flyttet til storbyen. Hvornår er nok mon nok? Jeg vil have mit og mine børns frie liv og vores store smil tilbage.


I sommeren 2019 flyttede jeg og mine børn til Aarhus. Jeg er mor og 52 år gammel, og jeg tør faktisk ikke gå alene rundt i byen efter mørkets frembrud. Mine børn lærte efter én måned her i Aarhus, at man ikke må sige noget til de drengebander, som er i byen: "Bare ignorér dem. De har knive og de vil slås", fortæller de mig. Det har de lært af deres nye kammerater. Er det sådan et liv, vi gerne vil give vores børn?

Det giver ingen smil på en mor-mund, at byens børn er angste og bange. Er vejen til mere smil så blot, at vi skal bære et falsk smil på en maske?

Jeg mener, at vores børns ret til trygt at kunne færdes alene i Aarhus, hvor og hvornår de vil, er truet. Utrygheden fra en flokrelateret, voldelig, manipulerende og larmende dominanskultur er blevet hverdagskost. Og jeg bliver ekstra vred for tiden, når jeg ser den sidste nye musikvideo "Sort på sort", hvor der decideret er lagt op til våben og forhærdelse. Denne video minder mig om rekruttering til bandemiljøet og indeholder decideret forhånelser mod vores politi.

Vil man hverdagsvolden, som truer vores frihed til livs, må man da indføre en form for straf, som virker afskrækkende på de unge, som begår denne vold. Børn skal ikke straffes som voksne, men uanset, om man er 12 eller 15 år gammel, bør man idømmes en strafsanktion af en dommer i en retssal. Vold og brug af våben bør da, som minimum, medføre en eller anden form for ubetinget frihedsstraf, uanset alder.

Det er trist, at mange af os danskere eller vores politikere ikke vil erkende problemets omfang eller se virkeligheden i øjnene. Og jeg vil gerne indrømme, at det først er blevet en sandhed for mig, hvor stort et problem vi har, efter at jeg er flyttet til storbyen. Hvornår er nok mon nok? Jeg vil have mit og mine børns frie liv og vores store smil tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bagud med 18 point fem minutter før tid: Utroligt comeback giver Bakken Bears matchbold

Aarhus

Nyt testcenter åbner i midtbyen

Aarhus For abonnenter

Børnetøj på 63 reoler: Lille Nor bugner af genbrugsguld

Annonce