Annonce
Navne

En salmedigter flytter til byen

Salmedigter Leif Rasmussen, tidligere forbundssekretær i FDF med base i Aarhus, kom i modvind med sit bidrag til salmebogen. Foto: Richard Sylvestersen.

Leif Rasmussens »Spænd over os dit himmelsejl« blev mødt med hård teologisk kritik.

En digterisk og musikalsk begavet mand, tidligere seminarielærer Leif Rasmussen, 71 år, har rykket sig selv og hustruen Bodil op med rode fra et økologiske husmandssted ved Faarvang til Nattergalevej i Randers.
Annonce
Leif Rasmussens optagethed af kristendomsformidling og musik har inspireret ham til at skrive digte, sange og salmer.
Han er repræsenteret i Den Danske Salmebog fra 2003 med nummer 29, »Spænd over os dit himmelsejl«.
Vejen til salmebogen var ikke den letteste - mildt sagt. Salmen er skrevet i 1988 til en melodi, som hans kollega Hans Holm havde skrevet samme år.
»Vi fik så mange tæsk, når salmen blev præsenteret forskellige steder,« fortæller Leif Rasmussen.
Især var kritikken hård fra visse teologer, som vist dybest set især var optaget af ikke at få nye salmer med i det hele taget.
»Vi blev anklaget for at være i ledtog med Satan og befinde os i Helvedes forgård,« husker Leif Rasmussen.

Høringssvar

Men »Spænd over os dit himmelsejl« var allerede blevet så populær i mange kredse, at den i talrige høringssvar fra menighedsråd, spejdere og FDFere simpelthen blev forlangt medtaget i den nye salmebog. Og sådan blev det.
Lidt på samme måde gik det en anden yndet salme, nu afdøde biskop Johannes Johansens »Du, som har tændt millioner af stjerner«. Den fandt de litterært-kloge folk i salmebogskommissionen heller ikke egnet til optagelse, men også her pegede høringssvar på, at den burde med. Faktisk har Leif Rasmussen et medansvar for netop den salme, som Johannes Johansen skrev i 1981-82 med musik af Erik Sommer.
Den var et bestillingsarbejde op til en FDF-landslejr til forfatteren fra Leif Rasmussen, som dengang var forbundssekretær i FDF.

Læreruddannet

Leif Rasmussen er læreruddannet 1967 i fødebyen Holbæk på Sjælland. Seminariet var ikke helt færdigbygget, da undervisningen skulle begynde, så seminaristerne holdt til på en folkeskole i den første tid.
Det blev nu ikke i folkeskolen, Leif Rasmussen fik noget længere virke. Han blev ansat som forbundssekretær i FDF med base i Aarhus og kom i de følgende fem år også jævnligt til Randers. Sideløbende læste han psykologi og teologi.
De følgende mange år og frem til sin pensionering underviste på Silkeborg Højskole.

Stadig tilknyttet

Leif Rasmussen er på en måde stadig tilknyttet Silkeborg Højskole. Her har han de seneste 30 år i september nemlig været arrangør af en sangbegivenhed, som omfatter alle skolelever i Silkeborg. Hvert år skriver Leif Rasmussen en tekst om Ghana - han har en idé om, at sang er godt egnet til u-landsoplysning - og musiklærere fra skolen sørger for originalmusik. Også i år gennemføres dette arrangement, hvor de mange skoleelever medvirker ved en uropførelse, som det jo altid er.
En af sangene med titlen »Hør det regner« er blevet særlig kendt og synges mange steder rundt om i landet.
Leif Rasmussen var ung FDFer, da han begyndte at skrive salmer, og han skriver stadig nye.

Digterstævner

Sammen med 11 andre nutidige salmedigtere har Leif Rasmussen udgivet et værk med årstidssalmer på Unitas Forlag, og de 12 mødes nu hvert år til stævne, senest i år i Haslev.
Med er digtere som Lisbeth Smedegaard Andersen, Lars Busk Sørensen og Holger Lissner.
Foruden at være repræsenteret i salmebogen har Leif Rasmussen tre salmer/sange med i Højskolesangbogen, nemlig igen »Spænd over os dit himmelsejl«, »Når solen fejer gaden fuld af lys« og »Aftenhimlens strålesymfoni«.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce