Annonce
Sport

En hjælpende hånd: Magnus Heegaard skal til VM på trods af sin sygdom

13-årige Magnus Heegaard er på vej til VM i sin optimistjolle. Man kan ikke se det på resultatlisten, men han har faktisk kun en lungekapacitet på 20 procent af, hvad konkurrenterne har. Foto: Jens Thaysen.

13-årig optimistjollesejler fra Egå Sejlklub har fået uventet hjælp, nu sætter han kursen mod verdensmesterskaberne, der sejles på Cypern.

EGÅ: 13-årige Magnus Heegaard kan næsten ikke få armene ned. Sidste år kunne han ikke deltage i det verdensmesterskab i optimistjolle som han kvalificerede sig til. Luftfugtigheden i Thailand og den lange flyrejse var en uoverstigelig hindring for Egå-sejleren, der lider af en sjælden lungesygdom.

På trods af sit handicap er han en af landets hurtigste sejlere. Sidste år vandt han ranglisten i sin optimistjolle - vel at mærke i konkurrence med ikke-handicappede børn. Magnus har en lungekapacitet på kun 20 procent. I år har han også sejlet sig til en af de fem danske pladser til verdensmesterskaberne på Cypern.

- Sejlsport giver mig mulighed for at konkurrere på lige for med alle andre, siger Magnus Heegaard. Der er flere hindringer på vejen, der skal overstiges. Lungemedicinerne har testet Magnus og sagt god for flyveturen. Familie og venner er gået i gang med at samle penge sammen - der skal mange til. - Rejsen, hotel, leje af jolle, løn til trænere og leje af gummibåde koster 44.000 kroner for Magnus alene, fortæller hans far, Jesper Heegaard.

Annonce
Simon Schiølin havde en stor pose penge med til Magnus Heegaard, da han besøgte ham i familiens rækkehus i Egå. Foto: Privat foto.

Kunne mærke Magnus' energi

Magnus Heegaard er afhængig af lidt mere hjælp end de andre sejlere på kapsejladsbanen. Hans far eller mor har medicin og ilt med til ham i en gummibåd, når han sejler. Derfor skal der langt flere penge til, end dem familien selv kan skaffe.

Derfor vakte det også ualmindelig stor glæde, da den århusianske erhvervsmand Simon Schiølin sidste uge lagde vejen forbi Egå med en stor pose penge.

Han havde set den Powerpoint-præsentation, den dengang 12-årige dreng selv havde lavet for at sælge sin drøm.

- Jeg kunne mærke personligheden og energien i Magnus og tænkte, at jeg var nødt til at gøre en forskel, så hans drøm får ben at gå på, siger Simon Schiølin.

På under et døgn skaffede han alle 44.000 kroner. Pengene kommer fra Envision, Kidsaid, Audi og fra Simon Schiølins eget "Danmarks mest velgørende fodboldhold", der står bag en lang række donationer. Blandt andet 16 millioner kroner til Røde Kors, 50 huse til en landsby i Burundi, 50 millioner liter renset vand til Unicef og nu også en lungesyg dreng i Danmark.

Simon Schiølin er ikke i tvivl om, hvorfor han vil hjælpe Magnus.

- Selv hvis han havde haft en fuld lungekapacitet, er det fantastisk flot, hvad Magnus præsterer. Når han så har det handicap - ja, så tror man nærmest ikke på det, siger han.

Et aktivt liv med høj livskvalitet

Magnus Heegaards sejlerkarriere slutter ikke med VM på Cypern. Han kommer til at sejle mange flere stævner, der også koster penge.

Sammen med reklamebureauet Envision har Simon Schiølin strikket en supportpakke sammen, der skal sikre, at den unge sejler kommer godt videre efter VM.

- Magnus har takket ja til at komme og fortælle om sine oplevelser på Cypern både i Kidsaid og Danmarks mest velgørende fodboldhold-regi. Der sidder rigtig mange virksomhedsledere, der vil have interesse i at støtte Magnus på hans videre færd, fortæller Simon Schiølin.

Der er bud efter den unge sejler. DR har haft ham med i børneprogrammet Ultra Nyt og i TV2 har han sagt Go´ Morgen Danmark til hele landet.

- Vi er enormt glade for al hjælpen, men for os er det mindst lige så vigtigt, at fortælle den gode historie om, at det kan lykkes at leve et aktivt liv med høj livskvalitet på trods af et alvorligt handicap, sige Jesper Heegaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce