Randers: Haven er kæmpestor i Brynhildsparken. Der er både græsplæner, blomsterbede, træer - og en legeplads samt krolf og petanquebane.
Men det giver ikke anledning til bekymring hos beboerne, selv om de måske ikke selv magter havearbejdet mere. Det er der nemlig andre, der gør.
- Ideen er, at man skal yde til fællesskabet. Men det skal ikke nødvendigvis være hårdt havearbejde, siger Egon Hesselbjerg, der er medlem af bestyrelsen for andelsboligforeningen Brynhildsparken.
- Måske kan man i stedet for lave en kop kaffe til haveholdet, siger Poul Christensen, der også er bestyrelsesmedlem.
Seniorbofællesskabet har, udover mange grønne arealer, et træværksted, metalværksted, rum til kreative aktiviteter, et lille bibliotek, festsal, café og andre faciliteter, som beboerne kan benytte, hvis de har lyst.
Der er masser af udstyr, for mange tager værktøjet med til deres nye adresse, når de flytter fra store huse og lejligheder til de mindre andelsboliger med fælles faciliteter.
Stor tryghed
Ud over de mange muligheder for aktiviteter, er der også en anden grund til, at beboerne trives i bofællesskabet.
- Folk er trygge. Hvis man for eksempel bliver syg om natten, er der altid nogen i nærheden, man kan få fat i, siger Elsa Kaae, der er medlem af bestyrelsen. Hun har været med til at oprette andelsboligforeningen, da den blev stiftet i 2002. I 2003 flyttede de første beboere, blandt andet Elsa Kaae, der dengang var 66 år, ind i de nyopførte boliger.
Seniorbofællesskabet Brynhildsparken
En privat bygherre stod bag opførelsen af seniorbofællesskabet Brynhildsparken, der ligger på hjørnet af Mariagervej og Brynhildsvej i Randers.
Man skal være 50+ for at flytte ind.
Andelsforeningen blev stiftet i 2002, og i 2033 flyttede beboerne ind.
Der er 68 boliger på mellem 80 og 140 kvadratmeter.
Der en lang række fælles faciliteter, blandt andet parkeringskælder, fitnessrum, værksteder, bibliotek, festsal - og en gæstelejlighed med tre værelser.
13 forskellige udvalg er med til at skabe liv i seniorbofællesskabet. For eksempel er et have-udvalg på 15 personer ansvarlig for, at de grønne områder bliver passet og plejet. Lige nu er en del af de sociale sammenkomster dog sat på pause på grund af corona-situationen.
Det er beboerne selv, der står for rengøring og lettere vedligeholdelse samt pasning af fælles arealer både ude og inde.
Administrationen af bofællesskabet er lagt i hænderne på advokat og revisor.
Hvis man ønsker en andelsbolig, kan man blive skrevet på en interesseliste.
- Jeg så omtalen af bofællesskabet i avisen og tænkte; der skal jeg bo. Jeg havde været alene i fem år og boede i et hus, fortæller Elsa Kaae.
Hun engagerede sig i arbejdet med at få bofællesskabet godt i gang, og hun har været aktiv lige siden. Hun er stadig glad og tilfreds med at bo her.
Egon Andersen, der er formand for bestyrelsen, understreger, at fællesskabet er vigtigt, og en forudsætning for, at det hele kan fungere. Der er nemlig ingen vicevært, så beboerne skal selv passe og pleje arealer både ude og inde. Der er ingen faste krav til, hvad man skal lave, men der er en forståelse af, at alle bidrager, som de nu kan. Hvad enten det handler om at dække bord til et arrangement eller slå græs, holde petanquebanen eller lave mad til fællesspisning.
Man vælger fællesskabet
- Man skal lære at bo her, siger Egon Andersen.
- Det handler om at vælge fællesskabet til, og det kræver noget, understreger Egon Hesselbjerg.
Poul ChristensenHvis man selv vil, bliver man taget imod med åbne arme.
Det forventes, at beboere ikke blot flytter ind, men også tager del i livet i andelsboligforeningen. Til gengæld får man meget forærende.
- Jeg flyttede hertil i 2015, og kendte ingen. Men der er rigtig mange fælles arrangementer, og hvis man deltager i dem, så lærer man automatisk folk at kende. Hvis man selv vil, bliver man taget imod med åbne arme, fortæller Poul Christensen.
Hjælpen er nær
Det er dejligt at opleve den umiddelbare hjælpsomhed blandt beboerne.
- Vi står klar, hvis nogen har brug for transport, eller hvis én har været på sygehuset - så er der nogen der for eksempel handler ind, fortæller Poul Christensen.
At bo et sted, hvor naboerne er tæt på, giver en tryghed der betyder, at mange kan klare sig længere i eget hjem, end hvis de boede alene et sted uden kontakt til næromgivelserne.
Men det er en balance, påpeger Elsa Kaae. For det må ikke blive sådan, at man som beboer er helt afhængig af naboernes hjælp.
Ensomhed og mangel på mulighed for aktiviteter er noget, der kan give dårlig livskvalitet for ældre. I bofællesskabet er der mange tilbud om samvær og udfoldelser, og det er med til at give beboerne indhold i livet.
- Man holder sig i gang, understreger Egon Christensen.
Mange muligheder
Peder Mikkelsen peger på, at bofællesskabet er indrettet, så der er mange muligheder for at være en del af det, der foregår. En del lejligheder har indgang fra en lukket arkade, hvor mange beboere har stillet stole og små borde ud foran indgangsdøren, så de kan sidde og følge med i "folkelivet".
Han er også en af de beboere, der har været med næsten lige så længe som bofællesskabet har eksisteret. I løbet af årene er der sket en ændring.
- Folk er gamle, når de flytter hertil, konstaterer Peder Mikkelsen med henvisning til, at gennemsnitsalderen på nye beboere er steget siden begyndelsen af 00'erne.
- De fleste er i 70'erne, når de får en lejlighed i Brynhildsparken, siger Egon Andersen.
Uanset alder, så er og bliver fællesskabet det bærende element. Også selv om corona har sat en stopper for mange aktiviteter og arrangementer, der plejer at være faste holdepunkter i løbet af året for beboerne i Brynhildsparken.
