Annonce
Erhverv

En forsmag på fremtidens arbejdsmiljø

Grafik: Gert Ejton
Industri 4.0 er et stor ”buzzword” lige nu. Digitalisering af industrien vil føre til den fjerde industrielle revolution, og det kommer til at ændre vores arbejdsliv og virksomheders forretningsmodeller fuldstændigt. Erhverv+ har talt med to forskere om, hvad vi ved nu om fremtidens indretning af arbejdsliv. Og hvordan man konstruktivt kan tage imod udviklingen.

DANMARK: Den fjerde industrielle revolution.

Det lyder voldsomt. Og hvis man tror på bare halvdelen af, hvad fagkyndige, forskere og fremtidsforskere spår om de kommende teknologiers betydning for vores arbejdsliv, så er det også en smule angstprovokerende.

For hvordan skal vi indrette vores arbejdsliv i en verden, hvor ens nærmeste kollega er en robot, og chefen har man aldrig mødt, men kun talt med igennem skype?

Hvordan beholder vi vores menneskelighed og arbejdsglæde?

Nogle af de spørgsmål har flere forskere kastet sig over, og netop nu er Teknologisk Institut i gang med at udforme en rapport for BFA-Industri, der handler om fremtidens arbejdsmiljø. Rapporten bygger på indsamling af viden fra virksomheder og interviews med ledere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter.

Rapporten er ikke helt færdig, men souschef ved Teknologisk Institut Annemarie Holsbo løfter gerne sløret for nogle af konklusionerne:

- En vigtig pointe er, at nok går udviklingen i dag hurtigt, også så hurtigt at mange har svært ved at følge med, men udviklingen bygger i høj grad oven på nutidens teknologi, så der er på mange områder snarere tale om evolution end revolution, siger Annemarie Holsbo og fortsætter:

- Men udviklingen betyder i dag allerede ændrede arbejdsforhold, og dem skal vi begynde at vænne os til. Vi ser for eksempel, at software-robotter og fysiske robotter bliver taget i brug i virksomhederne. Vi bruger også flere apps, der sparer nogle møder væk. Det er altså små ting, men det er mere og mere udbredt.

- En af vores vigtige pointer er, at uanset hvordan man som virksomheder tager nye teknologier i brug, så vil det påvirke den måde, som man arbejde sammen på. De påvirker både ledere og medarbejderes samarbejde, siger hun.

Annonce

Hvad er Industri 4.0?

Den accelererende teknologiske og digitale udvikling ændrer i øjeblikket på den måde, som virksomheder skaber værdi på, samt på måden, den offentlige
sektor løser centrale velfærdsopgaver på. Udviklingen går under navnet ’den fjerde industrielle revolution’. Ifølge World Economic Forum dækker begrebet over en kombination af forskellige teknologier, der fører til hidtil usete paradigmeskift i økonomien, i erhvervslivet, i samfundet og for det enkelte individ.


Den fjerde industrielle revolution dækker bl.a. over den hastige udvikling inden for digitalisering, robotteknologi, sensorer, Big data, Internet of Things, autonome køretøjer, 3D-print, bioteknologi, kunstig intelligens, materialevidenskab og energilagring.

Kommunikationen er svækket

Som eksempel nævner Annemarie Holsbo, hvordan brugen af apps til uddelegering af arbejdsopgaver har skåret et helt lag af socialt samvær væk i mange virksomheder:

- Før i tiden var man samlet når man fordelte arbejdet. I dag er den proces mange steder digitaliseret og effektiviseret væk. Det har den bivirkning, at interaktionen og kommunikationen mellem ledelse og medarbejder er svækket, forklarer hun.

Indtil videre er Teknologisk Institut ikke stødt ind i protester om udviklingen, fortæller Annemarie Holsbo. Men i takt med at udviklingen forstærker fraværet af menneskelig kontakt, må man kompensere for det sociale på andre måder, hvis man vil danne kultur og sociale forbindelser:

- Kørende sælgere eller teknikere kan blive helt isoleret, fordi alle arbejdsopgaverne kommer til dem via en tablet. Og telemedicin, der er meget udbredt inden for KOL-behandling, gør, at sygeplejersken ikke opfatter alle aspekter i patientens velbefindende. Det stiller højere krav til kommunikationen, siger hun.

Big Brother 4.0

Kasper Edwards, der er seniorforsker ved DTU Management, er i store træk enig med Annemarie Holsbo og Teknologisk Instituts pointer. Han mener dog, at den største udfordring for arbejdsmiljø 4.0 er overvågning af den enkelte medarbejder:

- Virksomhederne vil benytte sig af systematisk opsamling af data. De måler allerede i dag deres medarbejdere på alle mulige parametre. Det vil fortsætte til højder, som er helt usete i dag, hvis de får lov, siger Kasper Edwards.

Og når målepunkterne bliver flere, har man mulighed for at evaluere ethvert tænkeligt aspekt af medarbejderens performance:

- På fremtidens møder kan man måle på medarbejdernes frivillighed, aktivitet, holdning, sindstilstand, man kan scanne, måle og vurdere ansigtsudtryk. Og man kan jo se efter tendenser. Er der noget der tyder på, at medarbejderen er ved at være utilfreds i sit job?

- Det kan man koble med medarbejderens svartider på telefonen, hvor hurtigt han svarer tilbage på sin mail, hvilken rating han får af sine kunder?

- Ser man det her i et arbejdsmiljøperspektiv, så kan det gå i to retninger. Jeg så en undersøgelse, hvor en virksomhed brugte den her slags data til at vurdere, om en medarbejder var ved at være træt i sin stilling. Ledelsen kunne så tage en snak med vedkommende og høre, om det bare var et udsving i privatlivet, eller om selve stillingen var ved at være forkert til ham. Så kunne de nå at jobrotere og beholde en god medarbejder.

- Den anden grøft er at bruge data til at fyre medarbejdere, der af en eller anden grund præsterer under niveau. Det er problematisk, fordi en algoritme ikke tager udgangspunkt i mennesket bagved, som kan have alle mulige gode grunde til at underpræstere.

Mulighed for empowerment

Der er dog ikke kun negative udsigter for arbejdsmiljøet. Begge forskere peger på, at når medarbejderen i stigende grad lader robotter lave det fysisk hårde arbejde, så bliver medarbejderen alt andet lige mindre nedslidt.

Der er også mulighed for, at medarbejderen kan få med selvmedbestemmelse i sit job, og det er en udpræget god ting for arbejdsmiljøet, siger Kasper Edwards:

- En del af industri 4.0 er, at tingene er forbundet. Mennesker og maskiner er forbundet, så de arbejder sammen. Og det giver mulighed for empowerment.

- Når noget går galt på produktionslinjen i dag, så skal den enkelte medarbejder gå op igennem ledende i virksomheden for at håndtere det. Men tanken er i industri 4.0, at den medarbejder, som står og styrer en gruppe maskiner, skal reagere på potentielle problemer. Han kan selv rekonfigurere ikke bare maskinen men hele den styreproces, der også rækker ud af virksomheden. Det kunne være indkøb af delkomponenter. Så han træffer beslutninger om bestillinger. Eller om et produkts udformning. Der kunne være en skrue, der volder robotterne problemer, og den kan han fikse fremadrettet.

- I det led kan man altså reducere den tid, det tager fra, at man får et problem, indtil man handler på det. Manden på gulvet er den første, der ser det, og det er ham, der gør noget ved det. Det er meget godt for arbejdsmiljøet, fordi han oplever at tage et ansvar, der er ubureaukratisk. Det ved vi er godt for folks arbejdsglæde.

- Det kræver noget uddannelse, for vægten af beslutningen havner jo også på medarbejderens skuldre. Hvor man før kunne gå og gemme sig en smule for ansvar i hierarkiet, kommer man nok i fremtiden til at skulle træffe tunge beslutninger, der har en række konsekvenser for virksomheden, siger Kasper Edwards

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt miljøvenligt våben mod glatte fortove: Vulkansk aske erstatter salt og sand

Annonce