Annonce
Erhverv

En containerfuld batterier skal drive Mærsk-skibe

Ole Graa Jakobsen fra A.P. Møller-Mærsk foran containerne, der rummer et komplet batterisystem, som skal spare brændstof om bord på rederiets skibe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rederiet lancerede tirsdag et nyt projekt på vejen mod at blive klimaneutral. En batteripakke, udviklet på Fyn, skal spare tonsvis af olie om bord på containerskibe.

Millioner af hybridbiler kører allerede rundt på alverdens veje, hvor bilerne veksler mellem at køre på batterier eller en traditionel forbrændingsmotor.

Nu forsøger verdens største containerrederi, A.P. Møller-Mærsk, en lignende model om bord på sine mange skibe, der ellers er udråbt til store klimasyndere. Virksomhedens eget mål er at have udviklet det første CO2-neutrale skib i 2030, så rederiet kan være fuldstændigt klimaneutralt i 2050.

Tirsdag blev hybridløsningen vist frem for den danske presse på en havnekaj i Aarhus, hvor Mærsk driver sin egen containerterminal.

Systemet, der er udviklet af virksomheden Trident Maritime Systems i Odense, er indbygget i to fyrrefodscontainere, der i princippet kan hejses ned og placeres på de fleste Mærsk-skibe.

Det første skib, der skal forsøge at sejle med batterier, er det mellemstore Maersk Cape Town, der sejler i fast rutefart mellem Vestafrika og Østasien. Det 249 meter lange skib har normalt plads til 4500 tyvefodscontainere, men fremover bliver fire af pladserne optaget af batteriløsningen.

Annonce
Mærsk har købt batterisystemet hos Trident Maritime Systems i Odense. Shaun Blyde er leder af batteriprojektet og viser rundt i den container, der snart skal levere strøm til skibet Maersk Cape Town. Batterierne skal monteres i skabene til højre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hjælpemotorer

Modsat hybridbilerne skal batterierne på skibet ikke bruges til fremdrift. Dertil er batteriteknologien slet ikke kraftig nok endnu.

- Hvis vi skulle bruge batterier til fremdrift, så ville vi ikke være i stand til at sejle over det Indiske Ocean, for vi vil ikke kunne have nok batterier ombord. Og kundernes gods kunne vi glemme alt om, forklarer Ole Graa Jakobsen, chef for Mærsks flådeteknologi.

I stedet skal det 600 kWh batterisystem aflaste de tre hjælpemotorer, der findes om bord på skibene og producerer strøm til skibets drift, pumper, lys, aircondition og meget andet. De traditionelle generatorer er svære at bruge effektivt, fordi de meget af tiden vil producere mere strøm, end der skal bruges.

Her kan batterierne overtage en lang række opgaver og prompte levere den energi, der er brug for. Batterierne skal ikke oplades i havnene, men undervejs, når skibet er på langfart. Maersk Cape Town har i forvejen et system, der omdanner varmen fra udstødningsrøgen til energi, og fremover kan det også bruges til at oplade batterierne.

Må ikke fjernes

Shaun Blyde, der er leder af batteriprojektet, viste rundt i containerne, der var parkeret på kajen i Aarhus. Den ene container indeholder batterier og styresystemer, mens den anden leverer køling - og giver plads til at servicere battericontaineren, når skibet er ude at sejle.

Onsdag hejses containerne om bord på et Mærsk-skib, der sejler batteripakken til Singapore, hvor det hele skal installeres på Maersk Cape Town.

Det er tydeligt markeret, at der er tale om specielle containere. På toppen er det noteret på flere sprog, at man ikke må løfte i containerne - en henvisning til kranførere ude i verdens containerhavne. Containerne er nemlig forbundet til skibets elsystem.

- Der er tale om et pilotprojekt, som er det første af sin slags i branchen. Det vil vise potentialet i at bruge batteriteknologi til fortsat at optimere driften af vores skibe, siger Ole Graa Jakobsen.

Han erkender, at der er en del usikkerhed om, hvordan projektet vil forløbe. Men uanset hvad vil projektet give en masse erfaringer om brug af batterier. Hvis projektet lykkes, vil det have gavnlige effekter både for miljøet og for Mærsks olieudgifter.

Sparer brændstof

- Hvis alt forløber som forventet, vil Maersk Cape Town kunne spare 1000 timers brug af hjælpemotorer om året. Det betyder også en besparelse på 260 ton brændstof om året, svarende til en nedgang i CO2-udledningen på 820 ton om året, forklarer Shaun Blyde.

Pilotprojektet kan hurtigt skaleres op, hvis det viser sig at blive en succes. Maersk Cape Town har 21 ens søsterskibe, hvor teknologien uden videre kan kopieres.

I fremtidige nybygninger forventer Mærsk i givet fald at indbygge batteriløsningen, så den ikke tager plads op på dækket ved siden af kundernes containere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce