Annonce
Indland

En ny stribe kendisser dropper erstatningskrav i tys-tys-sag

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Til september ventes en gruppe kendtes krav om godtgørelse for Se og Hørs ulovlige snageri at nå retten.

Gruppen af kendte, som vil have erstatning for ugebladet Se og Hørs ulovlige overvågning af deres kreditkort, er godt og vel halveret.

I alt 21 kendisser krævede i kølvandet af Se og Hør-skandalen i første omgang godtgørelser for ugebladets ulovlige snageri. Men siden er mange af dem faldet fra.

Nu drejer det sig om færre end ti personer, oplyser advokat Brian Larsen. Han repræsenterer gruppen af kendte, som kræver mellem 200.000 og 250.000 kroner i erstatning.

Sagen ventes at komme for retten til september, men de præcise datoer er endnu ikke lagt fast.

Se og Hør-sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.

Her fodrede en tys-tys-kilde Se og Hør med oplysninger om de kongeliges og de kendtes brug af kreditkort.

Kilden havde via kredikortudstederen Nets adgang til de kendtes transaktioner.

En af dem, der senest har droppet sit krav om økonomisk godtgørelse, er Saszeline Emanuelle Dreyer.

- Sagen er droppet. Det er dårlig energi og spild af min energi. Jeg er nødt til at bruge tid på det, der løfter mig i stedet for at hive mig ned, siger hun.

Tidligere har kendisser som Janni Spies, Michala Kjær, Jarl-Friis Mikkelsen og Steffen Kretz opgivet sagen.

De kendte danskere er særligt faldet fra i kølvandet på en afgørelse fra februar i Østre Landsret.

Her tabte EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) sin sag om erstatning. Til gengæld stod han tilbage med en regning på omkring 320.000 kroner for sagens omkostninger.

Retten fandt det ikke bevist, at politikeren var blevet udsat for systematisk overvågning eller for en krænkelse, der berettiger en godtgørelse.

Og det udfald har altså fået en stribe af de andre kendisser til at trække følehornene til sig.

Skandalen kostede tilbage i 2016 fængselsdomme til to tidligere Se og Hør-chefer og to tidligere journalister på ugebladet. Bladhuset Aller Media modtog en bøde på ti millioner kroner.

Under sagen kom det frem, at der i alt blev hacket 906 oplysninger om kreditkorttransaktioner i perioden 24. juni 2008 til 31. december 2011.

Kravet om erstatning går på tort - altså for krænkelse af deres person og ære.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce