Annonce
Biler

En hyldest til fortidens helte

Frederik Frey, der selv har et pænt udvalg af klassiske biler i sin garage, er rejseleder på den anden udgave af Retro-Revyen. Foto: Retro-Revyen
Retro Revyen 2020 kommer omkring mange hjørner af veteran-, vintagebiler og youngtimernes univers.

Hvorfor ikke gå om bord i en test af en sjælden Mercedes 500 SEC fra 1987, få en guide til køb af en ældre Porsche 911, se nærmere på historien om Ford Capri, blive guidet til importen af drømmebilen eller tage på en tidsrejse i fire årtiers bilhistorie og ikke mindst kunne bladre i en prisguide for 2000 ældre køretøjer fra AC til Zündapp?

Det er masser af tilbud i den nyeste udgave af Retro Revyen, som helt naturligt hedder 2020. Det er andet år, at folkene fra Forlaget Benjamin, som ud over Bilmagasinet også udgiver Bil-Revyen, Brugt-Revyen og MC-Revyen, udgiver en årbog udi veteran-, vintage- og youngtimer-universet. Det lykkes ganske fint med den underfundige og dedikerede ”petrolhead”, Frederik Frey, som redaktør.

Annonce

Retro-Revyen 2020

164 sider med veteraner, youngtimere og klassikere. Testkørsler og artikler med en stribe biler fra 1960 til 1990.

Pris i handel: 199,95 kr.

Ved forlaget: 130,95 kr. plus porto.

Udgives af Benjamin Media

Langtidsholdbar

Klassikerfolket har i forvejen en række danske klubblade og ikke mindst FDM’s Motor Classic at vælge imellem, og her kommer Retro Revyen ind som et fint supplement. Her er mange indgange til historierne, som gør, at man kan læse revyen over en længere periode, og at den er langtidsholdbar.

Det forklarer formentligt også udgivelsestidspunktet her først på året. Den slags revyer kom tidligere op mod jul, hvor de blandede sig i kampen om at være julelæsning eller mandelgaver. Men tiderne har på alle måder ændret sig, og her er der også mulig ferielæsning hele året.

Værket omfatter mange af fortidens drømmebiler, som stadig i dag er noget særligt. På redaktionen savner vi dog artikler om de mange hverdagsbiler, som er en del af vores bagkatalog, og som var den mest naturlige del af gadebilledet i f.eks. 70’erne og 80’erne. Til gengæld er der ingen tvivl, om, at der er lagt masser af arbejde og hjerteblod i at få de mange fakta med.

Flere holdninger

Frederik Frey forklarer det således:

- Arbejdet med årbogen anno 2020 tager udgangspunkt i glæden ved biler, der er kørt ind i pensionsalderen. Glæden opstår ved at eje, dyrke og ikke mindst køre i bilerne.

Som redaktør har arbejdstøjet skiftevis været skjorte, køresko eller værkførerkittel, ligesom grejet har vekslet mellem tastatur, rat, pedaler og garagens udvalg af millimeter- og tommeværktøj, lyder det fra Frederik Frey, som uddyber hensigten med årsrevyen, hvor der er skruet op for meningerne frem for bare at registrere.

- Artiklerne griber fat i strømningerne, og sætter emnerne i et engageret perspektiv, ligesom jeg i den seneste aftapning af årbogen tager stilling til flere emner i de nye ”Redaktørens holdning”-bokse, forklarer Frederik Frey.

Ford Capri, som blev kaldt en europæisk Ford Mustang, er en af de helt klassiske sportsvogne, som bliver portrætteret i revyen. Foto: Retro-Revyen
Der er mange oplysninger og detaljer at hente i prisoversigten, som omfatter 2.000 klassiske biler. Foto: Retro-Revyen
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce