Annonce
Navne

En salmedigter flytter til byen

Salmedigter Leif Rasmussen, tidligere forbundssekretær i FDF med base i Aarhus, kom i modvind med sit bidrag til salmebogen. Foto: Richard Sylvestersen.

Leif Rasmussens »Spænd over os dit himmelsejl« blev mødt med hård teologisk kritik.

En digterisk og musikalsk begavet mand, tidligere seminarielærer Leif Rasmussen, 71 år, har rykket sig selv og hustruen Bodil op med rode fra et økologiske husmandssted ved Faarvang til Nattergalevej i Randers.
Annonce
Leif Rasmussens optagethed af kristendomsformidling og musik har inspireret ham til at skrive digte, sange og salmer.
Han er repræsenteret i Den Danske Salmebog fra 2003 med nummer 29, »Spænd over os dit himmelsejl«.
Vejen til salmebogen var ikke den letteste - mildt sagt. Salmen er skrevet i 1988 til en melodi, som hans kollega Hans Holm havde skrevet samme år.
»Vi fik så mange tæsk, når salmen blev præsenteret forskellige steder,« fortæller Leif Rasmussen.
Især var kritikken hård fra visse teologer, som vist dybest set især var optaget af ikke at få nye salmer med i det hele taget.
»Vi blev anklaget for at være i ledtog med Satan og befinde os i Helvedes forgård,« husker Leif Rasmussen.

Høringssvar

Men »Spænd over os dit himmelsejl« var allerede blevet så populær i mange kredse, at den i talrige høringssvar fra menighedsråd, spejdere og FDFere simpelthen blev forlangt medtaget i den nye salmebog. Og sådan blev det.
Lidt på samme måde gik det en anden yndet salme, nu afdøde biskop Johannes Johansens »Du, som har tændt millioner af stjerner«. Den fandt de litterært-kloge folk i salmebogskommissionen heller ikke egnet til optagelse, men også her pegede høringssvar på, at den burde med. Faktisk har Leif Rasmussen et medansvar for netop den salme, som Johannes Johansen skrev i 1981-82 med musik af Erik Sommer.
Den var et bestillingsarbejde op til en FDF-landslejr til forfatteren fra Leif Rasmussen, som dengang var forbundssekretær i FDF.

Læreruddannet

Leif Rasmussen er læreruddannet 1967 i fødebyen Holbæk på Sjælland. Seminariet var ikke helt færdigbygget, da undervisningen skulle begynde, så seminaristerne holdt til på en folkeskole i den første tid.
Det blev nu ikke i folkeskolen, Leif Rasmussen fik noget længere virke. Han blev ansat som forbundssekretær i FDF med base i Aarhus og kom i de følgende fem år også jævnligt til Randers. Sideløbende læste han psykologi og teologi.
De følgende mange år og frem til sin pensionering underviste på Silkeborg Højskole.

Stadig tilknyttet

Leif Rasmussen er på en måde stadig tilknyttet Silkeborg Højskole. Her har han de seneste 30 år i september nemlig været arrangør af en sangbegivenhed, som omfatter alle skolelever i Silkeborg. Hvert år skriver Leif Rasmussen en tekst om Ghana - han har en idé om, at sang er godt egnet til u-landsoplysning - og musiklærere fra skolen sørger for originalmusik. Også i år gennemføres dette arrangement, hvor de mange skoleelever medvirker ved en uropførelse, som det jo altid er.
En af sangene med titlen »Hør det regner« er blevet særlig kendt og synges mange steder rundt om i landet.
Leif Rasmussen var ung FDFer, da han begyndte at skrive salmer, og han skriver stadig nye.

Digterstævner

Sammen med 11 andre nutidige salmedigtere har Leif Rasmussen udgivet et værk med årstidssalmer på Unitas Forlag, og de 12 mødes nu hvert år til stævne, senest i år i Haslev.
Med er digtere som Lisbeth Smedegaard Andersen, Lars Busk Sørensen og Holger Lissner.
Foruden at være repræsenteret i salmebogen har Leif Rasmussen tre salmer/sange med i Højskolesangbogen, nemlig igen »Spænd over os dit himmelsejl«, »Når solen fejer gaden fuld af lys« og »Aftenhimlens strålesymfoni«.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce