Annonce
Indland

En dukkert kan være livsfarlig i tordenvejr

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt, at man ikke er i vandet, når det lyner og tordner, lyder det fra TrygFonden Kystlivredning.

Den seneste uges sommervejr har fået mange mennesker til at besøge de danske strande. Men planlægger man en strandtur i de kommende dage, skal man være opmærksom på risikoen for lyn og torden.

Rammer det, mens man er i bølgen blå, skal man skynde sig op af vandet, lyder anbefalingen fra TrygFonden Kystlivredning.

- Det er vigtigt, at man ikke er i vandet, når der er lyn og torden.

- Vandet kan godt lede strømmen. Så hvis lynet slår ned 100 meter fra en, så kan man stadig godt få strøm igennem sig, siger Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Der er ikke større sandsynlighed for, at lyn slår ned i vand end på land. Men vandets salte og mineraler fungerer som strømledere. Et kraftigt lyn kan derfor slå en person, der befinder sig i vand, ihjel, selv om lynet slår ned 100 meter væk.

Når det lyner og tordner, er det ikke blot i vandet, at man skal være forsigtig. Det gælder også på land. Iwersen anbefaler, at man søger indenfor eller ind i en bil, hvis det er muligt.

- Man skal ikke gå ind under et træ eller andre genstande, der rager op.

- Det er faktisk bedst at gøre sig så lille så mulig. At krybe sammen kan være en god idé, hvis man er på en helt åben strand og ikke kan søge ind i en bil, siger han.

Besøger man en strand med livreddere har man mulighed for at søge informationer hos dem og det flag, som de hejser i toppen af livreddertårnet.

- Hvis der er tordenvejr og lynnedslag i området, så vil livredderne sætte det røde flag og advare de folk, der er på stranden, og bede dem om at komme op af vandet, siger Michael Iwersen.

Modsat det røde flag signalerer livreddernes rød-gule flag, at der er almindelige badeforhold. Er flaget derimod gult signalerer det, at man skal være særlig opmærksom på et fænomen som for eksempel fralandsvind.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce