Ny forestilling på Svalegangen tegner et nuanceret portræt af den grønlandske mand anno 2018, som vil gøre op med den stereotype fortælling om 'manden' i både Danmark og Grønland.
AARHUS: På grønlandsk betyder angutivik "rigtig mand". Men hvad er en rigtig mand? Og hvordan er den grønlandske mand i 2018?
Det spørgsmål forsøger instruktør og leder af århusianske Teater Freeze Productions, Hanne Trap Friis, at give et nuanceret svar på med forestillingen "Den grønlandske mand".
Gennem to år har hun indsamlet historier og vidnesbyrd fra en bred vifte af grønlandske mænd; jægeren, politikeren, ham på bænken, sportsmanden og forretningsmanden, for at kunne tegne et nuanceret portræt.
- Den grønlandske mand er i en transit-situation fra jæger til det moderne. Der er er del fordomme om Grønland hernede, og jeg vil gerne være med til at gøre det syn lidt bredere. Under valgkampen har der været rigtig meget fremme om Grønland, men fokus er hele tiden på problemerne. Dem er der mange af, men der er godt nok også meget andet, som der også er brug for at blive fortalt om, understreger Hanne Trap Friis.
- Det er ikke et antropologisk projekt. Det er moderne teater, hvor vi taler sex, køn, mand, kvinde, parforhold og politik. Det er også derfor, skuespillerne har jakkesæt på og ikke skindbukser og nationaldragt. Jeg havde lyst til at portrættere det moderne Grønland. For at vise at det er almindelige mennesker med alt, hvad det indebærer, siger hun.
Den grønlandske mand
"Den grønlandske mand", "Angutivik", har danmarkspremiere på Teatret Svalegangen 8. maj og spiller her til 16. maj, hvorefter den fortsætter til Teater Momentum, Teater Nordkraft og Husets Teater.Århusianske Hanne Trap Friis, fra teaterchef ved Teater Freeze Productions står for koncept og instruktion.
Stykket er skrevet af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der i 2015 blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for sin debut "Homo Sapienne".
Medvirkende: Hans-Henrik Poulsen, Miki Jakobsen, Klaus Geisler og Kristian Mølgaard.
"Den grønlandske mand" blev i efteråret vist på Grønland på grønlandsk. Forestillingen bliver vist på dansk.
Fire årtier
På scenen står fire grønlandske skuespillere fra hvert sit årti. Fire mænd som har hver sit syn på det at være mand.
- For mig har det været svært at leve mig ind i. For de ting, der bliver sagt og gjort i forestillingen, er ikke noget, jeg selv har oplevet. Det er nok fordi, jeg er fra den yngre generation, at jeg ikke oplevet de hårde ting, som skete i de ældre generationer. Men hver gang vi laver en forestilling, er det berigende, og man lærer mere og mere, siger Hans-Henrik Poulsen.
Han er 24 år og fra det første kuld skuespillere, som i 2014 blev uddannet fra The National Acting School of Greenland ved Grønlands Nationalteater.
Hans-Henrik Poulsen er vokset op i en lille bygd på Diskoøen cirka 800 kilometer nordvest for Nuuk. Her har han stadig base. Han kommer fra en familie, hvor de ældre generationer kun taler grønlandsk.
Kollegaen Miki Jacobsen er med sine 52 år holdets ældste. Han har en lang uddannelses- og erhvervsbaggrund inden for visuel kultur. Miki Jacobsen har blandt andet tegnet et frimærke til Grønland, men han er også musiker og performer. Han er halv dansk og har først som voksen tillært sig det grønlandske sprog, fordi det ikke blev prioriteret i skolen, da han var barn. Han har altid følt sig meget grønlandsk og betragter Grønland som sit hjem.
Forestillingen "Den grønlandske mand" blev i september vist i Nuuk og seks mindre byer langs kysten. Uanset hvor den er blevet vist, har responsen fra mændene i salen været positiv, fortæller de to skuespillere.
- Der er mange mænd, som efterfølgende er kommet hen til os og har sagt tak, og fortalt hvordan de opfattede stykket, siger Hans-Henrik Poulsen.
- Der var publikummer, som også er ældre end mig, som pludselig følte sig set. At det var tilladt at have nogle tunge og stærke følelser og så komme ud med dem til andre mennesker, fortæller Miki Jacobsen.
Forestillingen bliver på den måde et spejl for nogle af de følelser, som mændene i salen sidder med, fortæller de.
- Der er mange, som har oplevet de her ting, men som ikke har kunnet sætte ord på, siger Hans Henrik Poulsen.
- Måske løser forstillingen op for, at mændene kan få lov til at være lidt mere bløde og åbne i forhold til tidligere tiders kultur, siger Miki Jacobsen og fortsætter:
- Generelt snakker man ikke så meget. Måske fordi det er en fangerkultur, og det dur ikke, at du snakker helt vildt, når du er på jagt ude i naturen.
Det hele menneske
For Hanne Trap Friis er intentionen både at spejle den grønlandske mand for manden selv, men også at vise et mangefacetteret billede til omverdenen.
- Det er en forestilling, hvor man også griner meget og kommer igennem hele spektret. Det har været vigtigt for mig. Det er en kærlighedserklæring til hele manden, både det mørke og det lyse, det tunge og det lette. En erkendelse af det hele menneske, siger Hanne Trap Friis.
De to grønlandske skuespiller er stolte af at være en del af en unik kultur, som de oplever som stærk og rig på traditioner.
Med det sagt håber de to skuespillere også at "Den grønlandske mand" kan give folk en bedre forståelse af manden generelt. Ikke en forståelse af hvordan en mand er, men hvordan han kan være.
- At grønlandsk kultur er andet end tupilakker og mænd, der bor i igloer. En udvidet horisont for det grønlandske univers. Måske peger forestillingen også på noget universelt, som slet ikke har noget at gøre med at være dansker eller grønlænder, men om at være menneske og være mand i et samfund som på mange områder udvikler sig hurtigt, siger Miki Jacobsen.
Forestillingen får danmarkspremiere 8. maj på Svalegangen.