Annonce
Blog

En nem og hurtig vej til vægttab: 3 gode råd

Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne følge deres motivation op med offentlige tilbud, der tog denne kompleksitet alvorligt ved at kombinere højt specialiserede ernæringsuddannede med psykologer specialiserede inden for spisningens psykologi, og samtidig gjorde det muligt at arbejde med de mange andre ting i folk liv.

Denne overskrift er ren clickbait, ikke sandt? Og det er da klart – hvor ville det være skønt, hvis der fandtes en nem og hurtig vej, for den vil da være at fortrække frem for en vanskelig, tidskrævende vej til vægttab.

Både erfaringen og forskningen viser bare, at for langt de fleste findes der ikke en nem og hurtig vej – der findes en vej, eller rettere: flere mulige veje til vægttab, men det er ikke særligt sandsynligt, at den bliver nem og hurtig. Endnu mere usandsynligt er det, at avisens tre gode råd eller selvhjælpsbogens løsning er den rigtig løsning for alle. Den mellemregning, som desværre alt for ofte overses – eller springes over – er følgende: det giver ikke mening at vælge løsning eller strategi til, HVORDAN du kan ændre din nuværende spisning, før der er blevet lavet en ordentlig afklaring af, HVORFOR du spiser, som du gør. Selve det at konstatere, at du vejer x antal kilo eller spiser det-og-det i de-og-de mængder, siger ingenting om, hvordan du kan lave mønsteret om. Først når vi ved, hvorfor du spiser det du gør, kan vi vende os til forskningen for at finde ud af, hvilke strategier og metoder der hjælper – er sagen manglende opmærksomhed, er det én strategi; er det cravings og fristelser, er det andre strategier; er det sociale behov og hensyn, som det er svært at gøre op med, er det et tredje sæt af metoder, og spiller negative emotioner en rolle, er det noget helt fjerde og så videre.

Hvem er skyld i, at markedet for vægttabsstøtte er oversvømmet af bøger, artikler, podcasts, blogs og hjemmesider, der lover, at netop deres tre gode råde eller ”unikke” tilgang til vægttab er det, der vil løse alle dine problemer? Mange siger: ”Jamen, sådan er folk – de vil bare have den nemme løsning, og måske er det derfor, de er blevet overvægtige til at starte med.”

Fordommene om overvægtige er mangfoldige og negative. Min erfaring, når jeg holder foredrag eller har samtaler om spisningens psykologi, er imidlertid en anden: dem, der virkelig kæmper med vægt, spisning og forholdet til krop og mad, beder mig ikke om en enkel, hurtig løsning. De bliver heller ikke skuffede, skeptiske eller mister interessen, når jeg fortæller, at de mest sandsynlige veje ud af et problematisk, mangeårigt spisemønster, kræver læring af nye færdigheder over lang tid, hos en højt specialiseret fagperson. Tværtimod er det, hvis jeg nævner nogle af de lidt banale, enkle tricks (”spil Tetris, hvis du har uønskede tanker om mad”), at folk, der kæmper med vægten, kan reagere negativt – og med rette, tænker jeg: hvis det var så enkelt, så stod de nok ikke i den situation. Dem, der hurtigt mister interessen, når jeg begynder at sige: ”Jeg kan ikke sådan lige gives tre gode råd – den kommer an på en mængde faktorer: spisning og psykologi og vægt er meget komplekse ...”, er ofte dem, der bare lige vil snacke lidt mindre eller tabe 5 kilo.

De overvægtige vil gerne høre, at det ikke er så enkelt, hurtigt og nemt – dem, som jeg møder, går ikke rundt i en drømmeverden og leder efter den nemme, hurtige løsning (selv om man sagtens kunne ønske, at den fandtes). Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne følge deres motivation op med offentlige tilbud, der tog denne kompleksitet alvorligt ved at kombinere højt specialiserede ernæringsuddannede med psykologer specialiserede inden for spisningens psykologi, og samtidig gjorde det muligt at arbejde med de mange andre ting i folk liv (for eksempel sociale og økonomiske udfordringer, og psykologiske problemer der ikke handler om mad), der både er problemer i sig selv og samtidig står i vejen for et langsigtet, succesfuldt vægttab.

Annonce
Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Erindrings-containere

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce