Annonce
Debat

En opsang til alle klynkende cand.et-eller-andet: I er ikke længere børn, som skal forsørges i hoved og røv

"Så er det, at jeg bliver en smule flov over min egen generation. For det er pinligt at høre på, at arbejdsdygtige og arbejdsklare unge mennesker piver over at skulle tage et ufaglært job, fordi det ikke er deres førsteprioritet", skriver Jakob Clausen. Tegning: Jens Nex

I den seneste tid har debatten kørt på, hvorvidt folk, heriblandt nyuddannede unge mennesker, skal aktiveres på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker at modtage offentlig forsørgelse i deres "sabbattid" – indtil de finder det arbejde, der giver mening i forhold til deres uddannelse. Men det undrer de nye akademikere i en sådan grad, at de nærmest definerer det som en forringelse af deres livskvalitet.

Hvis man som forældre pakker sine børn ind i et tæppe af overbeskyttelse og opdrager dem efter "mig, mig, mig"-mentaliteten, så får man det, vi i daglig tale kalder for curlingbørn. Unge mennesker, som ikke kan klare sig selv uden deres mor og far, og som har svært ved at tage en selvstændig beslutning – og værst af alt har svært ved at ofre sig for andre end dem selv.

Men hvad bliver resultatet, hvis vores egen stat i mange år har pakket de unge ind i vat og betalt for deres bøger og byture samtidig med, at de har fortalt dem, at de bare skal blive ved med at læse, til de en dag finder deres drømmejob – i god tro på, at det står og venter med åbne arme, når de engang er færdige? Jamen, så får man vel stats-curlingbørn.

Annonce

Forleden læste jeg et debatindlæg, hvor en ung kandidatstuderende ytrede sig om, at det har været spild af offentlige midler, hvis han som nyuddannet akademiker bliver tvunget i arbejde i f.eks. et rengøringsjob efter endt studie.

Det ville efter hans mening være meningsløst, at det offentlige har betalt hans studie og givet ham SU, hvis han med den årelange uddannelse derefter skal arbejde som rengøringsassistent, indtil hans potentielle drømmejob banker på døren. Så var det bedre, at han brugte tiden på dagpenge, så han kunne finde sit såkaldte drømmejob.

Der findes rigtig mange mennesker, som dagligt knokler for føden med noget, som ikke er af lyst, men af en nødvendighed. Dem kunne I lære lidt af.

Andetsteds læste jeg, at en ung pige definerede det som værende "forringelse af livskvalitet", hvis hun blev sendt ud i arbejde efter studie, f.eks. i rengøringsjob, hvis hun skulle sætte næsen op efter at blive dagpengemodtager.

Men så er det, at jeg bliver en smule flov over min egen generation. For det er pinligt at høre på, at arbejdsdygtige og arbejdsklare unge mennesker piver over at skulle tage et ufaglært job, fordi det ikke er deres førsteprioritet.

Hvem har lært dem den mentalitet, at man kun skal bidrage og sørge for sig selv, hvis det er noget, der optager én? Skal samfundet så betale for deres hyggelige tilværelse, indtil de tager sig sammen og finder et "rigtigt" arbejde? Hvordan kan man definere det som ressourcespild, at det offentlige har betalt en årelang uddannelse for, at man skal arbejde et par år med noget, der ikke nødvendigvis er på ens ønskeliste? Har vi opdraget de studerende til, at det er bedre at være på dagpenge end at have et arbejde, hvor man står op hver dag og bidrager til fællesskabet?

Jeg skammer mig en lille smule.

Det ville tværtimod være sundt at komme ud og bliver aktiveret, så man lærer, at ikke alt bliver serveret på et sølvfad resten af ens liv.

Vores velfærdsstat er blevet et tryghedsrum for curling-mentaliteten, og det skaber vi desværre ikke særlig meget arbejdskraft ved. Og det skader rent faktisk de andre mennesker, som sidder i det offentlige system, fordi de ikke har mulighed for at bidrage, når sådanne unge mennesker føler sig berettiget til at udnytte offentlige midler, så deres eget lille "lykkeprojekt" kan realiseres gennem ledighed og dagpenge.

Så en lille opfordring til alle jer cand.et-eller-andet, der græder over spildt mælk: I er ikke længere børn, som skal forsørges i hoved og røv. Nu er I blevet voksne mennesker, som skal bidrage til samfundet og tjene jeres egne penge lige meget, hvor surt det er i en periode. Sådan har man gjort i flere hundrede år i vores kære land, og det er derfor, der er midler til at betale for jeres uddannelser.

Der findes rigtig mange mennesker, som dagligt knokler for føden med noget, som ikke er af lyst, men af en nødvendighed. Dem kunne I lære lidt af. Og så burde I have nydt den støtte, I har fået, og I burde være taknemmelige i stedet for at synes, at det fortsat er synd for jer.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Campingplads til foræringspris bygger nyt: - Det kan være de samme kunder, der lejer en campinghytte den ene weekend og tager på storbyferie den næste

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Vild udvikling: Smittetallet fortsætter himmelflugten

Byudvikling For abonnenter

Stor udvidelse af Den Permanente på vej: Kan blive et aktiv for hele Aarhus

Aarhus

Politiet søger vidner til helt umotiveret overfald i Gellerup: Højtråbende og aggressiv mand angreb kvinde

Aarhus

Faxe Kondi-kviktest: Sådan prøver de unge at fuppe sig til en corona-pjækkedag

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

AGF For abonnenter

Stiften mener: Derfor er det en god ide at et nyt stadion 'kun' får plads til 20.000

Debat

Vi genbruger CO2 i landbruget: Det er ikke fair at gøre os til klimasyndere

Aarhus

Serverede guldstøv, candyfloss og glimmer: Populær gourmet-restaurant drejer nøglen om

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

AGF

Dyrere end forventet: Aarhus Kommune smider 150 millioner kroner ekstra i nyt stadion

Navne For abonnenter

Farvel til en elsket overlæge: Man kan ikke sige noget skidt om Ole Helmig

Erhverv

Kaspers Aarhus-startup går i kødet på betalingsgiganterne: Nu vil en af verdens største virksomheder med på rejsen

Annonce