Annonce
Debat

En læser opfordrer Stiften: Skriv på dansk, når I fortæller om coronatallene

"Ordet "incidenstal" er en akademisk opfidelse, der besværliggør forståelsen af de faktiske smittetal for mange", skriver Jørn Okbo. Arkivfoto: Flemming Krogh

DEBAT: Tak til Stiften for de daglige corona-opdateringer, men ... Min henvendelse er en bøn til journalister om at skrive, så det kan forstås. Ordet "incidenstal" er en akademisk opfidelse, der besværliggør forståelsen af de faktiske smittetal for mange. Inklusiv mig selv, der er ret dum.

Derfor ser og hører jeg og tusinder andre også kommentatorer, der analyserer og fortolker det sagte eller skrevne for at få en bedre forståelse af aktuelle emner i pressens regi. Endvidere findes der et tv-program, der hedder "Presselogen", hvor fem-syv deltagere er pressens redaktører, der bl.a. diskuterer avisartikler, overskrifter og indhold.


Annonce

Jeg formoder, Statens Serum Institut leverer "incidens"-tallene på en akademisk-sproglig baggrund. Det bør ikke fritage avisen for at oversætte det akademiske sprogbrug til jævnt og let forståeligt dansk.


Når man som i Århus Stiftstidende omtaler sogne-niveau-tal i incidenstal, bliver jeg vrissen, når man lige så godt kunne skrive det faktuelle antal smittede. Tallene er tilgængelige.

Stiften skriver som eksempel 8. april, at i Ravnsbjerg Sogn (Viby) er incidenstallet 346 ud af 100.000. Og så skal man lige vide, hvor mange borgere, der er i Viby, for at finde ud af, hvor mange, der rent faktisk er smittede. Hvis vi antager, der bor 10.000, vil smittetallet være 34,6 personer. Så hvorfor skriver man så ikke det?

I Gellerup er incidenstallet 333. Et tal, der skræmmer, når man burde skrive 33 smittede, hvis der bor 10.000 mennesker i Gellerup. Hvad skal vi bruge tallet 100.000 til?

Hasle og Skjoldhøj sættes der også incidenstal på. Vi i Aarhus og omegn, der læser en Aarhus-avis, kan med rimelighed forlange, at avisens daglige corona-info bliver skrevet på letforståeligt dansk. Der er ingen grund til at anvende et engelsk udtryk som incidens, når ordet på dansk betyder "tilfælde".

Jeg formoder, Statens Serum Institut leverer "incidens"-tallene på en akademisk-sproglig baggrund. Det bør ikke fritage avisen for at oversætte det akademiske sprogbrug til jævnt og let forståeligt dansk.

Tobias Heede Niebuhr, digital redaktør og redaktionschef på Århus Stiftstidende, svarer:

Vi er kede af, hvis de ord, vi bruger, gør det sværere for folk at læse vores artikler. Det er helt åbenlyst en forkert retning at gå. Vi er også enige i, at incidenstal er en mærkelig ordkonstruktion, som kan være svær at forstå, og derfor efterfølger vi det også altid med et forklarende - smittede per 100.000.

I postnumre eller sogne i Aarhus kan smittede opgjort i 100.000 virke overvældende, men når vi alligevel bruger incidenstal, så er det, fordi det er den nemmeste måde at afgøre, hvor stort smittetrykket er i et område. Det er samme tal, som Aarhus Kommune selv holder øje med, og når det er over 200, hvilket det netop er i Gellerup, Ravnsbjerg og Hasle lige nu, så kommer områderne under ekstra overvågning.

Når vi sammenligner smittetryk mellem kommunerne, er det også incidenstallet, der benyttes, ligesom det er det tal, der afgør, om en kommune er rød, gul eller grøn.

Derfor kan man sagtens også oplyse det egentlige smittetal i et område, men der er altid en afvejning af, hvor mange tal man skal bruge i en artikel, før en læser kan blive helt eller delvist talblind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Rådmand bad sin direktør tænke på Dansk Folkeparti: Kommunens jurister frikender Jette Skive for ulovlig ordre

Annonce