Annonce
Debat

En kvinde siger fra: Vi gider ikke ledelse på den måde, (nogle) mænd leder

"Personligt har jeg altid trivedes blandt mænd. Syntes faktisk dengang, de var nemmere at være sammen med. Ikke så meget hønsegård og drama. Men jeg var også mest i kontakt med min indre mand. Jeg kørte som en mand, sagde mine mandlige kollegaer. Som et kompliment. Men jeg rullede da min feminine charme ud med meget jævne mellemrum. Det solgte jeg ikke mindre af. Og jeg gav færre rabatter", skriver Susanne Frandsen. Foto: Mathilda Yokelin
Annonce

KRONIK: "Vi skal vækste 25 procent i den her division det næste kvartal!".

Jeg husker stadig et af mine første bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsesformanden meldte ovennævnte mål ud i lokalet uden anden form for argumentation end sin høje røst.

Jeg kiggede febrilsk rundt efter en reaktion hos de andre. Den kom ikke. Alligevel hævede jeg langsomt, men sikkert min højre hånd – og spurgte: Hvorfor?

"FORDI, JEG SIGER DET". Sådan lød svaret fra manden for bordenden. "FORDI, JEG SIGER DET".

Hans svar står den dag i dag bøjet i neon - som symbolet på "det, der er galt". På, hvorfor der ikke er flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.

Vi gider ikke, fordi prisen er for stor. Vi gider ikke, fordi langt de fleste virksomheder bliver ledet oldnordisk – hovedsageligt af mænd. Af mænd, som er styret af en værdipolitik, der har spillet fallit.

Jeg har selv været der. Jeg er der ikke længere. Nu uddanner jeg fremtidens m/k-ledere med afsæt i nogle helt andre værdier.

De seneste seks år, ud af de knap 13 år i denne virksomhed, inden jeg sprang ud som selvstændig og fødselshjælper af det ny paradigme, var jeg medarbejdervalgt bestyrelsesrepræsentant. Ene kvinde til at starte med – og 11 jakkesæt.

Jeg syntes, det var et dybt useriøst svar. Men igen var der ingen, der syntes, at det var et dårligt svar. Ingen stillede spørgsmålstegn. Dér stod mit så - helt alene.

Hans svar var et ekstremt udtryk for det maskuline paradigme, når det er værst. Vækst for vækstens skyld. Det er en maskulin og ikke-bæredygtig energi, som ikke kun er relateret til kønnet. Og det giver simpelthen ikke mening. Indianske virksomheder drives med en tidshorisont på 7-13 generationer! Alt andet kalder de at slukke barnets ild.

Og de fleste kvinder (og sikkert også mange mænd) er ved at vågne op og udvikle en allergi overfor dét, der ikke længere giver mening.

Faktisk hed mit speciale "Hvorfor er der så få kvindelige topledere". Det var i 1998!

Så længe vi er ubalancerede i os selv OG i vores måde at bedrive virksomhed på, så er det sådan, det vil være.

Jeg var selv en kvinde "forklædt" som mand i mine corporate days. Som nyudklækket cand. merc.'er blev jeg trainee i et af landets største it-firmaer. I en meget mandsdomineret afdeling.

Personligt har jeg altid trivedes blandt mænd. Syntes faktisk dengang, de var nemmere at være sammen med. Ikke så meget hønsegård og drama. Men jeg var også mest i kontakt med min indre mand. Jeg kørte som en mand, sagde mine mandlige kollegaer. Som et kompliment. Men jeg rullede da min feminine charme ud med meget jævne mellemrum. Det solgte jeg ikke mindre af. Og jeg gav færre rabatter.

Og ping-pong mellem kønnene er langt at foretrække end grå leverpostej. Ikke på den grænseoverskridende måde, men bare som en naturlig og ligeværdig energiudveksling mellem kønnene. Men det er en ultrafin balancegang. For jeg var bestemt også både offer for og vidne til den grænseoverskridende af slagsen. Men sagde klart fra. For sådan er jeg.

Blev der fulgt op fra ledelsen overfor "krænkeren"? Nej, han har højest fået en lille advarsel, som ikke holdt ham tilbage efterfølgende overfor andre kvinder. Men han var også virkelig værdifuld på den økonomiske bundlinje med hans innovative idéer, så klart man så bort fra hans adfærd. Dét giver længere snor. Ironi kan forekomme.


Vi skal bygge broer. Ikke rive dem ned. Broer, som begge køn kan gå over – måske i hver deres retning, hvis de ikke føler, at de er på den rette hylde. Og det gør vi ikke ved at stigmatisere hverken mænd eller kvinder. Vi skal kigge fremad. Stoppe med at bygge skyttegrave. Mindst lige så mange mænd som kvinder lider under det nuværende paradigme, men de har ikke altid så god kontakt til det.


Det er vigtigt at forstå, at begge køn rummer begge energier. Maskulin OG feminin. Nogle kvinder er mere maskuline end nogle mænd. Og nogle mænd er mere feminine end nogle kvinder. Men grundlæggende er hele samfundet ude af balance. Det er systemisk. Og helt naturligt, når vi kigger på, at den maskuline energi har været overrepræsenteret i virkeligt mange år i erhvervslivet. Og at de kvinder, der når til tops, ofte kommer det, fordi de er dygtige til at tilpasse sig den maskuline grundenergi og dermed ikke ændrer systemet indefra.

Derfor passer det nuværende system bedst til (nogle) mænd. For det kunne også være interessant at se, om mænd med god kontakt til deres indre kvinde og feminine power når til tops og gider at være der …

Når stærke mænd med god kontakt til deres indre kvinde og kvinder, der ikke længere gider at "mande sig op", ikke når til tops, så er det i min optik den berømte undulat i kulminen. Når den dratter af pinden, så er det heller ikke sundt for resten. Se at komme op!

Så vi er nødt til at ændre systemet, så begge energier kommer i balance. Dér trives begge køn bedst. Og det er en indre bevidsthedsrejse, som kun kan tages under de rette omstændigheder. For begge køn. Og fremtidens virksomhed er dén, der skaber rammerne for den.

Flyt fokus fra vækst på den økonomiske bundlinje til vækst på den menneskelige af slagsen. Så skal du se løjer. Så gider kvinder godt at bidrage. SÅ trives de, og det gør mændene faktisk også.

Derfor arbejder jeg også i et samskabelsesprojekt med en anden Exodus-kvinde – Helena Kalsmose, hvor vi internationalt støtter bevidste kvinder i erhvervslivet med "Work the HEART WAY".

Hos Revisionshuset Tal & Tanker er de i gang med lige netop dén rejse. De har fat i den lange ende. De er ejerledet af en flok nytænkende mænd og én kvinde med god kontakt til deres indre kvinde og feminine værdier. Og det bliver man ikke mindre mand af! Tværtimod. Men det frygter mange mænd måske? Som partner Per Jensen siger: "Der skal være indhold i livet, og alt dét, vi laver i det her hus, skal give mening".

Vi skal bygge broer. Ikke rive dem ned. Broer, som begge køn kan gå over – måske i hver deres retning, hvis de ikke føler, at de er på den rette hylde. Og det gør vi ikke ved at stigmatisere hverken mænd eller kvinder. Vi skal kigge fremad. Stoppe med at bygge skyttegrave.

Mindst lige så mange mænd som kvinder lider under det nuværende paradigme, men de har ikke altid så god kontakt til det.

Og, så skal vi huske at bruge ordet "nogle", når vi udtaler os. "Nogle" - ikke alle - mænd gør sådan, og "nogle" kvinder – ikke alle - gør sådan.

Jeg synes, at vi skal søge en tilstand, hvor INGEN puttes i kasser mere. #Nomoreboxes. Måske med undtagelse af kassen "menneske". Et unik ét af slagsen. Vi leder alle bare efter vores genizone. Dét sted, hvor vi kan vise alle vores farver. Dét sted, hvor vi kan blomstre og føle os som hele mennesker. Til gavn for os selv, men så sandelig også for den virksomhed, vi måtte være ansat i. Dét kan nemlig måles på den økonomiske bundlinje og i samfundet som helhed.
Det er logik for burhøns.

KPI Version 2.0 står for "Key Passion Indicators". Mål på dét, og begge køn vil trives som aldrig før. Det er faktisk ikke så svært.

Stop med at spille keglefodbold. Fjern keglen, så du kan se hele banen og sæt i gang. Det er 11. time.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Kører letbanen, er den forsinket eller helt aflyst? Passagererne savner informationer på stationerne

Annonce