Annonce
Blog

En nem og hurtig vej til vægttab: 3 gode råd

Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne følge deres motivation op med offentlige tilbud, der tog denne kompleksitet alvorligt ved at kombinere højt specialiserede ernæringsuddannede med psykologer specialiserede inden for spisningens psykologi, og samtidig gjorde det muligt at arbejde med de mange andre ting i folk liv.

Denne overskrift er ren clickbait, ikke sandt? Og det er da klart – hvor ville det være skønt, hvis der fandtes en nem og hurtig vej, for den vil da være at fortrække frem for en vanskelig, tidskrævende vej til vægttab.

Både erfaringen og forskningen viser bare, at for langt de fleste findes der ikke en nem og hurtig vej – der findes en vej, eller rettere: flere mulige veje til vægttab, men det er ikke særligt sandsynligt, at den bliver nem og hurtig. Endnu mere usandsynligt er det, at avisens tre gode råd eller selvhjælpsbogens løsning er den rigtig løsning for alle. Den mellemregning, som desværre alt for ofte overses – eller springes over – er følgende: det giver ikke mening at vælge løsning eller strategi til, HVORDAN du kan ændre din nuværende spisning, før der er blevet lavet en ordentlig afklaring af, HVORFOR du spiser, som du gør. Selve det at konstatere, at du vejer x antal kilo eller spiser det-og-det i de-og-de mængder, siger ingenting om, hvordan du kan lave mønsteret om. Først når vi ved, hvorfor du spiser det du gør, kan vi vende os til forskningen for at finde ud af, hvilke strategier og metoder der hjælper – er sagen manglende opmærksomhed, er det én strategi; er det cravings og fristelser, er det andre strategier; er det sociale behov og hensyn, som det er svært at gøre op med, er det et tredje sæt af metoder, og spiller negative emotioner en rolle, er det noget helt fjerde og så videre.

Hvem er skyld i, at markedet for vægttabsstøtte er oversvømmet af bøger, artikler, podcasts, blogs og hjemmesider, der lover, at netop deres tre gode råde eller ”unikke” tilgang til vægttab er det, der vil løse alle dine problemer? Mange siger: ”Jamen, sådan er folk – de vil bare have den nemme løsning, og måske er det derfor, de er blevet overvægtige til at starte med.”

Fordommene om overvægtige er mangfoldige og negative. Min erfaring, når jeg holder foredrag eller har samtaler om spisningens psykologi, er imidlertid en anden: dem, der virkelig kæmper med vægt, spisning og forholdet til krop og mad, beder mig ikke om en enkel, hurtig løsning. De bliver heller ikke skuffede, skeptiske eller mister interessen, når jeg fortæller, at de mest sandsynlige veje ud af et problematisk, mangeårigt spisemønster, kræver læring af nye færdigheder over lang tid, hos en højt specialiseret fagperson. Tværtimod er det, hvis jeg nævner nogle af de lidt banale, enkle tricks (”spil Tetris, hvis du har uønskede tanker om mad”), at folk, der kæmper med vægten, kan reagere negativt – og med rette, tænker jeg: hvis det var så enkelt, så stod de nok ikke i den situation. Dem, der hurtigt mister interessen, når jeg begynder at sige: ”Jeg kan ikke sådan lige gives tre gode råd – den kommer an på en mængde faktorer: spisning og psykologi og vægt er meget komplekse ...”, er ofte dem, der bare lige vil snacke lidt mindre eller tabe 5 kilo.

De overvægtige vil gerne høre, at det ikke er så enkelt, hurtigt og nemt – dem, som jeg møder, går ikke rundt i en drømmeverden og leder efter den nemme, hurtige løsning (selv om man sagtens kunne ønske, at den fandtes). Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne følge deres motivation op med offentlige tilbud, der tog denne kompleksitet alvorligt ved at kombinere højt specialiserede ernæringsuddannede med psykologer specialiserede inden for spisningens psykologi, og samtidig gjorde det muligt at arbejde med de mange andre ting i folk liv (for eksempel sociale og økonomiske udfordringer, og psykologiske problemer der ikke handler om mad), der både er problemer i sig selv og samtidig står i vejen for et langsigtet, succesfuldt vægttab.

Annonce
Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce