Annonce
Indland

En ny stribe kendisser dropper erstatningskrav i tys-tys-sag

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Til september ventes en gruppe kendtes krav om godtgørelse for Se og Hørs ulovlige snageri at nå retten.

Gruppen af kendte, som vil have erstatning for ugebladet Se og Hørs ulovlige overvågning af deres kreditkort, er godt og vel halveret.

I alt 21 kendisser krævede i kølvandet af Se og Hør-skandalen i første omgang godtgørelser for ugebladets ulovlige snageri. Men siden er mange af dem faldet fra.

Nu drejer det sig om færre end ti personer, oplyser advokat Brian Larsen. Han repræsenterer gruppen af kendte, som kræver mellem 200.000 og 250.000 kroner i erstatning.

Sagen ventes at komme for retten til september, men de præcise datoer er endnu ikke lagt fast.

Se og Hør-sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.

Her fodrede en tys-tys-kilde Se og Hør med oplysninger om de kongeliges og de kendtes brug af kreditkort.

Kilden havde via kredikortudstederen Nets adgang til de kendtes transaktioner.

En af dem, der senest har droppet sit krav om økonomisk godtgørelse, er Saszeline Emanuelle Dreyer.

- Sagen er droppet. Det er dårlig energi og spild af min energi. Jeg er nødt til at bruge tid på det, der løfter mig i stedet for at hive mig ned, siger hun.

Tidligere har kendisser som Janni Spies, Michala Kjær, Jarl-Friis Mikkelsen og Steffen Kretz opgivet sagen.

De kendte danskere er særligt faldet fra i kølvandet på en afgørelse fra februar i Østre Landsret.

Her tabte EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) sin sag om erstatning. Til gengæld stod han tilbage med en regning på omkring 320.000 kroner for sagens omkostninger.

Retten fandt det ikke bevist, at politikeren var blevet udsat for systematisk overvågning eller for en krænkelse, der berettiger en godtgørelse.

Og det udfald har altså fået en stribe af de andre kendisser til at trække følehornene til sig.

Skandalen kostede tilbage i 2016 fængselsdomme til to tidligere Se og Hør-chefer og to tidligere journalister på ugebladet. Bladhuset Aller Media modtog en bøde på ti millioner kroner.

Under sagen kom det frem, at der i alt blev hacket 906 oplysninger om kreditkorttransaktioner i perioden 24. juni 2008 til 31. december 2011.

Kravet om erstatning går på tort - altså for krænkelse af deres person og ære.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce