Annonce
Debat

En ny planlov skal stoppe skævvridningen - ikke fremme den

Fortsætter vi med at planlægge, som vi er i fuld gang med, vil vi inden for de næste par årtier have affolket store dele af landet, der så kommer til at ligge som natur, fritidsområder og nationalparker med meget lav aktivitet og næsten ingen bebyggelser.

Det kræver ikke mere end et par uger med en regional avis i hånden, før man får indtrykket af, at landområderne er ved at opgive ævred.

Annonce

Vi nedlægger skoler, butikker og arbejdspladser i en lind strøm, så større områder inden længe står uden daglig forsyning af service.

Tilbage sidder stavnsbundne ældre medborgere. Kontakten er nu levering af den ugentlige madpakke, post ved vejen en gang imellem, folkekirken og måske et forsamlingshus. Det er, hvad der er tilbage. Alle andre tidligere aktiviteter er suget ud af nærområdet og samlet i et kommunecenter, som ældre borgere har svært ved at benytte sig af, fordi de mangler bil/kørekort, og busdriften er sparet væk på grund af for få passagerer.

Skurken i det spil er planloven, som sammen med nidkære embedsmænd i praksis forhindrer udvikling og skabelsen af nye arbejdspladser i de ikke-bynære områder.

Konsekvensen bliver, at udviklingen og befolkningen trækker mod tæt bebyggede områder, hvor der er service, arbejde og uddannelse. Med andre ord: Vi flytter udviklingen fra syd, vest og nord mod øst i Jylland, på Fyn samles den midtpå, og på Sjælland trækkes udviklingen fra syd og vest mod nord og øst.

Er det den udvikling, vi ønsker fremmet, og vil vi have et skævvredet Danmark hvor mennesker er sat ud af spil på bekostning af teknokrater og styrelser med planloven højt hævet i deres hænder, der siger: »Nej, det kan ikke lade sig gøre«?

Planloven er efterhånden sammensat af diverse revisioner og tillæg, så kun de allerfærreste har styr på det samlede lovkompleks inklusiv bekendtgørelser og cirkulærer.

Det gør det piskende nødvendigt vende lovbøtten, så den er til gavn for borgerne og ikke kun for embedsmænd, der hele tiden kan se nye måder at lovgive på.

Den eneste vinder er nemlig embedsmændene, der har masser at administrere med, så livet efterhånden bliver besværliggjort og skævvrider Danmark til ukendelighed.

Det kræver politisk mod at tænke anderledes og gå mod strømmen, men det er nødvendigt en gang imellem. Den samlede lovgivning omkring planloven er kompleks og vanskeligt tilgængelig for den enkelte borger. Derfor er det politikernes opgave at bruge erfaringer og fantasi til at gennemtvinge en ny planlov.

Det kan være vanskeligt at kæmpe mod embedsmænd, der holder fast i teoretiske modeller til at beregne konsekvensen af lovgivningen. Derfor er det helt essentielt, at politikerne er stædige og holder fast på udgangspunktet og ideerne fra værdidebatten.

Bliv ved. Hold fast i ideen og brug fantasien, så I når målet og skaber en planlov, der er til gavn for Danmark i lang tid fremover.

Planloven er en ny lov fra ca. 1960, der inden for de sidste fem årtier har ændret Danmark markant.

Der er gode ting at sige om planloven, men den er alt for restriktiv. Alt eller intet-princippet er både dræbende og ødelæggende for udviklingen. Fortsætter vi med at planlægge, som vi er i fuld gang med, vil vi inden for de næste par årtier have affolket store dele af landet, der så kommer til at ligge som natur, fritidsområder og nationalparker med meget lav aktivitet og næsten ingen bebyggelser.

Det er på høje tid, at vi får set på planloven. Den skal gennemgås nøje - paragraf for paragraf - stykke for stykke. Der skal arbejdes helt overordnet, og planlægningen skal forenkles, så loven bliver tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker. Det ér jo trods alt danskerne, der skal kunne bruge og leve med loven. Med andre ord skal loven være for borgerne.

Vi skal have udvikling tilbage til nærområderne, så det igen bliver naturligt at arbejde og producere dér. Det giver mening - både miljømæssigt, trafikalt, merkantilt, uddannelsesmæssigt og kulturelt.

Vi kan kun gøre det attraktivt at bosætte sig i nærområderne ved at vende udviklingen i retning af udvikling og produktion og dermed gøre det muligt at tilbyde børnefamilierne helt andre parametre.

Kun på den måde bliver der behov for forskellige kompetencer, så resursestærke borgere igen får lyst til at bosætte sig i nærområder.

Udbyttet er nyt liv til landsbyer, stationsbyer og mindre købstæder i form af service, uddannelse og arbejdspladser. Der vil være behov for forskellige typer arbejde fra pasning, undervisning, handel, håndværk, produktion og servicefag en bred vifte af primære- sekundære- og tertiære erhverv.

Mon ikke de fleste har hørt eksempler på, hvor urimeligt borgere er blevet behandlet på grund af en restriktiv planlov.

Jeg oplevede det f.eks. i forbindelse med en byggesag, hvor min opgave var at projektere og søge om byggetilladelse til en ny villa tæt på en fredet kæmpehøj. For at få adgang til parcellen skulle vi tilkøbe et stykke jord fra en nabo, der gerne ville sælge til bygherren. Vi ansøgte og fik afslag på grund af kæmpehøjen.

Vi søgte dispensation, hvilket resulterede i en besigtigelse af fredningsnævn, amtets miljøudvalg og Danmarks Naturfredningsforening.

Der ankom en delegation på 15- 20 personer. Vi gennemgik projektet, og en botanisk interesseret deltager fandt en sjælden græsart lige dér, hvor skelpælen stødte op mod den fredede kæmpehøj. Resultatet blev, at skelpælen skulle flyttes ca.10 cm, så det var nødvendigt at ændre handlen med naboen.

Konsekvensen var ekstra udgifter til ny berigtigelse af handlen, at projektet blev udsat i flere måneder på dispensation og besigtigelse, samt ekstra tidsforbrug til møder og ændringsforslag.

Når sagen skal gøres op, betyder det en fordyrelse på ca. 30.000 kr. plus det, det offentlige har brugt af tid på møder og besigtigelse.

Det er ikke på den måde, vi fremmer udviklingen i Danmark.

Jeg ved godt, at vi er oppe mod styrelser og interesseorganisationer, der har meget magt og indsigelsesret. Det er i orden at vi skal passe på Danmark, men det er ikke i orden, at det efterhånden er umuligt at arbejde og bosætte sig i nærområder.

Vi skal have mulighed for vækst overalt. Ellers uddør områderne, der ender som naturområder til gavn for de få i ferieperioder. Er det det, vi ønsker med Danmark? Nej vel?

En forenkling af planloven og nytænkning af brug af landzoneområder giver udvikling og dynamik i nærområder til gavn for borgerne, så det bliver attraktivt at etablere nye arbejdspladser.

Processen vil medføre øget tilflytning til yderområder, hvor jordpriser og boliger er konkurrencedygtige i forhold til de større byenheder i Østdanmark.

Med resurser til nærområderne får vi vendt den skævvridning, der i alt for lang tid har hersket. Vi skal i stedet arbejde hen mod et helt, sammenhængende Danmark med et bredt udbud af muligheder.

Der skal selvfølgelig være forskel på at arbejde og leve i Danmark - byerne har deres kvaliteter, ligesom landområder har deres. Det gør Danmark til et rigt og mangfoldigt land at arbejde og bo i.

Det er sådan en udvikling, planloven skal understøtte - ikke forhindre.

Bjarne Lundgaard, arkitekt M.A.A., kom til Aarhus i 1972 og blev byggetekniker fra Aarhus Tekniske Skole i 1973.

Han gik derefter på Arkitektskolen, hvor han blev arkitekt med bygningskunst som speciale i 1979.

De sidste 20 år har han boet og drevet arkitektvirksomhed i Åbyhøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce