Annonce
Indland

En måned efter aflysning: Uvist hvornår letbane åbner

Aarhusianerne må fortsat vente med at stige om bord på letbanetoget. Trafikstyrelsen gransker nye sikkerhedsprocedurer, før man kan give grønt lys.

Styrelse gransker nye sikkerhedsprocedurer for Aarhus Letbane, men kan ikke sætte dato på endelig godkendelse.

Lørdag 23. september skulle have været en festdag i landets næststørste by, Aarhus.

Denne dag skulle den nyanlagte letbane for første gang medtage passagerer på ruten fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Men det endte som en fuser, da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dagen forinden meddelte, at man ikke kunne give grønt lys til banen.

En måned senere er det stadig uvist, hvornår letbanen med et anlægsbudget på 3,5 milliarder kroner kan tages i brug.

- Vores vicedirektør, Kåre Clemmesen, gav 22. september et estimat, der lød på halvanden til to måneder, og det er i skrivende stund stadig vores bedste bud - idet vi understreger, at der er tale om et skøn, skriver pressechef Kim Voigt Østrøm til Ritzau.

Styrelsen begrundede aflysningen med, at man ikke var tryg ved letbanens sikkerhedsprocedurer og plan for fremtidig vedligehold af togene.

Nye svar og procedurer var påkrævet.

Mandag i denne uge modtog styrelsen så de reviderede sikkerhedsprocedurer fra letbanens driftsoperatør Keolis.

- Det materiale er vi nu i gang med at sagsbehandle med henblik på det første af to planlagte tilsyn hos Keolis, forud for at vi kan udstede sikkerhedscertifikat, oplyser Kim Voigt Østrøm.

Hos Keolis oplyser HR- og kommunikationschef, Kasper Carstensen, at man har afsendt det efterlyste materiale.

- Nu ligger bolden på styrelsens banehalvdel, siger han.

Letbanens kommunikationschef, Jens Velling, oplyser, at letbanen og dens uvildige bisidder onsdag mødes med styrelsen for at "lukke udestående spørgsmål".

- Hvornår Aarhus Letbane får godkendelsen til at køre afhænger af den tid, som styrelsen efterfølgende har brug for til at behandle sagen, skriver han i et svar til Ritzau.

Af en redegørelse for forløbet, som Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) bestilte, fremgår det, at der havde været knas i kommunikationen mellem parterne frem til den planlagte åbning.

Det kom også frem, at der var manglende tillid mellem styrelsen og den daværende sikkerhedschef hos Keolis. Han blev senere erstattet af en anden person på posten.

Men nu fungerer samarbejdet tilsyneladende bedre.

- Vi møder stor samarbejdsvilje fra både Aarhus Letbane og Keolis. Vi behandler det materiale, vi modtager, og hvis det er helt færdigt og fuldstændigt, så letter det processen, siger Kim Voigt Østrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce