Annonce
Østjylland

En hund kan gå i skole: Daisy går i anden klasse

Daisy er efterhånden blevet en helt almindelig del af 2.b. William Gilbert og Ida Christensen kan godt lide den ro, hunden udstråler, når de arbejder - selv om den er stor, når den rejser sig op. Foto: Søren E. Alwan

Østbirk Skole har en skolehund i indskolingen. Daisy gør børnene trygge.

Østbirk: Skolehunden Daisy rejser sig fra sit leje ved Anne Platts skrivebord på lærerværelset i indskolingen på Østbirk Skole.

Den halvandet år gamle golden retriever følger i hælene på hende og trisser ind i klasseværelset hos 2.b. Her sidder eleverne og arbejder. De løfter dårligt nok blikket, selv om hunden træder ind i lokalet.

I det halvandet år, de har gået i skole, har Daisy været en del af klassen. Den var med første gang som helt lille hvalp.

Eleverne er helt trygge ved hunden, som de bruger flittigt, hvis der er noget, der bekymrer dem.

- Hvis der er nogen, der er kede af det, så kan den trøste én, siger Villads Boysen.

- Når Daisy er der, så fjoller man ikke så meget, supplerer Mika Rasmussen.

Daisy er en rigtig skolehund.

- Hun er god til at gøre lidt utrygge børn trygge, og hun er god til at få urolige børn til at finde ro. Hun bliver også brugt af f.eks. børn, der lige synes, noget er lidt svært. De kan gå en tur med hende sammen med en inklusionspædagog, forklarer Anne Platt, der er klasselærer i 2.b.

Daisy lægger sig til rette ved siden af to af børnene, der sidder på gulvet.

William Gilbert læser en bog med en hånd hvilende på Daisys pote, og ved siden af sidder Ida Christensen, der er i gang med at skrive en historie.

- Det er lidt nemmere at koncentrere sig, hvis hunden ligger her. Det er godt, når man skal arbejde, siger Ida Christensen.

Det er William enig i.

- Nogen gange går Daisy bare forbi ens bord, og så kan man lige lægge hånden på dens pels, siger han.

Annonce

Hun er god til at gøre lidt utrygge børn trygge, og hun er god til at få urolige børn til at finde ro. Hun bliver også brugt af børn, der lige synes, noget er lidt svært.

Anne Platt, klasselærer og hundeejer
Daisy trisser rundt ved bordene, og eleverne elsker hunden. Foto: Søren E. Alwan

Giver trygge børn

Da Anne Platt for et par år siden besluttede at anskaffe sig en hund, var det netop med henblik på, at det skulle være en skolehund - og det skulle være en golden retriever.

- Da min mand og jeg i sin tid flyttede sammen, havde han en golden retriever. Den er død for mange år siden, men jeg tænkte, at det skulle være sådan en. Derfor undersøgte jeg nøje, hvordan man sikrede sig, at man fik den helt rigtige hund til formålet, fortæller Anne Platt.

Hun allierede sig med daværende skoleleder Margit Winther.

- Hun har selv hund, så hun var helt med på ideen, fortæller Anne Platt.

Når Daisy ikke er i skole, er den en ganske almindelig familiehund som alle andre familiehunde.

- Jeg har to teenagebørn derhjemme, der elsker den over alt på jorden. Vi gør alle de almindelige ting, man nu gør med sin hund - vi går ture og går til træning. Men vi kan også mærke på den, at den er træt, når den kommer hjem fra skole, siger Anne Platt, der selv bor i Østbirk.

Hun vurderer, at det ikke er så almindeligt med skolehunde, men at det er ved at blive mere udbredt.

- Hunden giver trygge børn, og de lærer at tage hensyn og vise omsorg i klassen, siger Anne Platt.

Det er vigtigt, at der ikke er nogen, der er allergiske over for hunden.

- Hvis der var det, så tog jeg den hjem med det samme, understreger hun.

Hunden er vant til, at der kan opstå uro og uforudsete situationer.

- Der er meget stille i klassen lige nu, men Daisy oplever selvfølgelig også, hvis der er lidt uro. Det er hun god til at tackle. Hun bliver ikke stresset, siger Anne Platt.

Undervisningen er ovre. Eleverne tager madpakkerne frem, og Daisy trisser tilbage til sin plads på lærerværelset for at slappe af inden næste lektion.

Børnen er helt trygge ved Daisy - og Daisy er helt tryg ved børnene. Foto: Søren E. Alwan
Daisy startede i skole, samtidig med at nuværende 2.b. startede. Foto: Søren E. Alwan
Hunden Daisy er hver dag med sin ejer Anne Platt på arbejde i indskolingen på Østbirk Skole. Foto: Søren E. Alwan
Daisy smiler til ære for fotografen. Foto: Søren E. Alwan
Når Anne Platt underviser, ligger Daisy og slapper af. Foto: Søren E. Alwan
Selv om Daisy kun er halandet år gammel, er hun allerede en meget rolig hund. Foto: Søren E. Alwan
William Gilbert og Ida Christensen kan godt lide at arbejde, mens Daisy ligger ved siden af dem. Foto: Søren E. Alwan
Hunden Daisy er hver dag med sin ejer Anne Platt på arbejde i indskolingen på Østbirk SkoleFoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

AGF

Målfest, sejr og ny optimisme: Her er hele dækningen af AGF-Sønderjyske

Annonce